Annonce
Erhverv

Gammelt øl: Fynboer vil brygge øl som i 1800-tallet

Claus Christensen er allerede kendt for velsmagende øl fra Munkebo, men nu skal der nogle mere specielle frem ved siden af. Arkivfoto: Yilmaz Polat

En gruppe fynboer vil bygge et nyt bryggeri, der fungerer som den slags gjorde i 1800-tallet. Claus Christensen fra Munkebo Mikrobryg står bag det nye bryggeri med åbne træfade og afkøling uden moderne køleteknik.

Hvis alt går vel, vil der i sommeren 2018 være produktion på et splinternyt bryggeri i en gammel kornmølle syd for Kerteminde. Selv om alt er nyt, vil bryggeriet ligne noget fra 1800-tallet.

- Vi vil tilbage til håndværket, til brygningens rødder, siger Claus Christensen, der leder projektet.

Han har stiftet det velanskrevne Munkebo Mikrobryg, hvor han også er brygmester. Men det nye projekt er adskilt fra dette bryggeri.

Bryggeriet i møllen skal hedde Coolship Brewing Company, og det er netop gået i gang med finde kapital. Tanken er at finansiere etableringen ved hjælp af crowdfunding på hjemmesiden Indiegogo.

Det vil sige, at folk over hele verden kan bidrage med større eller mindre beløb mod til gengæld at få nogle fordele, hvis projektet bliver til virkelighed. Hvis man investerer cirka 1850 kroner modtager man for eksempel en flaske af alle nye bryg i de første tre år.

Annonce

Har brug for 600.000 kroner

Der er brug for cirka 600.000 kroner for at komme i gang. Claus Christensen har på forhånd fået støtte fra lokale kræfter. Restauranterne Sortebro Kro i Odense og Rudolf Mathis i Kerteminde bakker op, og det samme gør Nyborg Slot/Østfynske Museer, som vil hjælpe med at designe historisk rigtigt bryggeriudstyr. Distributører i Danmark, Tyskland, Norge og USA har allerede lovet at sælge produkterne.

- Der er gode muligheder for at tiltrække penge. Man kan få noget helt specielt fra os, og det interesserer bestemte kunder. En restaurant kan for eksempel få sit helt eget gær, så den kan servere produkter, som man ikke kan købe andre steder, siger Claus Christensen.

Han medgiver, at der er tale om en meget smal niche, men han understreger, at der ikke kun er tale om en hobby.

Mjød og gæret te

I bryggeriet vil brygningen foregå i åbne trækar. Gæren er fundet i naturen, og gæringen foregår med en gærkrans - et princip, der kun bruges få steder i verden i dag. Den nødvendige afkøling skal heller ikke ske med en moderne køler. I stedet bliver øllet ført gennem en såkaldt coolship - en slags gammeldags varmeveksler af træk som kun bruges 30 steder i verden - og apparatet har givet navn til bryggeriet. Eftergæringen sker på flaskerne.

Med den meget håndværksprægede produktion kan man ikke kun lave øl. Mjød, kombucha (gæret te), vin, cider og andet kommer også på programmet.

Claus Christensen, der er videnskabelig uddannet i biologi og sundhedsvidenskab, har udviklet og testet metoderne over længere tid og er nu sikker på, at han teknisk kan håndtere produktionen, og at potentielle kunder kan lide smagen.

Men er der ikke en god grund til, at man er gået væk fra at producere øl på samme måde som tip-oldemor gjorde det?

- Produktionen er blevet større og mere effektiv, men det har kostet smag og karakter. Den vil vi have frem igen, siger Claus Christensen, der erkender, at produkterne også vil blive relativt dyre i forhold til dem. der kommer fra lukkede tanke af rustfrit stål.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce