Annonce
Faaborg-Midtfyn

Giftelystne kan få inspiration i kirken: Bryllupsmesse i Ringe Kirke

Sognepræst Lene Kjær Andersen ser frem til at tage imod giftelystne ved bryllupsmessen i Ringe Kirke onsdag 19. februar. Foto: Hardy Hounsgaard
Kommende brudepar og andre med giftetanker kan onsdag 19. februar komme til messe i Ringe Kirke og få inspiration til, hvordan brylluppet skal foregå.

Ringe: Størst af alt er kærligheden. Og kærligheden kan føre til, at to mennesker giver hinanden deres ja og bliver gift.

Nogle vælger at gifte sig på rådhuset, men kirken kan også være rammen om et bryllup - uden at det behøver være i det store skrud.

- Et bryllup behøver ikke være lig med masser af mennesker og en kæmpe udgift. Det kan også være et stille og privat bryllup, hvor der kun er få mennesker til stede. Og det behøver ikke at være en lørdag, men kan også foregå en hverdag, hvor man få velsignelsen i kirken, siger Lene Kjær Andersen, der er sognepræst i Ringe Kirke.

Den 39-årige sognepræst og hendes kolleger i Ringe Kirke arrangerer onsdag 19. februar klokken 16.30 en bryllupsmesse i Ringe Kirke. Her kan alle interesserede møde op og blive klogere på, hvordan et kirkeligt bryllup foregår.

Selv om det hedder en messe, så er det ikke en kommerciel messe med stande fra forskellige virksomheder.

- Vi er ikke ude på at gøre det poppet, understreger Lene Kjær Andersen.

Det er et arrangement, hvor kirkens personale er til stede. Man kan møde de to præster i Ringe Kirke, en kirketjener, kordegn, kirkesanger, organist og en repræsentant fra menighedsrådet.

- Vi vil gennemgå det forløb, som er ved et bryllup, og så kan man gå rundt og snakke med de forskellige personer, forklarer Lene Kjær Andersen.

- Organisten vil spille de præludier, der kan være ved et bryllup, sangeren vil synge nogle salmer og jeg vil holde en bryllupstale, fortæller Lene Kjær Andersen.

Der er to præster i Ringe Kirke, og den anden præst, Karen Blauenfeldt Dam, vil fortælle om vielsesritualet.

Annonce
På bryllupsmessen i Ringe Kirke vil præst Lene Kjær Andersen holde en bryllupstale. Kirkens øvrige personale, organist, kordegn, kirketjener og kirkesanger vil også være til stede. Foto: Hardy Hounsgaard

Flere folk i kirken

Det giver god mening, at messen foregår i selve kirken.

- Det skal være rart at være i rummet. Hvis en kvinde eksempelvis fortæller, at hun har været til en venindes bryllup og godt kunne tænke sig få spillet den samme sang, som hun ikke ved, hvad hedder, så er det rart, at vi har organisten og sangeren til stede, som nemmere kan finde frem til den rigtige sang, forklarer Lene Kjær Andersen.

Sognepræsten vil gerne gøre folk opmærksomme på, at et kirkeligt bryllup er en mulighed for folk, der gerne vil giftes.

- Vi vil naturligvis gerne have flere folk i kirken. Det kan være, at nogle, der har fået en borgerlig vielse på rådhuset, gerne vil have den kirkelige velsignelse, siger hun.

Lene Kjær Andersen har været præst i Ringe Kirke siden august 2017, og hun fik ideen til at lave en bryllupsmesse kort efter, at hun kom til Ringe fra sin tidligere præstestilling på Strynø og Langeland.

- Heldigvis fik jeg de andre i Ringe Kirke med på ideen, og vi oplever, at folk er glade for bryllupsmessen, siger hun.

Tredje år med messe

Det er tredje år, Ringe Kirke har bryllupsmesse, og kirken går nu mere i offensiven for arrangementet med annoncer i Midtfynsposten, opslag på Facebook og foldere, der blandt andet ligger hos nogle af byens forretninger.

- Vi vil gerne gøre folk bevidste om, at kirken er her, siger hun.

- Præsten kommer normalt ind i forløbet som det sidste, når vi tager en samtale med dem cirka en måned før brylluppet. På det tidspunkt er kjolen købt, feststedet fundet og menuen bestemt.

- Men der er mange praktiske ting i forbindelse med et bryllup, og det kan være rart at få sat ansigt på de forskellige personer. Det kan give folk en tryghed for, hvad brylluppet går ud på, siger hun.

- Et bryllup behøver ikke være lig med masser af mennesker og en kæmpe udgift, siger præst Lene Kjær Andersen, der har fået idéen til bryllupsmessen. Foto: Hardy Hounsgaard

Åben for alle

Bryllupsmessen er åben for alle.

- Vi har inviteret de brudepar, der har booket en tid til bryllup i kirken i løbet af 2020. Men andre, der går i giftetanker eller er interesserede, er også velkomne til at møde op til messen, fortæller Lene Kjær Andersen.

Hun vil ikke sætte tal på, hvor mange hun håber at se til messen.

- Det vigtigste er, at det giver mening for dem, der kommer. Om der kommer et eller to par eller der kommer 20 par, så skal vi nok få tid til at snakke med dem, siger hun.

Og messen går ikke ud over den personlige kontakt med de kommende brudepar.

- Det erstatter ikke den personlige samtale. Den vil vi stadigvæk have med hvert brudepar inden vielsen, understreger sognepræsten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce