Annonce
Indland

Giftfund ved strand udløser badeforbud på Nordals

Lene Esthave/Ritzau Scanpix
Myndigheder finder kræftfremkaldende stof på Himmark Strand, hvor Danfoss i 50'erne deponerede affald.

Myndighederne indfører nu et badeforbud ved en 600 meter lang strækning ved Himmark Strand på Nordals.

Det sker, efter det kræftfremkaldende stof vinylklorid er konstateret i vandprøver fra havbunden.

- Vi har blandt andet udtaget vandprøver 57 steder under havbunden ud for det forurenede areal.

- Det er de analyser, vi har fået svar på, og det er i den forbindelse, at vi kan se, at der findes en meget kraftig forurening med blandt andet vinylklorid under havbunden, siger projektleder Kristian Dragsbæk Raun, Region Syddanmark, i en pressemeddelelse.

Forureningen stammer fra lossepladsen ved Himmark Strand, hvor Danfoss i perioden fra 1950 til 1967 deponerede affald fra virksomhedens produktion.

Affaldet bestod blandt andet af oliestoffer og klorerede opløsningsmidler.

Det er velkendt, at området har været anvendt som losseplads, og badning har også hidtil været frarådet på strækningen.

Men nu ændres det til det decideret badeforbud, ligesom restriktioner for ophold bliver udvidet i både nordlig og sydlig retning.

I 2018 blev der i samme område fundet dioxiner, som er en fællesbetegnelse for en gruppe klorholdige kemiske forbindelser.

Det fik Region Syddanmark til at iværksætte nye undersøgelser, der nu altså viser, at forureningen er mere omfattende end hidtil antaget.

- Det ligger os meget på sinde at få afklaret, hvor voldsom forureningen er af hensyn til de borgere, der bor og færdes i området.

- Samtidig er det endnu en lære for fremtiden, at vi skal passe på vores natur og miljø, for ellers kan det få uoverstigelige konsekvenser, siger Jørn Lehmann Petersen (S), formand for regionens miljøudvalg.

Sønderborg Kommune vil på baggrund af de nye oplysninger sætte nye skilte op med forbud mod badning.

Samtidig har kommunen rettet henvendelse til Fødevarestyrelsen for at finde ud af, om der også bør indføres et forbud mod at fiske i området.

Koncentrationen af vinylklorid, der er fundet i prøverne, er ifølge regionen på niveau med det, man måler i Kærgård Klitplantage ved Oksbøl.

Her er området blevet forurenet med giftigt spildevand fra det tidligere Grindstedværket.

Forureningen er en af de ni såkaldte generationsforureninger, der også tæller forurening fra kemivirksomheden Cheminova på Harboøre Tange.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Region Syddanmark
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce