Annonce
Danmark

Gør psykisk vold strafbart

Lisbeth Jessen

Over en halv million danskere menes at leve eller have levet i et forhold med psykisk vold. Psykisk vold kaldes også intim-terror og omfatter trusler om vold, gentagende ydmygelser, magtudøvelse og kontrol af sin partner eller en i sit nære netværk. Psykisk vold er langt mere udbredt end den fysiske vold, alligevel er det kun 'fysisk vold' vi rigtig forstår, og kun den der bliver straffet.

Danner forebygger partnervold og driver et af Danmarks ældste krisecentre for voldsudsatte kvinder og børn. Mange opsøger os, men vi ser kun toppen af isbjerget. Hvert år ringer omkring 2500 mennesker til vores telefonrådgivning for at få råd om vold i nære relationer. Henvendelserne drejer sig ofte om psykisk vold, om følelse af afmagt, lavt selvværd og manglende evne til at mærke sig selv og sine egne behov, som volden afstedkommer.

Blandt fagfolk er der en stor bekymring over, hvor lidt myndigheder og ansatte i den sociale og sundhedsfaglige sektor ved om psykisk vold. Vi er bekymrede over, at der hverken er screeningsværktøjer eller faste begreber for den psykiske vold på niveau med den fysiske vold. Vi er også bekymrede over, hvor lidt befolkningen ved om psykisk vold. For alles vedkommende gælder, at jo mere man ved om symptomerne på psykiske vold, jo mere tilbøjelig vil man være til at reagere, når man får mistanke om at den foregår.

Psykologer og sociologer har for længst koblet systematisk ydmygelse, trusler og kontrol til den mentale livskvalitet. De er ikke i tvivl om, at den form for vold fører til skader, der varer i mange år eller resten af livet. Depression, angst, nedsat forældreevne, nedsat arbejdsevne, forhøjet risiko for at udvikle alkoholmisbrug og for at føde børn med lav fødselsvægt er kendte skader. For nylig er det også påvist, at partnervold kan udløse førtidspension. De voldsudsatte betaler altså en meget høj pris, for at være blevet partner eller være i familie med den forkerte. Omvendt slipper gerningsmanden for at blive stillet til ansvar for de skader, han har påført et andet menneske, fordi vi i Danmark ikke anerkender gentagen psykisk vold, som en selvstændig kriminel handling.

I dag foregår volden ofte i årevis, før kvinden - for det er langt oftest kvinder, der er udsat for fysisk og psykisk partnervold af en mandlig partner - finder mod til at søge hjælp hos et krisecenter eller hos myndigheder. Her skal vi ærligt kunne sige til hende, at der er hjælp at hente, og at dét hun har været udsat for ikke er acceptabelt i Danmark.

Der er paragraffer i Straffeloven, der burde føre til at psykisk voldelige gerningsmænd blev straffet. Et nyt jura-speciale viser dog, at disse paragraffer aldrig er blevet brugt til at dømme eller rejse tiltale mod en person for at have begået psykisk vold.

Med en lang karriere i dansk politi bag mig kan jeg tilføje, at der i praksis ikke kan ske anmeldelse for psykisk vold. Det skyldes ikke manglende vilje hos politiet, men den mangelfulde lovgivning og praksis vi har i dag. Det diskuteres ofte i juridiske og politiske kredse, at det kan være svært at løfte bevisbyrden i sager om psykisk vold. Jeg er enig - det vil være svært. Det skal dog ikke være nogen undskyldning for ikke at sætte en stopper for den skadelige psykisk vold. Vi kender også besværet med bevisførelse fra andre straffelovsovertrædelser, såsom blufærdighedskrænkelse, ulovlig tvang og overgreb på børn. Her gør fraværet af fysiske beviser politiarbejdet både slidsomt og vanskeligt, men ingen er i tvivl om at den slags overgreb skal straffes.

Et andet argument for at gøre gentagende krænkelser og trusler i parforholdet selvstændigt kriminelt er, at en kriminalisering i sig selv er kulturbærende. Kig bare på afskaffelse af revselsesretten, forbud mod spirituskørsel og påbud om brug af sikkerhedssele. Vi justerer vores adfærd efter, hvad loven siger. Derfor skal det være meget tydeligt, hvad psykisk vold er, og at det er kriminelt. Gennem en selvstændig kriminalisering af psykisk vold åbner vi også for, at voldsudøvere kan modtage behandling og derigennem få brudt med deres ødelæggende adfærd.

I Danmark har vi brug for flere redskaber til både krisecentre, politi og de voldsberørte borgere, for at kunne gribe tidligt ind, så snart der opstår mistanke om, at der foregår noget mellem to mennesker, hvor den ene systematisk krænker og nedgør den anden. Skotland har som seneste land gjort psykisk vold selvstændig kriminelt. England, Spanien og Norge har også gjort det. Danmark er altså bagud. På den baggrund har Danner, hvor lille en aktør vi end er, sat os for at gøre forebyggelse af psykisk vold til en folkesag. Det kan aldrig være den enkeltes problem, når hun eller han bliver udsat for krænkelser - det er et samfundsanliggende. Det er desuden en god forretning at forebygge en voldsform, der hvert år koster flere hundrede millioner kroner, når børn, kvinder og mænd invalideres af volden, så de skal have særlig omsorg og ikke kan passe arbejde, skole og uddannelse. Første skridt i en lang række nødvendige skridt er at gøre gentagen psykisk vold selvstændigt kriminelt.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce