Annonce
Hus og have

Galschiøts renæssancehjem

De har planer om at flytte til et andet fællesskab på rad og række og med direkte udgang til en terrasse. Det er nok sidstnævnte, Colette Markus og Jens Galschiøt savner allermest i lejligheden midt i Odense. Foto: Robert Wengler
I en velholdt, ældre ejendom i Skt. Knuds Gade-kvarteret midt i Odense breder kunsten sig på andensalen. Her midt mellem malerier og skulpturer har Colette Markus og Jens Galschiøt boet i 46 år i først et kollektiv, siden en andelsboligforening. I år skal de efter planen i gang med at bygge 10 nye rækkehuse i Næsby ved Galleri Galschiøt. Det er også planen, at de selv skal flytte ind i en af dem, men parret er stadig i syv sind. For er det nu det rigtige at flytte fra hjemmet, der rummer så mange gode minder fra de topløse 70'ere, de glade 80'ere og kunstneriske 90'ere med deres tre drenge og venstrefløjens fællesspisning på loftet?
Annonce

De kom på scootere fra Horsens. Niels, Lars, Jens og Colette.

De sidste to var kærester.

De havde set en boligannonce i avisen hjemme i kollektivet og ville gerne i lære som maskinarbejder og smed på den tekniske skole på Fyn. Året var 1974, og prisen for ejendommen midt i Odense var 119.000 kroner. Så de skrev under - og blev bagefter rasende over, at der ikke var nogen, der havde fortalt dem, at der kom afdrag oven i prisen.

Colette Markus griner hovedrystende af sig selv. Det var dengang.

I dag 46 år senere bor hun stadig i lejligheden i Skt. Knuds Gade-kvarteret midt i Odense sammen med Jens Galschiøt og kunsten. Parrets tre drenge er for længst flyttet hjemmefra, men kunsten flytter aldrig. Den er blevet en del af deres hjem og en del af deres liv.

- Egentlig er kunsten romantisk med en underåre af noget urovækkende. Mine ting er jo umiddelbart ret dystre, men i virkeligheden er de også romantiske. Vores hjem er i princippet et renæssancehjem, funderer Jens Galschiøt.

- Eller bare en rodebunke, supplerer Colette Markus smilende ved hans side.

Sofaen, chaiselongen og det smalle skuffedarium i stuen er det eneste, de selv har købt. Resten af møblerne i den 155 kvadratmeter store lejlighed har Colette Markus og Jens Galschiøt arvet fra hendes mor og hans far.

- Vi har ikke nogen stil. Vi køber de ting, vi falder for, tilføjer Colette Markus og fortæller om hjemmets mange undulater gennem tiden, som fløj frit omkring i lejligheden og boede i fugleburet, som Jens Galschiøt selv har lavet.

I dag har fugleburet, der hænger i en krog i loftet foran to af Marie Krøyers sjældne tegninger på væggen, godt nok ingen beboer, men det hører nu alligevel til her i stuen - ligesom undulaten Fulus gjorde det, dengang han levede.

- Når folk kom og besøgte os, spurgte de altid først, hvordan Fulus havde det. Jeg kan huske engang, hvor Kasper, vores mellemste søn, i seks-syv-års-alderen skatede og faldt og brækkede benet, så jeg måtte passe ham herhjemme. Jeg kan huske, vi fik besøg af en hjemmesygeplejerske. Da jeg åbnede døren med Fulus siddende på hovedet, og han så fløj fra sin plads, blev hjemmesygeplejersken så forskrækket. Hun troede, det var en slags hårpynt, jeg havde på, fortæller en grinende Colette Markus.

Ved siden af skuffedariet står skulpturen "Dreng, Sofus", der viser Colette Markus' højgravide mave foreviget i kobber. Jens Galschiøt lavede originalen til fødegangen på OUH, hvor den står endnu. Denne i hjørnet af stuen er en kopi, Jens Galschiøt lavede til dem selv.

Parret og hjemmet

Jens Galschiøt (65) og Colette Markus (70).

Henholdsvis kunstner og psykoterapeut (stress, par og traumer).

Andelslejligheden ligger midt i Odense i det gamle Skt. Knuds Gade-Kvarter og er på 155 kvadratmeter.

Parret købte sammen med to venner hele bygningen i 1974, lavede det til et kollektiv og senere en andelsboligforening.

Annonce

Det marokkanske hjørne

I dag er deres yngste søn, Sofus, 32 år.

Det er længe siden, han blev født, og det er længe siden, at Colette Markus og Jens Galschiøt havde tre små drenge, at den samlede venstrefløj boede i bygningens otte lejligheder og i hverdagene havde fællesspisning i det store lokale på loftet.

Og det er længe siden, at kvinderne i 70'erne selv lagde tag på huset. Topløse. Selvfølgelig.

- Meget er sket her i huset. I starten kan jeg huske, at vi tog på Badstuen, når vi skulle i bad. Vi havde ikke bad i bygningen. Da Lasse blev født i 1979, havde vi gasvandvarmer, indtil fjernvarmen kom i 80'erne. Det var først noget senere, sidst i 1990'erne, at vi med byfornyelsen fik energisikret bygningen og skiftet vinduer. Vi blev genhuset et andet sted i et halvt år, imens renoveringen stod på, husker Jens Galschiøt og viser ud i glastårnet og den ekstra tilbygning med gulvvarme under klinkerne.

Her var der før en bagtrappe, men den blev fjernet, og kvadratmeterne blev inddraget til boligareal. Foruden kontorpladser, bogreoler og fotokunst på væggene har parret lavet "et marokkansk hjørne".

- Det er mig, der har lavet det, bemærker Colette Markus overraskende og referer til sin håndværkermæssige baggrund som maskinarbejder.

Oven på et gammelt, solidt spisebord, hvor benene er forkortet betragteligt, har hun lagt en stor madras, og med bløde puder og en udsigt ud over gårdhaven og kvarterets bagvedliggende grønne fællesområde er det hendes yndlingssted i lejligheden.

Her kan hun nyde lyset og sidde med en bog eller sin bærbare computer og holde møder i sit arbejde som psykoterapeut.

På hylderne omkring hende i glastårnet står et utal af små figurer, Jens Galschiøt har lavet - og sidst, men ikke mindst to glas med mønster på, som var den kunstneriske gave fra deres søn Lasse, da han i 7. klasse var med skolen i Prag.

Interessen for kunsten kommer ikke fra fremmede, ej heller i Jens Galschiøts tilfælde, hvor hans far samlede og byttede kunst.

- I konfirmationsgave fik jeg en lille skulptur lavet af Jørgen Viberg. Jeg har den endnu, selv om den er gået lidt i stykker. Jeg kan huske, at jeg hellere ville have haft noget andet i konfirmationsgave. Bare noget andet, gentager Jens Galschiøt, som efter en god husinvestering selv begyndte at købe kunst op og i dag har en samling på flere end 600 malerier.

Annonce

Samlingen

Der er kun plads til en brøkdel af kunstsamlingen på væggene i lejligheden, og det er ikke det hele, Colette Markus kan dele sin mands begejstring for.

- Jeg forstår for eksempel stadigvæk ikke, at Jens køber kunst, han ved, vi ikke har plads til, og som bare skal stå opmagasineret, siger hun og hentyder til blandt andet gæsteværelsets store reol, hvor malerierne står tætpakket.

Til gengæld er parret enige om meget andet, blandt andet at Alberto Aragon Reyes, Jens Galschiøts elev for 20-25 år siden og i dag familiens gode ven, er en utrolig dygtig kunstner.

- Jeg plejer altid at give Colette en marmorskulptur på hendes runde fødselsdage, men sidste år, da hun fyldte 70 år, gav jeg hende det store billede her. Alberto har altid haft en fantastisk streg, påpeger Jens Galschiøt anerkendende mod det store maleri af sensommerens kornblomster i blæsevejr og tilføjer, at det også er Alberto Aragon Reyes, der står bag det store maleri i stuen, der skjuler fladskærmen.

- Colette og jeg dansede tango i mange år, så Alberto bad os engang om at danse for ham. Han sagde, han skulle bruge det til et eller andet, så han fotograferede os for at ville male det bagefter. Inden han rejste, kom han og gav os det, fortæller Jens Galschiøt taknemmeligt og påpeger, at han selv nok er blevet portrætteret et par år yngre, end han egentlig var på det tidspunkt.

Kunsten fylder faktisk så meget i hjemmet, at den har bredt sig ud i den fælles opgang og smyger sig et par trapper nedad og opad fra døren ind til lejligheden. Andy Warhol, Trampedach, J.F. Willumsen, Lotte Aunkilde og Hans Krull gør deres til, at opgangen bestemt er noget, man husker.

- Ellers er opgange jo så fattige, skoddede og lidt sterile, og det er derfor, vi har hængt meget kunst herud, hvor alle i huset kan have glæde af det. Faktisk ser man kunsten mere herude på opgangen, hvor vi jo tit kommer og går. Ellers er ærespladsen også ofte ude på lokummet, siger Jens Galschiøt alvorligt og viser ud i lejlighedens badeværelse, hvor kunsten lige nu består af gamle gargoile-greb, Jens Galschiøt lavede af kobber i 80'erne til håndklæderne.

46 år i samme lejlighed gør ikke beslutningen om at flytte i nybygget rækkehus i Næsby lettere. Et helt livs minder skal pakkes ned. Foto: Robert Wengler
Annonce

Rodebutikken

Jens Galschiøt var blot 20 år, da han flyttede ind. I dag er han 65.

- Vi er jo fuldstændig indgroet i det her sted, konstaterer han på vej ud af badeværelset, hvor de personlige løsninger ligesom i resten af lejligheden er lavet ud fra æstetiske, kunstneriske og funktionelle grunde.

For at fange dagens første og sidste solstråler gennem et lille ekstra vindue i brusekabinen og for at kunne omfavne fællesskabet med resten af bygningens beboere, som når Colette Markus sms'er ned til gymnasiedrengen Valdemar i familien i lejligheden nedenunder. Valdemar har værelse lige under Colette Markus og Jens Galschiøts soveværelse, og når Colette Markus går tidligt i seng, kan hun altid sms'e til Valdemar og bede ham skrue ned for musikken og vide, at han også gør det straks efter.

Alle kender alle og har boet her i mere end 15 år. Så når Colette og Jens Galschiøt i løbet af året går i gang med at bygge 10 rækkehuse ved Galleri Galschiøt i Næsby og efter planen også selv vil flytte derud for at samle livet lidt mere og få den direkte udgang til terrassen, altanen og haven, som de savner sådan - ja, så er det ikke bare et farvel til selve lejligheden, men også til livet i huset.

- Og så er det også vores børns barndomshjem. Det er så skønt, at vi kan mærke på vores børn, at når de kommer, så er de hjemme. Det vil blive noget helt andet det nye sted. Da vil de komme på besøg, siger Colette Markus vemodigt.

- Vi har jo stadig vores hus i Frankrig, der ligger midt i et naturreservat ved Middelhavet, hvor vi er kommet hver sommer siden 1988 og er sammen med vores børn og børnebørn. Men jo, det er stadig skræmmende at skulle flytte fra lejligheden her, og for at være helt ærlig kan vi stadig være i syv sind, om det er det rigtige at gøre, erkender Jens Galschiøt.

Han åbner hjørneskabet ved spisebordet og afslører "rodebutikken".

- Hvor mange har mon stumper af figurer og mennesker liggende i deres rodeskab? spørger Jens Galschiøt retorisk og peger på forstørrelsesglas, kolber og andre redskaber, han tager frem om aftenen og i weekenden, når han i ugevis arbejder hjemme ved spisebordet på grundmodeller til sine skulpturer - i fred og ro.

- Og vi bliver nødt til at have sådan et skab til Jens, for ellers bliver jeg vanvittig, konkluderer Colette Markus halvt i sjov, halvt i ramme alvor.

I den sidste tid har Jens Galschiøt lavet 200 unikke, små skulpturer i kobber og bjergkrystal som den i vinduet ved siden af marmorskulpturen. De sælges nu til halv pris for at samle penge ind til et 2000 kvadratmeter solcelletag på Galleri Galschiøt i Næsby. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Nogle vil måske ved første øjekast sige, at kunsten er dyster, men i virkeligheden er den faktisk romantisk, påpeger Jens Galschiøt. Foto: Frederik Steen Nordhagen
"Dreng, Sofus" hedder skulpturen af Colette Markus højgravid med parrets yngste for 32 år siden. Denne er en kopi af originalen, som står på fødegangen på OUH. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Kunstneren Alberto Aragon Reyes står bag maleriet på væggen bag spisebordet, som Jens Galschiøt gav Colette Markus i 70-års fødselsdagsgave sidste år. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Alle har et sted, de roder lidt. Hos Colette Markus og Jens Galschiøt er det i hjørneskabet i stuen, hvor Jens Galschiøt opbevarer stumper fra figurer, forstørrelsesglas og kolber, som han bruger til at lave små grundmodeller af sine skulpturer med. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Andy Warhol, Trampedach, J.F. Villumsen, Lotte Aunkilde og Hans Krull. Ved hjælp af disse navne har Jens Galschiøt sørget for, at der er noget at kigge på i den fælles opgang i bygningen. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Det marokkanske hjørne i lejlighedens glastårn er Colette Markus' yndlingssted. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Også på badeværelset har kunsten sneget sig ind, her i form af Jens Galschiøts greb til håndklæderne. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Kunstsamlingen er så stor hos Jens Galschiøt, at han langt fra har plads til alt på væggene. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Bag portrættet af parret malet af mexikanske Alberto Aragon Reyes, som for 20-25 år siden var Jens Galschiøts lærling, gemmer sig den store fladskærm. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Et ophæng i kobber af Colette Markus' bagdel. Lavet af Jens Galschiøt selvfølgelig. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Der har altid været liv og glade dage i bygningen, som Colette Markus og Jens Galschiøt købte sammen med to andre fra kollektivet i Horsens tilbage i 1974. Den samlede venstrefløj holdt til i de otte lejligheder og hjalp hinanden med børn, aftensmad og ren praktik. Foto: Robert Wengler
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Efter konkurs og betinget dom: Rådmand Søren Windell risikerer at blive smidt ud af bestyrelse

Middelfart

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

Annonce