Annonce
Middelfart

Galleri bliver til samsted: Middelfart-familie gør drøm til virkelighed

Helle Mortensen, hendes mand Martin Steen Jensen og børnene Lærke, Asger og Sigurd overtager det gamle Galleri Korsbjerg ved Vejlby 1. februar og omdanner stedet til et såkaldt samsted med ferielejligheder, café og mødelokaler. Foto: Peter Leth-Larsen

Det nu lukkede Galleri Korsbjerg skifter ejer og bliver ramme om såkaldt samsted med både bopæl, café, ferielejligheder og erhvervslokaler.

Korsbjerg: Hvad det skal ende med, ligger ikke helt fast, men det er en drøm, der nu bliver til virkelighed for Helle Mortensen, hendes mand Martin Steen Jensen og parrets tre børn, når de i løbet af foråret flytter ind i det tidligere Galleri Korsbjerg for at omdanne de 1000 kvadratmeter til et såkaldt samsted.

Familien har købt den tidligere møbelforretning på Korsbjergvej 40 af Louise Rost, der i 10 år har boet og drevet galleri på adressen, indtil sygdom sidste år tvang hende til at sætte stedet til salg.

Den 195 kvadratmeter store beboelse med panoramaudsigt til Båring Vig skal danne ramme om familiens private liv. Resten skal bygges om til fire-fem ferielejligheder, en café, et antal erhvervskontorer samt et større lokale på førstesalen med mulighed for mødeafholdelse, foredrag og andre større fælles arrangementer både for feriegæsterne og de erhvervsdrivende, familien håber vil leje sig ind på kortere eller længere aftaler.

- Vi har altid været fascineret af fællesskabstanken på mange plan, det gælder både erhvervsmæssigt og som borgere privat og i fritidslivet, og drømmen er at skabe et samsted, hvor mennesker kan bruge hinanden mere, end man normalt ser i dag, forklarer Helle Mortensen, der er formand for De Radikale i Middelfart og selvstændig med konsulentfirmaet Skab Overskud.

Annonce
Det er ikke nogen pludselig indskydelse, når Helle Mortensen, hendes mand Martin Steen Jensen og parrets tre børn Sigurd, Asger og Lærke til foråret flytte ind i det tidligere Galleri Korsbjerg for at omdanne det til et sådkaldt samsted. - Vi har længe haft en drøm om et samsted og har brugt det sidste halve år på at undersøge, om Korsbjergvej 40 er det rigtige sted, og det er vi sikre på, det er, siger Helle Mortensen. Foto: Peter Leth-Larsen

Rejsen mod målet

Hendes mand Martin Steen Jensen, der er økonomiuddannet som sin kone og også har haft egen konsulentvirksomhed, lægger vægt på, at det er selve rejsen mod målet, som er afgørende.

- Vi længe haft en drøm om et samsted, nu har vi også rammerne. Men præcis hvordan de skal fyldes ud, ligger ikke fast. Vi er åbne for inspiration. Det kunne jo være, at folk i lokalområdet eller andre, har en god idé til, hvad vores samsted også kunne indeholde, fortæller Martin Steen Jensen.

Familien, der er tæt på at have solgt den nuværende bolig i Ø-kvarteret, overtager Galleri Korsbjerg 2. februar og forventer at flytte ind i løbet af et par måneder. Næste skridt bliver åbningen af caféen.

- Den regner vi med at kunne byde inden for i til sommer, resten tager vi i et tempo, hvor vi alle fem og økonomien kan følge med, forklarer Martin Steen Jensen.

Familiens planer er godkendt af Middelfart Kommune i en ny landzonetilladelse.

Helle Mortensen, hendes mand Martin Steen Jensen og børnene Lærke, Asger og Sigurdovertager det gamle Galleri Korsbjerg ved Vejlby 1. februar og omdanner stedet til et såkaldt samsted med ferielejligheder, café og mødelokaler. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce