Annonce
Fyn

Gik Svendsen helhjertet efter formandsposten?: Carl Holst i hårde person-angreb på tidligere kolleger i regionen

Carl Holst (th) og Poul Erik Svendsen hilser og smiler venligt til hinanden ved et møde hos Fyens Stifstidende i 2013. Siden er forholdet mellem de to blevet noget mere køligt. I sin nye bog sår Carl Holst tvivl om Svendsens engagement og politiske visioner. - En omgang småperfid snak, konstaterer socialdemokraten. Arkivfoto: Robert Wengler.
Den tidligere minister og regionsrådsformand for Region Syddanmark Carl Holst (V) langer i sin nye bog voldsomt ud efter to tidligere kolleger i regionsrådet. Lasse Krull (K) leverede ofte løgnagtige og ondskabsfulde påstande til medierne, lyder det i bogen, hvor Holst også sår tvivl om, hvorvidt Poul-Erik Svendsen (S) gik efter posten som regionsrådsformand.

Der har lydt en kras kritik af Venstre fra partiets tidligere minister og regionsrådsformand i Syddanmark, Carl Holst, der mandag udgav bogen "CARL" med undertitlen "Prisen for et liv i politik".

Også to forhenværende kolleger i regionsrådet får det glatte lag i bogen fra Holst, der ikke genopstiller ved det forestående folketingsvalg.

I bogen ser Holst blandt andet tilbage på regionsrådsvalget i november 2005, hvor Socialdemokratiet endte med at blive større end Venstre. Resultatet førte til en forhandling bag låste døren mellem de to partier, der arbejdede på en konstituering, mens De Konservative, der ikke ville pege på Holst, ventede udenfor.

Det blev som bekendt Carl Holst, der endte for bordenden, men det udfald var ikke givet på forhånd, fortæller den tidligere forsvarsminister i bogen og sår tvivl om, hvorvidt Socialdemokratiets spidskandidat Poul-Erik Svendsen overhovedet ønskede at bestride formandsposten i regionen.

"Det blev et forløb, som kunne være gået meget anderledes. Den dag i dag er jeg stadigvæk lidt i tvivl om, hvorvidt Socialdemokratiets spidskandidat, Poul-Erik Svendsen, gik efter posten 100 procent," lyder det om Svendsen, der er 1. næstformand i regionsrådet og formand for sundhedsudvalget.

Aftalen var ikke populær hos alle i 2005.

"De følgende dage føg beskyldningerne i luften mellem De Konservative og Socialdemokratiet. De Konservative sagde, at de selvfølgelig ville have peget på Socialdemokratiet. Et eller andet sted tror jeg, at begge partier efterfølgende sad tilbage med en følelse af, at det ikke burde have været mig, men en af dem, der sad på posten som regionsrådsformand," lyder det fra Holst.

Poul Erik Svendsen afviser, at han ikke greb ud efter muligheden for at blive den første formand for Region Syddanmark.

- Der var et borgerligt flertal i regionen efter valget. Men hvis jeg havde haft muligheden for at blive formanden, han jeg selvfølgelig benyttet mig af den mulighed, siger Poul Erik Svendsen.

Annonce

Ikke voldsomt forberedt

Ifølge Carl Holst påpegede hans hustru Lone efter regionsrådsvalget i 2013, at Svendsen hverken brød sig om Holst eller dennes politik. Det havde politikeren fra Rødding efter eget udsagn svært ved at tro på, fortæller han i bogen og langer samtidig ud efter socialdemokraten:

"Vi havde været enige om næsten alt. Der var ikke en sag, han ikke blev involveret i, selvom han ikke altid virkede interesseret i at blive involveret – han var ikke altid særligt meget inde i sagerne eller voldsomt forberedt ved møderne. Men det var meget vigtigt for mig, at han var med."

Carl Holst søgte ligefrem at beskytte den fynske formand for sundhedsudvalget, når han "pludselig meldte afbud til møder med kort varsel, eller når han blev væk eller modsagde sig selv", fortsætter han.

Tvivlen om viljen til at blive regionsrådsformand spøgte ikke som det eneste hos Holst, der i det hele taget havde svært ved at gennemskue Svendsen som politiker:

"Jeg var oprigtigt i tvivl. Hvad brændte han for? Hvad ville han politisk? Hvilke politiske visioner og holdninger om forbedringer for borgerne kæmpede han for?"

Poul Erik Svendsen har ikke meget andet end hovedrysten til overs for det, som Carl Holst skriver om hans arbejde som politiker og hans politiske visioner.

- Det er en omgang småperfid snak, han kommer med. Nu skyder han på alle dem, der tillod sig at være kritiske, da sagerne om hans person rullede af sted, konstaterer den socialdemokratiske regionsrådspolitiker.

Løgnagtig og ondskabsfuld

Også den konservative Lasse Krull, der i dag ikke længere sidder i regionsrådet, men tidligere var partiets gruppeformand og spidskandidat, får en hård medfart. Ifølge Holst stod odenseanske Krull for intriger og magtkampe, hvor reel politik gled i baggrunden, fordi "det hele var et spil om at vinde på bekostning af andre."

Fra 2013 til Holsts afgang som formand gjorde Lasse Krull "ikke meget væsen af sig", lyder det fra Holst. Men det ændrede sig.

"Han var meget aktiv med både løgnagtige og ondskabsfulde påstande til medierne, da jeg et par år senere kom kraftigt i modvind."

I bogen fortæller Carl Holst, at Krull uden tvivl kunne fornemme Holsts manglende respekt for hans personlige og menneskelige egenskaber.

Han beskriver desuden, hvordan han blev advaret om Krull af folk, der kendte ham fra Konservativ Ungdom og byrådet i Svendborg. Ligesom tidligere klassekammerater angiveligt skrev til Holst og fortalte, at Krull havde ødelagt deres skolegang med massiv mobning.

Lasse Krull har følgende kommentarer:

- Jeg har ikke læst bogen, og jeg kommer heller ikke til at læse den. Jeg har ingen kommentarer til det, som Carl Holst har valgt at skrive.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce