Annonce
Hus og have

Gør-det-selv: Tjek vandmålerens si

? Hej Kjeld Bjerre - jeg læste forleden dag om en læser, som manglede vandtryk i huset, og om de mange tiltag, der var gjort for at løse problemet. Så vidt jeg husker stod der ikke noget om vandmåleren?

På mit arbejde har jeg utallige gange haft samme problem, og i stort set alle tilfælde har årsagen været den beskyttende si, som sidder i tilgangen til måleren. Den skal forhindre småsten, rustskaller m.m. i at sætte sig i målerens vingehjul, og derved forhindre måleren i at virke.

Med tiden vil der samle sig mere og mere skidt i denne si, og til sidst stopper gennemstrømningen.

Hvis man piller måleren af (VVS-mand), kan sien nemt tages ud med en spidstang og skylles i den spand vand, som man tappede, før der blev lukket for vandet!

Problemet kan jo være løst, inden jeg har nået at skrive denne mail - men ellers var det måske en løsning?

Med venlig hilsen

Maskinmester Ib Hansen, Kerteminde

Annonce

! Hej Ib - Mester Ib - det lyder som en rigtig god forklaring på et udbredt fænomen.

De fleste af os kender det jo fra de mange haner, som enten ved tilgangen eller på selve tuden er udstyret med en tilsvarende si - med tiden blokeres den af fint sand, kalk og skaller, så vandet kun lige med nød og næppe tisser ud af hanen.

Ofte er der jo tale om en “spare-funktion”, så man kan vel sige, at den bare virker lidt for godt …

Hvis der sidder en sådan si ved tilgangen til vandmåleren, er det jo helt oplagt, at det er det første, man tjekker, hvis vandtrykket i hele installationen falder - øh, jeg mener selvfølgelig, at man ringer efter vvs’eren og lader ham tjekke det - naturligvis - vi kunne aldrig finde på andet.

Tak for rådet - jeg tror, at det vil komme mange til gavn!

Venlig hilsen Kjeld Bjerre

Ps: Det falder mig ind, at det måske kun er gammeldags vandmålere med ur, som har en si indbygget - de moderne, som fungerer ved ultralyd, har vel ingen følsomme mekaniske dele og derfor ikke brug for sådan en indretning?

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce