Annonce
Faaborg-Midtfyn

Galla i Faaborg: Ghita Nørby lagde hænder til æresflise ved Helios

Ghita Nørby med lerede hænder efter sit aftryk på flisen. Foto: Kasper Buur Nielsen.
Ghita Nørby er kun den anden skuespiller, der får foreviget håndafryk i Faaborg. Den første var Mads Mikkelsen.

Faaborg: Hidtil er Mads Mikkelsen den eneste, der har lagt hænder til et aftryk i ler ved Helios indgang.

Her er ellers godt med plads til en lokalt proportioneret udgave af "Walk of Fame" ved Chinese Theatre på Hollywood Boulevard. Men siden den danske filmstjerne satte sine hænder i leret i forbindelse med genåbningen af film- og kulturhuset for tre år siden, har Mikkelsens aftryk ligget alene foran biografhuset i Havnegade.

Det bliver der nu ændret på, for i forbindelse mandag aftens galla-premieren på filmen "Harpiks", der blandt andre har Ghita Nørby på rollelisten, stemplede den store danske filmdiva også ind til udødeligheden, så Mikkelsen nu får værdigt følgeskab på terrassen foran Helios.

Det holdt hårdt, for den 84-årige Ghita Nørby måtte lægge alle kræfter i den noget hårde lerblanding for at gøre spor af indtryk på flisen, først gennem et lagt af plastikfilm, og da det ikke rigtigt virkede, med de nøgne håndflader mod den genstridige masse, så Helios-formand Lars Kensmark diskret måtte føre hende til toilettet, så hun kunne sine hænder vasket efter seancen.

Ghita Nørby var fornøjet med at få sig en flise uden for Helios:

- Det er da sjovt, især at tænke på, at der så også er noget efter mig, når jeg ikke er mere, sagde hun.

Mads Mikkelsen deltog ved genindvielsen fra Helios i 2016, da filmen De Grønne Slagtere, som er for 2003 ved vist i en digitaliseret udgave. De Grønne Slagtere var det først produktion, FilmFyn skød penge i. Den havde en Mads Mikkelsen med temmelig aparte hår på rollelisten og var optaget i Faaborg - et par hundrede meter fra Helios.

Annonce
Ghita Nærby sætter sin signatur i leret, før flisen nu skal brændes og lægges ned foran Helios - ved siden af den Mads Mikkelsen har sat sine hænder på. Foto: Kasper Buur Nielsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce