Annonce
Hus og have

Gør-det-selv: Utæt oliekande

I sidste uge bad jeg læserne om at komme med bud på, hvorfor min oliekande (og fedtsprøjte) altid er fedtet - for ikke at sige “permanent klistret og ulækker”. Uanset, at jeg tørrer dem af, hver gang de er i brug. Der går ikke lang tid, så er de igen blevet fedtede - helt af sig selv - hvorfor?

Spørgsmålet har udløst en del svar - blandt andet fra Viggo Neumann, som skriver:

“Hej Kjeld - med forbehold for konstruktionen kunne et bud være: Hvis sugeventilen i bunden af kanden er helt tæt, vil den olie, som står i tuden efter smøring, kunne sive ud enten ved omløberen til tuden, eller ved stangtætningen på pumpeknappen.

Stangtætningen, hvis der da er nogen, ser ud til at kunne spændes efter. Måske er der en o-ring, som kan skiftes - husk da også at polere trykstangen.

Olien ned ad tuden må skyldes den berømte sidste dråbe fra smørespidsen!

Men det er vel ikke sådan, at der fra tidernes morgen har været et lille drænhul under låget ind til stangtætningen, som nu er blokeret af eksempelvis savsmuld?”

Hej Viggo - tak for mail’en. Du har fat i noget, men nu er det jo kun den smule olie, som står tilbage i tuden og dermed så højt og under et tryk, som kan forklare, at den trækker ud ved omløberen. Og den har jeg i øvrigt spændt indtil flere gange.

Og bortset derfra, så forekommer det mig, at der bliver ved med at trækker olie ud, som fordeler sig over hele oliekandens overflade. Og det samme gælder fedtsprøjten - den bliver “på magisk vis” fedtet fra ende til anden.

Sigfried Jensen skriver:

“Hej Kjeld Bjerre - jeg har tænkt over problemet med den fedtede oliekande: Alle flydende stoffer har en fordampning - denne damp fortætter igen, når den møder en kølig overflade som ydersiden af en oliekande lavet af metal.

Dette er så min teori. Og problemet med fedtet oliekande skulle så kunne afhjælpes ved, at alle åbninger ind til oliekanden lukkes hermetisk tæt. Du er meget velkommen til at efterprøve og eventuelt videreformidle resultatet, såfremt det virker.”

Hej Sigfried - principielt har du naturligvis ret: Hvis man lukker kanden hermetisk tæt, så kommer der ikke noget ud. Men oliekander (og fedtsprøjter) er jo ikke hermetisk tætte. Og det er dunken med shampoo ude på badeværelse heller ikke - eller tuben med tandpasta, som har en konsistens, som minder om smørefedt - men de bliver jo ikke fedtede udenpå af shampoo eller tandpasta - hvorfor gør de ikke det?

Finn vil også være med - han skriver:

“Hej Kjeld! Mon ikke temperaturforskelle (mest de stigende) forårsager dit problem? Undlad at fylde kanden helt og prøv at løsne skruelåget lidt, så luften kan slippe ud.”

Hej Finn - jeg hader at skuffe dig, men jeg tror altså ikke, at det er klimaforandringerne, der er på spil. Og jeg tror heller ikke, at det er hverken Trumps eller Tullemandens skyld - selv om det er en fristende tanke …

Det var en joke!

Til gengæld er det ikke nogen vittighed, når jeg personligt tror, at det hele skyldes én eller anden særlig egenskab ved olie og fedt - en egenskab, jeg ikke kender navnet på. Noget med, at olie kan krybe - at olie på mere eller mindre magisk vis kan trodse tyngdekraften og kravle op ad stolper, henover lofter og ned ad vægge.

Og det gælder forresten ikke bare mineralsk olie og fedt, men også lampeolie - paraffin: På vores lille floddamper har vi en vældig fin “trawlerlampe” hængende over bordet i kahytten, og hver gang vi kommer om bord, skal vi tørre den af underneden - og hvis der er gået lang tid, skal vi også tørre en plet væk på bordet.

Og nu tænker du straks, at den er da bare “utæt” - nej, den er ikke utæt! Beholderen af messing er basket

ud af ét stykke - det hedder vist, at den er gørtlet - og lampeolien finder i øvrigt også ud og siver uendelig langsomt ned over siderne, selv om beholderen kun er kvart fuld.

Jeg har undret mig over dette mystiske fænomen i mange herrens år, og jeg er efterhånden så gammel, at det er gået op for mig, at hvis ikke jeg skal dø i syndig uvidenhed, er det på tide, at jeg får hjælp - kom så, venner!

Venlig hilsen Kjeld Bjerre

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce