Annonce
Kerteminde

Genbrugskram i Mesinge: Her kan du både gøre et godt køb og få et godt grin

Lisser Nygaard Rasmussen er født og opvokset i Mesinge, og kender det meste af byen, så der var lige en, der skulle hilses på midt i fotograferingen. Foto: Helle Nordström
Genbrugskram i Mesinge drives af Lisser Nygaard Rasmussen, og bedre humør end hendes, skal man lede længe efter. Hun har fyldt det lille hus på hjørnet overfor kirken fra baggård til toilettet og førstesalen med ting og sager.
Annonce

Mesinge: På toiletter sidder en stor bamse, på trappen til førstesalen står en stor nisse med bar tissemand, og overalt i det lille hus på hjørnet overfor kirken er der proppet med alt fra fine antikviteter til lopper. Butikkens navn er Genbrugskram, og her er i alt fald noget for enhver smag og pengepung. Og selvom man bare kigger ind og ikke lige finder det, man ledte efter, så kan man være ret sikker på at gå derfra i bedre humør, end da man kom.

Der er bogstaveligt talt ting og sager overalt. Skal man tisse, må man først fjerne en bamse. Foto: Helle Nordström

Midt i det hele er nemlig 62-årige Lisser Nygaard Rasmussen, og hun er i den grad det, man i gamle dage kaldte et livsstykke. Latter og smil er smittende, og hun er gavmild med begge dele.


- Jeg blev tilbudt førtidspension, men det sagde jeg da nej til. Jeg skal klare mig så længe jeg kan, og jeg skal have noget at stå op til om morgenen og møde nogle mennesker i løbet af dagen.

Lisser Nygaard Rasmussen


- Jeg elsker den her butik. Jeg er lige der, hvor jeg skal være, forsikrer hun med et blændende smil.

Annonce

Styrtede på postcyklen

Men der har været et par store bump på vejen dertil.

Lisser Rasmussen er født og opvokset i Mesinge og har boet der hele sit liv bortset fra en enkelt sviptur til Odense.

- Det var da jeg blev skilt, jeg syntes, at der skulle ske noget. Men jeg var ikke længe i Odense, før jeg besluttede, at børnene skulle hjem til Mesinge og vokse op i landlige omgivelser, fortæller hun.

Dengang var hun postbud og troede, at det skulle hun blive ved med til pensionen.

- Desværre havde jeg en vinterdag med is på vejene et uheld på postcyklen, og der slog jeg mig temmelig meget, fortæller hun.

- Jeg tænkte, at det nok skulle arbejdes væk, men til sidst blev det så slemt med ryggen, at jeg efter et par år måtte give op. Eller rettere, jeg blev fyret på grund af for mange sygedage. Og så gik jeg hjemme og var ked af det.

Så døde Lisser Rasmussens mor, og et stort hus skulle tømmes.

- Jeg smed meget ud, men jeg slæbte også en masse med hjem, og efterhånden kunne jeg godt se, at der slet ikke var plads til det hele, fortæller hun.

- Så lavede jeg en bod ude foran det hus, hvor jeg bor sammen med min mand. Og det gik over al forventning, for der kom masser af kunder.

Annonce

Nej tak til førtidspension

Kontakten med kunderne gav Lisser livsglæden tilbage.

- Jeg har brug for at være i kontakt med andre mennesker. Jeg duer ikke til at sidde derhjemme, forklarer hun.

Efter uheldet som postbud og den efterfølgende fyring, blev Lisser Rasmussen flexjobber og arbejdede i en periode på Lindø.

Da det stoppede, besluttede Lisser Rasmussen og hendes mand, at de skulle vove at tage skridtet med at åbne en butik.

- Vi havde huset her på hjørnet, som vi lejede ud, så vi kastede os ud i at indrette det som butik. Det er min mands butik, og han har mig ansat som flexjobber, så han er min boss, griner hun.

Lisser Nygaard Rasmussen er ikke helt tryg, når forældre med mindre børn slipper dem løs i butikken, for der er meget, der kan gå i stykker, Foto: Helle Nordström

Det har den store fordel, at bossen kender hende og ved, hvornår hun har brug for ikke at presse kroppen, og han tager alle de tunge løft, som hun ikke magter.

- Jeg blev tilbudt førtidspension, men det sagde jeg da nej til. Jeg skal klare mig så længe jeg kan, og jeg skal have noget at stå op til om morgenen og møde nogle mennesker i løbet af dagen.

At hun blev ansat af sin mand har den store fordel, at hun kom "ud af systemet" og ikke skulle sendes rundt i øst og vest.

- Det var næsten den største fordel, for det havde jeg ikke rigtig nerver til.

Annonce

Elsker at prutte

Genbrugskram er ikke en forretning, man bliver rig af.  Og konkurrencen bliver hårdere og hårdere.

- Det er jo gået helt galt, efter at der er kommet alle de TV-udsendelser om antikviteter og genbrug, så alle tror, at de har guld på loftet. Og alle er begyndt selv at sælge deres pulter og dødsboer, og det var jo blandt andet ved at tømme dødsboer, vi fyldte op i butikken, forklarer hun.

- Men der er nu mange der får sig en skuffelse, når de ikke får de priser, de havde set i fjernsynet.

Genbrugskrams udstilling breder sig over på den anden side af gaden, for plænen kan man se fra Fynshovedvej, så på den måde kan Lisser Nygaard  Rasmussen friste kunder fra den store vej til at slå et smut omkring butikken. Foto: Helle Nordström

På TV har folk også lært, at de skal prutte om prisen.

- Det er jo lidt blevet sådan, at de ingenting vil betale for varerne. Men det gør mig ikke noget, at de gerne vil prutte om prisen, for det elsker jeg. Det er skæg og ballade at handle, og jeg kan love dig, at jeg oplever lidt af hvert, griner hun.

Lisser Rasmussen sender aldrig ting på auktion. Hendes varer skal sælges i butikken, og hun har trofaste stamgæster fra campingpladser og sommerhuse, der kommer igen år efter år for at se, hvad nyt, der er kommet på hylderne.

Trods problemer med fysikken har Lisser Rasmussen planer om at fortsætte med at drive sin butik mange år endnu. Med sin mand som boss kan hun jo åbne og lukke efter behov. Og kunderne de ved, at er hun der ikke i dag, så er hun der nok i morgen.

- De faste kunder, de ved, at de lige skal sende en sms i forvejen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Ubudne gæster på Enghavevej

Sydfyn For abonnenter

Beskylder søfartsmuseum for at være uprofessionelt: Brug Facebook til at formidle historie - ikke private holdninger

Annonce