Annonce
Livsstil

Gør det selv: Uden back-flush går det ikke

1: I espressomaskinens ?bryghoved? opbygges en harsk og ildesmagende belægning af kaffesnask - den fjernes med en ugentlig ?backflush?, hvortil ?

... og kalkfilter skal man også have.

Jeg har fået en mail fra Rune:

"Hej Kjeld - jeg læste din artikel om diverse espressomaskiner og deres mere eller mindre gode funktioner. Hyggelig læsning, som minder om egne erfaringer. Men du skal lige have en løftet pegefinger!

Billederne af din diffuser var nemlig ret skræmmende og tyder på, at du ikke er bekendt med begrebet backflush. Godt, det er en espressomaskine - ellers er vi næsten ude i vanrøgt ...

Backflush er en procedure, som bør foretages mindst én gang om måneden. Man investerer i et blindfilter - altså et filter uden huller. I blindfilteret placeres en strøget teskefuld espresso-filterrens (kan købes hos alle online kaffeshops) og maskinen sættes i gang med et shot.

Når trykket har nået de 9 bar (hvis man har et manometer på maskinen, ellers efter cirka 10-15 sekunder) bliver overtrykket udløst i spildbakken. Det kan man se, hvis man fjerner risten over spildbakken. Proceduren gentages 4-5 gange, men uden at fjerne filterholderen.

Herefter skyller man både med og uden filterholder, så der ikke er sæbe tilbage i bryghovedet. Kaffen smager derefter pokkers meget bedre og renere. En gang hvert halve år kan man så skrue hele diffuseren af og rengøre manuelt.

Og hvordan brygger man så det perfekte shot?

Der er mange variabler - hvis man ønsker at ramme plet hver gang. Her er et konkret bud:

1. Brug en rigtig god espressoblanding. Købt fra en webshop eller i et supermarked er Illy næsten altid et godt bud.

2. Opbevar kaffen i en luft- og lystæt beholder ved stuetemperatur (ikke i køleskab, det er en myte).

3. Brug en rigtig god kværn. Den bør koste næsten lige så meget som espressomaskinen.

4. Brug filtreret/blødt vand (for eksempel filterkande Brita). Afkalkning af maskine reduceres til én gang om året, og smagen er meget bedre.

5. Tjek, at din espressomaskine står til 9 bar i bryghovedet og til 92-93 grader - ligeledes i bryghovedet. Det kan man overlade til sin leverandør/butik eller tjekke selv ved hjælp af filterholder med manometer indbygget.

6. Juster finheden på kværnen, således at det ta'r 24-26 sekunder at brygge et dobbeltshot på 40 ml (17-20 g kaffebønner).

7. Vej filterholderen med kaffen, således at der altid er samme mængde kaffe i (f.eks. 14 g).

8. Brug samme tryk med stamperen hver gang (cirka 12 kg).

9. Brug brygforholdet 1:2. Det vil sige, at eksempelvis 20 g bønner i filteret skal give 40 ml kaffe i koppen.

Ja, så enkelt er det. Og så lige et tip: 94 grader giver en stærk og næsten brændt smag - 90 grader giver en frugtig/syrlig smag. Rigtig mange synes, at 92 grader er et perfekt kompromis.

Jeg bruger selv en Vibiemme, som er konstrueret at firmaet, som opfandt det berømte Faema 61-bryghoved, som findes i rigtig mange prosumer-espressomaskiner."

Annonce
2: ? man skal bruge et blindfilter og lidt rensemiddel: Montér i filterholder, fyr kanonen af og skyl efter - så let er det.

Håbløs amatør

! Hej Rune - tak for de mange gode råd. Og du har helt ret - jeg er en håbløs amatør i kaffebrygningens ædle kunst: Jeg har aldrig praktiseret "backflush", fordi der ikke fulgte noget blindfilter med maskinen - og jeg har heller ikke taget mig sammen til at bruge afkalket (blødt) vand.

Til mit eneste forsvar vil jeg sige, at jeg til gengæld har en beklageligt veludviklet sans for god kaffe - det er ikke rart i en verden fyldt med lorte-kaffe.

Det underlige ved espresso er jo, at man på den samme håndfuld bønner kan brygge en kop, som enten smager helt ad H til - som om det er brygget på brændt kloakslam fra Kommunekemi - eller som et koncentrat af de smukkeste smagsnuancer i hele verden.

Ja, selvfølgelig spiller bønnernes kvalitet ind, men det er kun en lille del af historien - jeg ved af egen bitter erfaring, at man kan lave helt ufatteligt dårlig espresso af glimrende bønner. Derfor laver jeg altid cappuccino - mælken skjuler og mildner jo den grimme smag. Men det irriterer mig grusomt, fordi jeg i grunden hellere vil have en ren og smuk espresso.

3: Kanden hedder Brita og er forsynet med et filter, som fjerner diverse tungmetaller, bakterier og kalk - ikke det hele, men vandet bliver mærkbart renere og tilpas blødt til kaffe, te etc. Og kaffemaskinen skal ikke længere afkalkes i tide og utide.

Gang i rensning

Så nu har jeg besluttet at gøre noget ved det. Og belært af dine gode råd har jeg fået fingre i et blindfilter, så backflushing bliver en del af rutinen. Og dernæst har jeg skaffet en afkalker.

Backflush går groft sagt ud på at rense bryghovedet indeni - ved at skylle (flushe) varmt vand med et rensemiddel baglæns igennem systemet. For hvert bryg afsættes der nemlig et fedtet lag af kaffeolier inde i hovedet. Det skyldes, at maskinen "snøfter op", når man afslutter brygningen - sådan skal det være, men det medfører altså, at der kommer kaffesnask i de indre dele. Og for hver bryg bygger det sig op til et fedtet, sort, harsk og ulækkert lag, som afgiver en kedelig smag til kaffen.

Jeg ved ikke, om det er alle maskiner, som KAN backflushe, men i princippet går det ud på, at man sætter et blindfilter (jeg synes i øvrigt, at det burde hedde et blændfilter, men pyt nu med det) i maskinen og fylder lidt rensemiddel i - så sætter man tryk på pumpen, som om man ville brygge, og lader trykket bygge op. Når man udløser trykket igen, snøfter maskinen som sagt op og "sluger" så at sige en slat rensemiddel, som den efterfølgende spytter ud i overløbsbakken. Operationen gentages nogle gange, og herefter gør man akkurat det samme, men med rent vand - finito!

Proceduren kan variere fra maskine til maskine, men princippet er det samme.

Thomas forklarer sagen

- Kalk i vandet er et mareridt for danskernes kaffemaskiner - især for de fine espressomaskiner er det simpelthen døden, siger en kender af problemet, Thomas fra Kaffeagenterne i Randers.

- Når man varmer vandet op, udfældes kalken og binder sig på alle maskinens indre dele - fra rør til varmelegeme, ventiler og så videre. Man kan selvfølgelig afkalke maskinen - til man er grøn i hovedet. Men den eneste regulære løsning er at bruge blødt vand - renset vand. Så holder maskinen meget længere, og som sidegevinst smager kaffen bedre, siger Thomas.

- Problemet er, at maskinerne ikke er konstrueret til det hårde danske vand. Garantien dækker faktisk ikke problemer, som skyldes kalk i vandet, og i specifikationerne forudsætter man typisk en hårdhedsgrad på under 5.

I Danmark er en hårdhedsgrad på 20 ikke usædvanlig, og lige her, hvor jeg bor, hedder den 17,3.

- Hvad så - skal vi købe vand i brugsen?

- Nej, købevand er ikke nødvendigvis blødt - tværtimod er der jo tendens til, at man praler af alle de mineraler, der er i den slags vand. Og hårdhedsgraden er udtryk for det samlede indhold af mineraler - inklusive kalk. Så du skal i hvert tilfælde tjekke, hvad der står om hårdhedsgraden på flasken, inden du hælder det i din fine espressomaskine.

- Såh - det er ingen god løsning, og det er for resten også dyrt. I stedet vil jeg foreslå én af to metoder, som er enkle og billige:

- Enten en kande med indbygget filter - den hedder Brita. Du fylder bare vand fra hanen i filteret - fem minutter senere er det løbet igennem, og du kan hælde det på kaffemaskinen. Sådan!

- Nu er vandet ikke bare blødt, men også renset for diverse tungmetaller, bakterier, og hvad har vi - men mineraler med betydning for smagen bevares i vandet.

- Det lyder som det rene trylleri - hvad er der i filteret?

- Det kan man ikke få at vide - hvert firma har sin hemmelige opskrift. Typisk rækker ét filter til 25-100 liter vand, så prisen bliver noget i retning af en krone pr. liter. Og vandet kan jo også bruges til te og meget andet.

Thomas snakker passioneret og som et vandfald - og fortsætter:

- Den anden løsning består i et filter bygget på princippet om ion-bytning - det findes i to udgaver: Enten monteres det på slangen, som fører vand ind i kedlen - effektivt, men kræver, at man skiller maskinen ad. Eller man plumper simpelthen filteret ned i tanken, hvor der så sker en langsom ion-bytning - det ta'r altså hen ved 24 timer, før vandet er renset, og det er jo ikke så smart.

- Så findes der nogle lidt større og dyrere filtre til montage på vandforsyningen, men det kræver, at man har en særskilt vandhane til det bløde vand - eller at maskinen er af den lidt dyrere slags, som er koblet direkte til trykvand.

- I praksis anbefaler jeg de fleste at købe en kande - det er ikke så avanceret, men enkelt og ligetil. En kande koster hos os 300 kroner - med ét filter - løse filtre koster et par hundrede for 4 stk., som hver rækker til 100 liter vand.

PS: Hvad koster det at filtrere vand med Brita? Det står lidt hen i det uvisse, fordi forskellige hjemmesider ikke er helt enige om, hvor mange liter vand ét filter rækker til. Og når man læser, hvad der står på selve filtrene (eller kanden og den dertilhørende vejledning), bliver man ikke klogere, for der står simpelthen intet - kun at filteret skal skiftes en gang om måneden. Altså 600 kroner om året - i al evighed - det er da noget! Så det vil jeg grave lidt i indtil næste uge. Til den tid vil Fruen sikkert også have en håndfast mening om, hvordan Brita passer ind i husholdningen. Og jeg vil kunne sige - helt og aldeles skråsikkert - om kaffen er blevet bedre.

Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce