Annonce
Odense

Gerthasminde: Haveby sikrer parkering til sine egne

- Nogle beboere har følt sig presset op i hjørnet, fordi det er svært at få plads til sin bil her i Gerthasminde, og derfor har de søgt tilladelse til at parkere på grunden foran deres hus, forklarer Jonathan Kvium, der er grundejerforeningens formand. Privatfoto
Problemer med at få plads til beboernes egne biler i den gamle haveby har fået Gerthasminde Beboer- og Grundejerforening til at indgå aftale med Q Park.

Beboer- og grundejerforeningen i Gerthasminde har forsøgt at imødekomme de krav, der er kommet, siden havebyen for mere end 100 år siden skød frem på tidligere gartnerjord.

Det er årsagen til, at den har sikret havebyens beboere fordelagtige parkeringsmuligheder ved at indgå en aftale med Q Park; en aftale, som trådte i kraft i juni i år.

- Nogle beboere har følt sig presset op i hjørnet, fordi det er svært at få plads til sin bil, og derfor har de søgt tilladelse til at parkere på grunden foran deres hus, forklarer Jonathan Kvium, der er grundejerforeningens formand.

- Med aftalen søger vi at sikre, at de to tilladelser, der allerede er givet, ikke danner præcedens. Og med aftalen med Q Park mener vi, at vi har fjernet nødvendigheden af at gribe til den løsning, siger han og tilføjer, at man kan undre sig over, at nogen bosætter sig i havebyen, hvis de hellere vil parkere foran deres hus frem for at sikre fællesskabets interesser.

Annonce

Parkering i Gerthasminde

Ind til midt i juni i år var det muligt for udefrakommende at parkere i Gerthasminde så længe, de ville, efter klokken 18. Det er lavet om nu.

Siden aftalen med Q Park er det kun muligt at parkere i området i en time ad gangen uden den særlige licens, som parkeringsselskabet udsteder.

Hver eneste beboer i kvarteret kan få det antal parkeringslicenser, vedkommende har behov for. Derudover kan hver husstand få op til 200 timers gæsteparkering om måneden.

Beboer- og grundejerforeningen i Gerthasminde er spændt på at se, om de nye regler får trafikanterne udefra til at holde sig ude af området.

Den ideelle verden

Ifølge Jonathan Kvium er det en for vagt formuleret lokalplan, der i første omgang har betydet, at havebyens havepræg kunne stilles i tvivl.

I planen står, at "husenes forarealer skal bevares med deres åbne havepræg", hvilket kan være ret subjektivt at vurdere. Af den grund vil han og resten af grundejerforeningen gerne støtte kommunen, når der skal laves en ny, siger han:

- Vores opgave er at værne om området og samtidig informere om stedets betydning og Anton Rosens tanker, så havebyen holdes fri for en invasion, der risikerer at ændre dens præg. Det ideelle ville for mig - og flere andre - være, hvis Gerthasminde var helt bilfri - en oase i byen - men det kræver, at beboerne får stillet en reel mulighed for at parkere i nærheden i udsigt. At tro husejerne ikke behøver være bilejere holder ikke vand, siger Jonathan Kvium.

Benspænd i lokalplanen

Selv om der drives erhverv fra nogle af kvarterets ejendomme, er det ikke bilparker herfra, der dagligt generer beboerne, lyder det fra Jonathan Kvium. Han mener i stedet, at det er aftenparkeringer, der generer, fordi trafikanter udefra hidtil har benyttet muligheden for tidsubegrænset parkering efter klokken 18. Med aftalen med Q Park er den mulighed nu elimineret.

Parkering er ikke det eneste, som den nuværende lokalplan ikke tager hånd om. Hoveddør, tag og vinduespartier er nævnt specifikt, mens der for eksempel står, at "Velux-vinduer" ikke må bruges, selv om Velux er begyndt at producere vinduer, der kan gives dispensation til.

- Vi har så stor interesse i, hvordan området ser ud fremover, så det er oplagt, at kommunen tager os beboere med ind i det kommende lokalplanarbejde, siger Jonathan Kvium.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce