Annonce
Nyborg

Gasledning sætter gang i arkæologer

Malene Refshauge Beck og en masse andre arkæologer får travlt, når det store gasrør til Baltic Pipe forbindelsen skal graves ned. Arkivfoto: Kim Rune.
Østfyns Museum regner med at ansætte mange arkæologer, når jorden skal undersøges før Baltic Pipe-gasrøret graves ned.

Østfyn: Det er noget bøvl, når et stort gasrør skal lægges ned tværs gennem landet, som det er tilfældet med Baltic Pipe-projektet. Men for arkæologerne er det muligheden for en masse ekstra arbejde og for at finde nogle spændende ting i jorden.

Arkæologerne skal som altid sikre, at eventuelle fortidsminder registreres, inden de store gravemaskiner ødelægger det hele, og på Baltic Pipes tur gennem Nyborg og Kerteminde Kommuner er det Østfyns Museer, som har ansvaret.

- For os er det her en super spændende opgave, og vi forventer at finde noget spændende i jorden, siger Malene Refshauge Beck, museumsinspektør og arkæolog.

Arkæologens optimisme er ikke grebet helt ud af luften. Ud fra tidligere fund håber hun, at der dukker spændende sager op fra jernalder, stenalder eller bronzealder.

Også for freelance-arkæologer er Baltic Pipe en godbid. Til forundersøgelserne, der starter efter vinterferien, har museet hyret et par arkæologer og lånt to fra andre museer.

- Men når det rigtigt går løs, kan vi godt få brug for mange flere, siger hun uden at sætte præcise tal på.

- Det bliver nok "nogle håndfulde", siger Malene Refshauge Beck.

I første omgang handler det altså om forundersøgelserne, der går i gang allerede i ugerne efter vinterferien. Her graves søgegrøfter langs den kommende udgravning, så eksperterne kan få en fornemmelse af, hvor i landskabet, det bliver spændende.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce