Annonce
Nyborg

Gammel kritik af institution skaber fornyet bekymring i Regstrup

Mette Bruun er en af de bekymrede naboer ved Regstrup. Hun stillede sig for lidt over en uge siden frem og fortalte om sine tanker om en mulig institution i sin baghave. Frugtplantagen har Solutio Gruppen forelsket sig i, og deres institution på Langeland, vil de gerne flytte ind ved siden af Mette Bruun. Indsigelser fra 2015 viser, at naboerne på Langeland har oplevet nogle af de ting, som Mette frygter vil ske. Foto: Linea Andersen

I 2015 gjorde en flok naboer i Skrøbelev på Langeland indsigelser mod institutionen Broen med kritik af støj, ledelse og manglende hånd om problemerne. Det er den samme institution, der måske rykker ind på frugtplantagen i Regstrup.

Regstrup: Den 23. august stod nogle naboer i Regstrup frem og udtrykte deres bekymring for den institution, der kan ende med at rykke ind på frugtplantagen på Møllegårdsvej.

Det er botilbuddet Solutio Gruppen, der har kastet sin kærlighed på frugtplantagen i Regstrup. Institutionen, der har voksne og unge voksne med psykiske problemer, behandlingsdomme, misbrug mm, befinder sig lige nu i Skrøbelev på Langeland, hvor den tidligere hed Skrøblevhus. Nu hedder den Broen efter at være kommet under Solutio Gruppens varetægt.

Naboerne i Regstrup udtrykker nu yderligere bekymring efter at have fundet en indsigelse fra en gruppe naboer på Langeland tilbage fra 2015. I indsigelsen kan man læse, at de flere gange har måtte kontakte politiet. Både i forhold til meget støj med musik, ulovlig knallertkørsel og kanonslag.

De skal desuden have været udsat for truende adfærd fra de unge beboere: "Naboere er ved flere lejligheder blevet chikaneret og forfulgt af beboere fra Skrøbelevhus med en truende adfærd".

Naboerne på Langeland retter også en kritik af ledelsen i forhold til deres måde at tackle de unge på og i forhold til en manglende dialog omkring en løsning på problemerne.

Annonce
Udsigten fra Mette Bruuns have over til frugtplanten, lige på den anden side af hegnet, hvor en flok psykiske ustabile kan ende med at skulle flytte ind. Foto: Linea Andersen

Det er netop sådan en kultur og opførsel, beboer på Møllegårdsvej Mette Bruun frygter.

- Der kommer et sikkerhedsproblem i lokalområdet, og jeg vil være det oplagte mål, fortalte Mette Bruun til Stiftstidende for lidt over en uge siden.

Solutio Gruppen overtog Skrøblevhus ved årsskiftet. Det er den samme ledelse, der styrer stedet i dag som i 2015. Direktør ved Solutio Gruppen påpeger dog, at der er sket en ændring ved skiftet.

- Jeg kan starte med at sige, at det var en helt anden institution dengang i forhold til end det, institutionen er i dag. Dengang var det et sted, der havde med omsorgsvigtede børn og unge at gøre. Den målgruppe er langt sværere at arbejde med, i forhold til den voksne målgruppe, der er på stedet i dag. Fordi når de kommer op i en voksen kategori, bliver de fulgt mere af distriktspsykiatrien, retspsykiatrien og der kommer en behandlingsansvarlig overlæge på, fortæller David Tønsberg.

Lev i virkeligheden

Beboerne i Regstrup ser imidlertid indsigelsen fra 2015 som et argument for, at de ikke skal have en institution i deres lokalsamfund. Anders Buch, der bor nær frugtplantagen i Regstrup, udtaler på naboernes vegne, at de føler, at der er nogle ting omkring Broen, der ikke stemmer overens. Man siger godt nok, man er villig til dialog, men erfaringerne fra Langeland siger noget andet.

- Hvis der endelig skulle være en institution, så lad der være nogle rammer for noget kommunikation. Når der er et problem, er man nødt til at se på, hvordan kan det så tackles, siger Anders Buch og fortsætter.

- Man kan jo ikke løse et problem, hvis man ikke kan indse, at der er et problem. I det her, er man nødt til at leve i virkeligheden, og i virkeligheden kan der opstå problemer.

Ifølge Solutio Gruppens direktør har dog ikke været nogen klager, efter at man tog over på Langeland.

- Siden målgruppen har ændret sig, har vi ikke hørt nogle klager eller noget. Det kan vi kun gå ud fra, er fordi, der er mere ro på, siger han.

Naboerne til Solutio Broen på Langeland har ikke ønsket at udtale sig til avisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];