Annonce
Sydfyn

Gammel hotelfacade rives ned

Hotel Svendborg er gået i gang med omfattende ombygning. Foto: Henrik Nguyen.
Hotel Svendborg har netop taget hul på en større ombygning, der blandt andet indebærer, at den gamle facade ud mod Centrumpladsen rives ned.

Svendborg: Det næste halve års tid skal gæsterne bruge bagindgangen ved Kedelsmedstræde, når de skal ind på Hotel Svendborg.

Hovedindgangen er nemlig spærret af, da hotellet er i gang med en større ombygning af facaden.

Det forklarer hoteldirektør Tom Pelle Jensen.

- Vi river den gamle facade, som var koblet på ejendommen, ned. Så skal vi have Centrumspladsens fliser op og lave en helt ny sokkel på cirka 150 kvadratmeter til en ny lobby, reception, café og restaurant, siger han og forklarer, at arbejdet gik i gang her i weekenden.

Annonce
Om et halvt år har Hotel Svendborg et nyt - og tidsvarende - indgangsparti. Foto: Henrik Nguyen.

Mere tidsvarende

Hotel Svendborgs byggeplaner har været kendt et stykke tid, og det var sidste efterår, at det kom frem, at hotellet havde søgt kommunen om tilladelse til at bygge ud på Centrumpladsen.

Blandt begrundelserne var, at man var vokset ud af sine egne omgivelser, ligesom hotellets udseende godt kunne bruge en veltrængt opdatering.

- Det er bare ikke tidssvarende, lød det fra Tom Pelle Jensen til Fyns Amts Avis ved den lejlighed.

- Hvis vi skal være lidt hårde ved os selv, har vi måske en sådan lidt firkantet østtysk facadefacon. Vi har for eksempel døre, der åbner. Det har man ikke længere på hoteller. Der har man runddelere, som tager vind, og som man kan slå op i dejligt vejr. Så vi vil gerne have lavet et indgangsparti i lidt mere 2020-standard, sagde han.

Ombygningen kommer til at tage seks måneder, og de nye omgivelser skal gerne være klar til indvielse 1. marts næste år, oplyser Tom Pelle Jensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

112

390 gram skunk fundet under forsæde

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce