Christian Eriksen var en social fodboldspiller, der også spillede bolden til de dårlige, husker hans idrætslærer.
På Lillebæltskolen i Middelfart er Christians Eriksen ikke bare en berømt fodboldspiller. Han er en fodboldbane. Christian Eriksen Banen er en såkaldt "Cruyff Court", som er et lille udendørs anlæg med kunstgræs og bander. Banen viser det særlige bånd, der er mellem den danske verdensstjerne og hans gamle skole.
- Vi er jo meget stolte af, at han har gået i skole her, og Christian skænkede os banen, da han blev kåret som årets talent i Holland, siger Kim Frank Petersen, der stadig ind imellem har kontakt med den tidligere elev.
- Det er ikke sådan, at jeg har hans telefonnummer, men han kontakter mig engang imellem, hvis der er noget, omkring banen, vi skal snakke om, siger Kim Frank.
Det sker faktisk, at Christian Eriksen dukker op og overrækker en pokal eller noget, men det er ikke noget, de reklamerer med på Lillebæltskolen.
- Vi bliver nødt til at gå stille med det, ellers propper det helt til. Da vi indviede Cruyff-banen, kom der 2.000 mennesker. Men Christian vil gerne være med til at give de unge en oplevelse engang imellem, siger Kim Frank.
Kim Frank Petersen, idrætslærer på Lillebæltskolen.Han gik i 7. klasse var han jo oppe mod nogle fra 10. klasse, der nærmest havde fuldskæg, men det rørte ham ikke.
Spillede de dårlige
Han kender landsholdsspilleren fra sin rolle som idrætslærer, og han husker ham for de to år, hvor Christian var med på skolens hold i Ekstra Bladets Skolefodbold.
- Han var med på holdet i 7. og 8. klasse, og han var god. Han var klejn, og da han gik i 7. klasse var han jo oppe mod nogle fra 10. klasse, der nærmest havde fuldskæg, men det rørte ham ikke. Selv om han var en lille lort, var det ham, der tog frisparkene, og han lavede nogle flotte mål, husker Kim Frank.
Han husker også Christian Eriksen fra frikvartererne, hvor han skilte sig ud fra de typiske fodbolddrenge. Men ikke kun ved at være god.
- Han spillede jo altid fodbold i frikvartererne, men han spillede bolden til alle, hvis de var fri. Også til den, der ikke var så god eller til den ene pige, der måske var med for sjov. Der er ellers mange fodbolddrenge, der går selv og har brug for at hævde sig i frikvartererne. Det havde Christian ikke brug for. Han spillede meget socialt, husker Kim Frank.
Læreren mener nok, han kunne se, at unge Eriksen var noget helt særligt, for det kunne alle, mener Kim Frank. Han husker engang til Vildbjerg Cup, hvor han gjorde Vejle Boldklubs træner for ynglingeholdet opmærksom på Christian. På det tidspunkt var ungdomsholdene fra Vejle blandt de absolut bedste i landet.
- Christian har vel været 12 år, da jeg sagde til Vejle-træneren, at han skulle prøve at kigge på ham. Jeg kan huske, at Vejles talenttræner kiggede i retningen mod ham i få sekunder, inden han sagde: Nå - det er jo Christian Eriksen. Ham kendte han udmærket, siger Kim Frank.
Lillebæltskolens elever har også en kvindelig landsholdsspiller at se op til. Katrine Veje var også ivrig fodboldspiller i frikvartererne på Lillebæltskolen.