Annonce
Mad og drikke

Gem dem væk i kælderen: Rieslinger med salt, sten og syre

Brødtekst

Annonce

2017 Winninger Riesling, Materne & Schmitt, Winningen, Mosel, joergensenogco.dk: 150 kroner (for 2016) (12 procent)

Svagt reduktiv i duften, krydret, svagt ostet og med en snert af tykmælk (vinen har ligget 10 måneder på gærresterne). Gule æbler og fersken. I munden er der kvæde, bitter orange frugt, grapebitterhed og tørre sten. Syren er stor, men den er godt pakket ind i moden frugt. En saltet eftersmag giver lyst til en slurk mere. Med skruelåg. Fire store stjerner.

2017 Kobener Riesling, Materne & Schmitt, Winningen, Mosel, joergensenogco.dk: 170 kroner (12 procent)

En duft af parfumeret citrus og sprødt, syrligt æble og støvet værelse. Retlinjet i munden med en knivskarp syre der er bundet godt ind i æblefrugt. Vinen har en god balance og opstrømmende bitterhed i eftersmagen. Spørgsmålet er, om det udvikler sig til noget endnu bedre? Med skruelåg. Fire stjerner lige nu.

2017 Riesling Wunschkind, Materne & Schmitt, Winningen, Mosel, joergensenogco.dk: 100 kroner (12 procent)

Frisk, frugtig duft med snert af altheabolsje, men også en smule sved og sødet limesaft. Forholdsvis let i munden, hvor syren stadig skal finde sin plads i det samlede udtryk. Her er rå citrus og knasende sprødt æble, som trækker mundvand. Det kan blive stort om fem år, og bedømt på det aktuelle udtryk bør den gemmes væk i kælderen. Prisen trækker den lige op på fem små stjerner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce