Annonce
Debat

Genindfør latin i folkeskolen

Simon Jylov

Latin: Italia terra est. Sicilia insula est osv. Rigtig mange danskere kender disse ord fra deres egen latin- undervisning, hvor man langsomt men sikkert lærte den latinske grammatik samtidig med, at man lærte de forskellige ord. Men sådan er det ikke mere. I dag er latin helt ude af den danske folkeskole. Få steder kan det endnu vælges som valgfag, og få steder praktiseres det på efterskoler og privatskoler, men det gennemgående billede er, at latin som sprog og kundskab er ude af undervisningslokalerne.

Det er en skam, for selvom undervisning i selve sproget er ude, så lever utrolig mange begreber fra latin stadig - både i undervisningssproget, men også i vores hverdagssprog. Latin er uden tvivl et af de mest grundlæggende sprog, der findes, som igennem tusind år herhjemme har været en fast del af al dannelse og uddannelse. Latin fik dog hurtigt ry for både at være gammeldags og elitært, hvorfor det i 60'erne og 70'erne langsomt gled ud for til sidst i 00’erne at forsvinde helt.

Der findes mange argumenter for at indføre sproget latin igen.

Latin er som sprog grundstammen for rigtig mange af de sprog, der findes i dag. Selvom dansk er et germansk sprog, så har vi lånt utroligt meget fra latin. Mange af vores ord og vendinger stammer fra latin – tag nu bare ord som via, bus, ad, vita, accelerere, argumenter, pastor, liberal, konservativ og social osv. Vores sprog bugner af latinske udtryk og vendinger.

Latin var hovedsproget i en af de største kulturer, der har eksisteret. Det romerske rige strakte sig over enorme områder, og den romerske kultur sidder stadig dybt i mange europæiske lande - ikke mindst de lande, der i dag er katolske, fordi den katolske kirke har holdt liv i meget af den romerske kultur. Men selv her i Norden er vi præget af den romerske civilisation, især gennem historie, politik og kunst, derfor vil det at kunne latin hjælpe fremtidige generationer til at forstå den verden, de er en del af.

Latinsk grammatik er endvidere grundlaget for mange måder at lære og forstå andre landes sprog på via grammatikken. Den bedste måde for børn, hvis de skal lære sprog, er derfor at lære latin, da det giver dem en klar forståelse af, hvordan sprog opfører sig og fungerer som systematiske systemer. Desuden bruger vi stadig lidt endnu de latinske begreber i vores egen grammatik – det gælder substantiver, verber, adjektiver og pronominer. Hvis danske børn i fremtiden skal lære at kunne dansk, tysk, fransk og engelsk, så vil de have ualmindelig godt at af lære latin.

Latin spiller desuden en stor rolle inden for mange fag. Det gælder teologi, lægevidenskab, jura, fysik, kemi og kunst, hvorfor fremtidige generationer vil opleve at være meget bedre rustet til et liv på arbejdsmarkedet med latinkundskaber i baghånden.

Latin er samtidig et så fantastisk sprog, at det ved den blotte indlæring understøtter de kompetencer, vi allerede besidder. Er man systematisk, vil man opleve, at det skærper ens systematiske tankegang, og er man kunstnerisk, vil man opleve, at latin er et ganske poetisk sprog, der hjælper en til at tænke ud af boksen.

Der findes faktisk kun positive argumenter for at lære latin. Latin skal læres fra en tidlig alder og holdes ved lige. Glem alt om at få verdens bedste folkeskole, hvis man ikke medtænker det latinske sprog.

Et sidste argument for at genindføre sproget i skolerne er, at vi i dag uddanner alt for få latinlærere. Vi risikerer et kæmpe tab af viden i vores samfund, hvis vi ikke opretholder en stor nok gruppe af mennesker, der er i stand til at lære fra sig inden for det latinske fag. Til den sidste del må vi endvidere knytte den kommentar, at det gælder for alle sprog. Lad nu ikke tysk, spansk og fransk uddø, fordi det lige er oppe i tiden med kinesisk. Hvad end vi vil det eller ej, bor der 100 millioner mennesker lige syd for grænsen, hvor man taler tysk, og endnu flere mennesker, der på verdensplan taler fransk og spansk. Vi er et lille land, og viden er vores største ressource, så hvis vi skal overleve i den globaliserede verden, vil det absolut være en god ide at genindføre det latinske sprog.

Ut sementem feceris, ita metes!

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Færdselsuheld på Lyø for første gang i mange år

1995 Stiftstidendes medarbejder Bo Østlund kunne ikke finde sin tandbørste, men kæresten og passet var klar til London, da DR’s ”Husk lige tandbørsten” rullede over skærmen i aftes. Den fynske journalist var deltager i Casper Christensens populære underholdningsshow, hvor det gælder om at løse en opgave på tid. Da drejescenen svingede rundt, rummede den foruden Bo Østlunds skrivebord og to kolleger fra Odense også adskillige stakke af dagens Fyens Stiftstidende, der indeholdt bogstaverne til titlen på en kendt London-muscial. Med kollegernes hjælp fik Bo Østlund løst opgaven, og efter en nat på Hotel d’ Angleterre venter der Bo og hans kæreste en musical-oplevelse i London. 1970 Efter tre dages intenst flyttearbejde forlader Civilforsvarets Sektion Fyn i dag det gamle slot i Sandholt-Lyndelse, hvor korpset i snart 28 år har haft til huse. De 87 værnepligtige og den faste stab af officerer indlogeres nu under mere tidssvarende forhold på CF-kasernen i Middelfart, mens det har været nødvendigt at afskedige det civile personale på 10 ansatte. Flytningen, der sker af besparende årsager, rammer ikke alene det afskedigede personale hårdt. Det er med vemod, at den lokale befolkning siger farvel til garnisonen og den tryghed, som de mange CF-ere var med til at skabe. Blandt den faste stab af officerer er der tre af korpsmestrene, som var med til at flytte ind på det gamle slot i 1942. 1945 For første gang i mange år skete der i går en form for færdselsuheld på Lyø. Gdr. Jørgen Chr. Jørgensen var på vej ned til damperen med et læs kløverfrø. Da køretøjet befandt sig på Postbanken gled en sæk ned mellem hestene og vognen, og derved blev dyrene sky og satte i vildt løb fremefter. Gdr. Jørgensen faldt ned og kom til at sidde på vognstangen, mens køretøjet fortsatte ud over anløbsbroen. Den tunge vogn blev stående på molen, mens vognstangen knækkede og seletøjet blev revet over. Gdr. Jørgensen blev med tømmen om den ene arm og ben slynget ud over hestene, der også faldt i vandet. Det lykkedes for gdr. Jørgensen at komme fri og redde sig i land, men begge heste druknede.

Annonce