Annonce
Danmark

Gentofte rammes hårdest af nyt udspil: Skal afgive flere penge til fattige kommuner

Hans Toft, borgmester i Gentofte. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Udligning: Gentofte Kommune er den kommune, der ifølge Mette Frederiksen forholdsmæssigt mister mest i det udspil, regeringen præsenterer på torsdag. Kommunens konservative borgmester Hans Toft ønsker ikke overfor avisen Danmark at kommentere på sagen, før hele regeringens udspil er præsenteret, men Gentoftes lokale folketingsmedlem Rasmus Jarlov, der også er finansordfører for Det Konservative Folkeparti, er mildest talt ikke tilfreds.

- Vi er ikke tilhængere af, at der skal udlignes mere. Vi har en meget stor udligning i forvejen. I dag har vi en så stor udligning, så gevinsten ved at skabe lokal fremgang er meget lille i forvejen, så hvis man øger udligningen endnu mere, så vil vi fjerne måske den sidste rest af motivation for at skabe lokal fremgang.

- Hvorfor skulle man ikke være motiveret for at skabe et godt lokalsamfund som medlem af en kommunalbestyrelse?

- Hvis man i de kommuner, der betaler rigtig meget i udligning skaber lokal fremgang, hvor flere kommer i arbejde, og der derfor kommer flere penge i kommunekassen, så går næsten alle pengene til andre kommuner, og så fjerner man jo motivationen for at skabe lokal fremgang.

- Men skal kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke altid forsøge at gøre det godt for deres borgere?

- Jo, det håber jeg da, men vi har et udligningssystem i dag, hvor kommunerne bruger rigtig meget energi på at forsøge at påvirke udligningen og for lidt energi på at tage ansvar for egen økonomi og skabe lokal fremgang.

- Men vil Gentoftes borgmester Hans Toft (K) ikke altid arbejde for Gentofte, ligemeget hvor meget han skal aflevere i udligning?

- Jo, men hvis man for eksempel skal tage et initiativ for sit lokale erhvervsliv, der koster 10 millioner kroner, og man så kun får under 1 million ud af det selv, så er det jo et dårligt regnestykke, og så vil det ikke kunne betale sig.

- Mette Frederiksen opfordrer til, at de bredeste skuldre viser sig klar til at bære det tungeste læs?

- Man skal bare lige huske på, at det jo ikke handler om, hvor mange penge folk i Gentofte har, det handler om, hvor mange penge kommunerne har, og der er der ikke den store forskel. Gentofte er ikke særligt polstret i forhold til så mange andre kommuner. Og borgerne i Gentofte betaler i forvejen rigtig mange penge i udligning. Man skal passe på med at forveksle det, at man har nogle kommuner med velhavende borgere med at kommunen er velhavende, for udligningen er meget meget stor i forvejen.

- Men befolkningssammensætningen i en kommune betyder vel noget for, hvor mange udgifter en kommune har. Folk kan være mere syge, der kan være flere tvangsfjernelser og så videre?

- Det er klart, men det er der jo allerede taget højde for i den eksisterende udligningsordning. Man skal huske på, at vi ikke starter fra nul her, der bliver allerede udlignet rigtig meget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce