x
Annonce
Hus og have

Gør-det-selv: Om jordvarme

? Hej Kjeld Bjerre - dette er vedrørende ”Hvordan er det nu med varmepumper?”.

Jeg har tilladt mig at anvende lidt af dine populære forklaringer i vores tekster - i stedet for mine egne måske lidt for tekniske forklaringer. Til gengæld vil jeg forære dig en lille korrektur til dit afsnit om jordvarme …

Start på varmesæsonen: Efter en sommer, hvor jordens temperatur har regenereret til nogenlunde normalt niveau på 8–10 grader, så vil jordslangen i løbet af fyringssæsonen sænke temperaturen i området, hvor den er nedgravet, til minusgrader.

Hvor kold jorden bliver afhænger af, hvor kold vinteren bliver, og hvor længe den varer.

Når vi taler om anlæg til fuld opvarmning hele året, skifter man mere og mere til luft-vand-opvarmning - i stedet for den næsten dobbelt så dyre vand-vand-opvarmning.

Kan jeg bidrage med yderligere, er du velkommen til at skrive til mig.

De bedste hilsner

Jørn Kristensen, Entrade, Galten

Annonce

! Hej Jørn - det slap du nemt om ved. Altså - at stjæle min tekst og geniale forklaringer og derefter skaffe dig selv syndsforladelse ved at give mig en anden forklaring i bytte.

Men der er point for den kunstneriske udførelse, og du er jo tydeligvis en ærlig mand, så det skal du ikke høre mere for.

Den problemstilling, du hiver frem, handler om det evige spørgsmål for folk, som overvejer at anskaffe en varmepumpe: Skal man etablere jordvarme eller “nøjes” med luft-til-luft?

Varmepumpen er i princippet den samme - og hvordan den lige virker, har jeg fortalt om før, så det springer vi lige over. Spørgsmålet er blot, at varmepumpen skal hente varmen ud af den blå luft (hvor temperaturen svinger kraftigt, og der ligefrem kan være frost), eller om pumpen skal hente varmen nede under græsplænen, hvor der i princippet altid er nogenlunde lunt?

Umiddelbart er jordvarme den bedste løsning, fordi man - med lidt held og dygtighed - kan opnå en højere og mere stabil temperatur omkring slangerne i de kolde måneder, hvor der for alvor er brug for varme til huset.

Problemet er, at det er dyrt at grave slanger ned (der findes alternative løsninger, som er nok så effektive, men endnu dyrere) - en kondenser til luft-til-luft er derimod ganske billig. Det er de blæsere, som du kan se og høre, når de står og brummer ved gavlen af de huse, som har varmepumpe.

Så det man skal overveje er altså, om fidusen ved den mere stabile temperatur nede i jorden er så stor, at det opvejer den højere pris.

Og det er et svært regnestykke. Dels fordi der ikke findes én bestemt pris på etablering af jordslanger - det afhænger af grunden, om der er mange træer, om det er nemt at komme til med maskiner, og om man eventuelt selv vil lave arbejdet. Og så er der spørgsmålet om, hvilken temperatur man rent faktisk opnår under en given græsplæne - det afhænger af boniteten, og eksempelvis om vandet står højt, og om der måske endda er en konstant strømning af vand - det sidste vil sikre en jævnt høj temperatur året rundt.

Men i almindelighed skal man forvente, at der sker det, som Jørn altså sætter tal på ovenfor: Varmepumpen suger via slangerne varme ud af jorden - derved varmes huset op, men jorden omkring slangerne afkøles fra 8-10 grader om sommeren til frostgrader om vinteren, når pumper kører for fulde hammer.

Om der overhovedet er fidus i jordslanger afhænger altså af, hvor koldt vejret er. Og i denne vinter har det indtil nu været en rigtig dårlig forretning med jordslanger - inden længe har anlægget suget så meget varme ud af jorden, at temperaturen omkring slangerne kan være nede omring nulpunktet - medens lufttemperaturen sjældent har været dernede.

Stik imod teorien er luften altså i snit varmere end jorden - og så kan det aldrig i livet betale sig at investere i dyre slanger. I milde vintre, som den vi befinder os midt i, har fedterøvene simpelthen skudt papegøjen: Lige nu er de luft-til-luft-anlæg, som er rasende billige i indkøb, faktisk også billigere i drift end de meget dyrere til jordvarme.

Okay - vinteren er ikke ovre, så det kan hurtigt vende. Men det kunne jo også være, at videnskaben har ret - at de milde vintre er kommet til vores del af verden for at blive.

Hvis de også har ret i, at vi får mere blæst, så der kommer masser af strøm fra vindmøllerne, så er det jo helt oplagt med elektrisk opvarmning fra varmepumper med luft-til-luft er fremtiden. Især hvis man kunne lave en form for oplagring af varmen, så vi kunne lade pumpen køre lystigt, når det blæser, og strømmen er billig.

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce