Annonce
Faaborg-Midtfyn

Gik på pension sidste forår: Comeback til sognepræst

Vibeke Hammerum kommer tilbage på prædikestolen på søndag. De næste otte måneder skal hun være præst i Faaborg-Diernæs. Privatfoto
Tidligere Svanninge-præst Vibeke Hammerum sætter pensionen i venteposition og afløser otte måneder i Faaborg.

Faaborg: Den tidligere sognepræst i Svanninge, Vibeke Hammerum, skal nu afløse den kirkebogsførende Faaborg-præst Henrik Nedergaard, der udsendes otte måneder som feltpræst i Afghanistan.

Det oplyser Faaborg-provst Lars Ole Jonssen.

Vibeke Hammerum var gennem 21 år præst i Svanninge, indtil hun sidste forår fyldte 70 og dermed blev tvunget på pension. Hun skulle egentlig være fratrådt i forbindelse med sin fødselsdag 24. april, men det var en travl tid med påske og konfirmationer, så hun fortsatte til udgangen af maj.

Siden har det været så som så med tiden til at være pensionist. På fyensstift.dk betror hun:

"Mentalt var jeg ikke klar til pensionisttilværelsen, og heldigvis havde biskoppen forinden nævnt muligheden af at blive indlemmet i "vikarkorpset". Der skulle ikke mange opfordringer til, og siden har jeg haft to tre-måneders vikariater i henholdvsis Næsby og Rudkøbing. Disse realiserede oven i købet et længe næret ønske om dels at have en kollega, dels at virke i et bysogn. Med ansættelsen i Faaborg-Diernæs-Lyø-Avernakø pastorat får jeg denne gang et vikariat af otte måneders varighed, med mulighed for atter at følge nogle kirkelige højtider og konfirmander til dørs. Ikke mindst ved jeg, at jeg kommer til at samarbejde med gode kolleger samt dedikerede og engagerede mennesker i pastoratet."

Henrik Nedergaard har allerede to gange tidligere været udsendt som feltpræst - i Irak og i Afghanistan. Han vendter tilbage til netop Afghanistan, hvor han altså udstationeres i otte måneder.

Det er lidt ekstra pres på områdets præster for tiden, da Henrik Nedergaards kollega i Faaborg Lene Matthies for tiden er sygemeldt, så hendes vagter dækkes ind af områdets øvrige præster.

For Vibeke Hammerum kan det blive et lidt spøjst år i Faaborg Kirke, som fra marts og et halvt års tid frem skal lægge vægge til en række 30 kvadratmeter store fotostater, som den asatro fotograf og designer Jim Lyngvild er i gang med at lave. Det bliver med afsæt i bibelske motiver.

Sidst på året skal kirken lukkes ned, fordi hvælvingerne skal have en overhaling. Det er et projekt til 20 millioner kroner, som vil lukke kirken i i et år.

Vibeke Hammerum indsættes ved gudstjenester i Diernæs Kirke kl. 9.00 og Faaborg Kirke kl. 10.30 søndag 19. januar.

Annonce
Henrik Nedersgaard skal for anden gang til Afghanistan, denne gang i otte måneder. Foto: Anne Jørgensen
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Fire millioner til flere pædagoger: Toppolitiker vil sende flest penge til børnehaver i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce