Annonce
Assens

Genbrug: Snart skal madaffaldet også sorteres fra

Madaffald bliver nok det næste, som borgerne i Assens Kommune skal til at sortere fra restaffaldet. Arkivfoto: Morten Pape
Det går godt med affaldssorteringen, lyder det fra Assens Forsyning. Men det er også nødvendigt, for i 2035 skal 65 procent af alt husholdningsaffald genanvendes.

Det ser helt godt ud for genanvendelsesprocenten i Assens Kommune. Med tæt på 47 procent er der ikke langt til de 50, som er det mål EU har udstukket for 2022.

De sidste tre procent, skal vi nok nå, siger Søren Rasmussen, drifts- og affaldschef i Assens Forsyning.

Men ikke uden nye fraktioner til genanvendelse.

- Det er svært at løfte os højere, end vi er i dag. Der skal meget til at flytte en procent. Affaldsmængderne i samfundet afspejler også forbrugsmønsteret i samfundet. Bare det at fastholde procenten er en kunst. For eksempel er der færre og færre aviser og reklamer. Der skal nye ting til i jagten på de sidste procent, siger han.

Annonce

Ambitiøse mål

Det næste, vi skal til at sortere fra restaffaldet, er madrester. Det vil ifølge Søren Rasmussen øge genanvendelsen med 10-15 procent.

Hvordan det skal foregå, er det op til politikerne at beslutte.

Når man en dag finder løsninger på, hvordan sort plastik og mælkekartoner kan genanvendes, vil det også bonne ud på procenterne. Der køres forsøg på området i øjeblikket.

Madrester kan blive til biogas, biodiesel og gødning.

Men det stopper ikke med de 50 procent. Målet er, at 55 procent i 2025 og 60 procent af husholdningsaffaldet og lignende affald fra erhverv genanvendes i 2030.

I 2035 er det endvidere besluttet, at 65 procent af alt emballageaffald skal genanvendes.

- Det er meget ambitiøst, og jeg er overbevist om, at vi vil komme til at se en mere ensartet sortering, så man kommer til at gøre det på samme måde alle steder. Der er også ny lovgivning på vej, der fokuserer på en række fraktioner.

- Og så skal vi huske, at det ikke kun er forsyningsvirksomheder, der skal nå målet. Der er også udvidelse af pantsystemerne og producentansvarsordninger, der tæller med, påpeger Søren Rasmussen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce