Annonce
Nyborg

Geolog: Jordfaldshuller er helt normale i Danmark og på Østfyn

Peter Jespersens hul var godt en meter dybt, men det er siden blevet lidt mindre, efter han har skubbet noget af jorden fra kanten af hullet derned. Hullets radius er nogle steder stadig omkring en meter. Foto: Patrick Debjerg
Ifølge en ekspert fra GEUS er jordfaldshuller i Danmark langt fra unormale, og Østfyn er et af de steder, man godt kan forvente at finde hullerne i fremtiden også.

KOGSBØLLE: Da Peter Jespersens ben trængte igennem jordoverfladen og sank ned i en lomme på måske godt en kubikmeter, imens han ellers gik stille og roligt rundt ude i sin have i Kogsbølle, så kan man fristes til at sige, at han gjorde mange geologer i Danmark ganske godt tilfredse med deres eget arbejde.

- Det er ekstraordinært, men det er nogle bestemte steder i Danmark, hvor vi forventer, at de her jordfaldshuller opstår og mener, vi kan forklare dem. Kogsbølle på Østfyn passer helt fint ned i vores forståelse af, hvor de skal opstå. Men det er første gang, vi har fået rapporter om sådan et hul ude i det område, så det er da interessant, siger seniorforsker på GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, red.) Bertel Nilsson.

Annonce

Fire store jordfaldshuller i verden

Guatemala City Jordfaldshullet

I 2010 opstod der et jordfaldshul i Guatemala City. Hullet var 20 gange 90 meter og tog en fabrik med sig, da det opstod. Det pludselige jordfaldshul kostede 15 mennesker livet. Hullet menes at være opstået af samme grund som den på Fyn.

Daisetta, Texas jordfaldshul

I 2008 opstod et seks meter breds hul i Daisetta i Texas, USA. Dagen efter var hullet vokset til 270 meter og var næsten 80 meter dybt. Heldigvis omkom ingen. Her var opløst salt i jorden grunden til kollapset.

Schmalkalden, Tyskland

I 2010 opstod et hul midt på gaden i en boligområde i Schmalkalden. Hullet var omkring 20 gange 40 meter stort og slugte en bil, mens en anden bil i en indkørsel hand lige præcis overlevede.

Xiaozhai Tiankeng

Xiaozhai Tiankeng er det største jordfaldshul i verden. Hullet har været kendt siden antikken og er blevet skabt af en stor flod, der flyder i bunden af den. Hullet måler 626 gange 537 meter og er 662 meter dybt.

Højt kalkniveau i jorden

Grunden til, at et hul pludselig opstår under jorden, uden man kan se det, skal - ikke overraskende - findes i selv samme jord. I dette tilfælde skal den findes i, at jorden på Østfyn har et forholdsvist højt kalkniveau. Den kalk er sandsynligvis hovedårsagen til, at Peter Jespersen nu står med et hul på hans grund.

Kalkaflejringerne i jorden ligger under istidsaflejringer (som typisk består af ler og sand, red.). Nogle steder er istidsaflejringerne tynde, så der altså er en forholdsvis lille afstand fra jordoverfladen og ned til kalken. Når regn så falder og siver ned i jorden, kan vandet opløse kalken i hulninger eller kanaldannelser.

- Man kan ikke lave prognoser på, hvor eller hvornår disse huller opstår, men jeg tror der er en sammenhæng med stor nedbør. Det så vi blandt andet i Thy, hvor man havde fundet et hul på en ridebane, efter der var faldet en del regn, der simpelthen underminerede ridebanen. Landmænd oppe i det område ved også godt, at man skal passe på i visse områder, når man kører med traktor, fordi sådanne huller godt kan opstå, forklarer Bertel Nilsson.

I udlandet har man flere eksempler på jordfaldshuller så store, at de har hevet hele huse eller boligblokke med sig, men så slemt er det dog ikke hændt i Danmark.

I Peter Jespersens have står han nu med et bogstaveligt hul i jorden, der dog heldigvis ikke måler sig blandt de største huller der er set i verden. Det letteste at gøre ved hullet ville være ganske enkelt at fylde hullet op, men Bertel Nilsson vil ikke give nogen garantier.

- Hvis vandet stadig flyder dernede, vil det jo fortsætte med at tage materiale med sig. Så man kan fylde hullet op med jord, men det kan godt være det vil opstå igen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce