Annonce
Hus og have

Gør-det-selv: Olie på geværkolben

1: Sådan ser Thomas Sunds geværkolbe ud - er den af eg eller bøg? Det er usikkert, men uanset mener Kjeld Bjerre stadig, at de underlige pletter …

? Hej Kjeld - en kommentar til dit svar om olie på geværkolben. Set med mine øjne kan de lyse pletter på kolben være et tegn på rester fra den gamle behandling med olie, voks eller lak. Jeg tror, at der skal slibes mere med sandpapir eller vaskes med brun sæbe for at få den renset helt ren. Det kan meget vel være almindeligt bøgetræ, den er lavet af. Når den er ren og hvid, så giv den olie til bordplader 3-4 gange - med en slibning med meget fint sandpapir imellem hver gang.

Det stykke egetræ, du viser på et foto (som eksempel på, hvordan marvstråler ser ud, red.) er et spejlskåret stykke egetræ, som blev brugt meget til afsyrede møbler, hvor spejlene rigtig kom frem, når der kom kaustisk soda på og efter vask blev vokset med egevoks. Om de også kaldes marvstråler, vil jeg ikke kloge mig på - det er skåret specielt for at opnå dette.

Venlig hilsen

Gunnar Larsen

Annonce
2: … skyldes marvstråler - de ses her som tynde hvide streger i enden på en klods af egetræ. Hvis vi lige drejer klodsen lidt …

! Hej Gunnar - tak for mailen. Du har ret i, at det meget vel kan tænkes, at geværkolben ikke er lavet af eg, men derimod af bøg. Jeg har ikke forstand på våben, men jeg har indtryk af, at bøg nok er den mest almindelige træsort til dette formål, medmindre der er tale om en eller anden skide dyr skyder, for så skal kolben jo garanteret være af noget vældig dyrt og eksotisk.

Men bortset derfra, så tror jeg nu stadigvæk, at “de underlige pletter” er marvstråler. Hvis det bare var rester af lak eller olie, som bare kunne fjernes ved at slibe en smule mere, så havde spørgeren, Thomas Sund, jo nok gjort det - idet jeg går ud fra, at han ikke er helt tabt bag af en trillebør …

Og selvom marvstråler - eller det, du kalder spejl - er mest udpræget i egetræ, så findes de også i bøg.

Jeg har fundet en tilfældig klods af eg, som viser, hvad marvstråler er, og hvordan de opfører sig.

Når man betragter marvstrålerne fra endetræet, viser de sig som ganske tynde og hvide streger. De strækker sig fra det yderste af træet og helt ind til marven - altså som radius i en cirkel, men oftest bugter de sig undervejs. Hvad de i øvrigt også gør i træets længderetning - de rækker jo vejen fra træets fod til toppen.

Når man saver stammen ud på den måde, som du ganske rigtigt kalder spejlskåret (således at årerne står nogenlunde vinkelret på plankens flader), så vil snittet så at sige følge marvstrålerne. Årerne vil altså stå vinkelret på fladen, medens marvstrålerne vil være parallelle med fladen - men fordi marvstrålerne altså ikke følger rette linjer, men slynger sig undervejs, vil de i praksis beskrive nogle uforudsigelige mønstre. Nogle gange er det flot, medens det andre gange ligner en misforståelse - som tilfældige pletter af et blegemiddel.

Og det er altså ikke noget, man kan slibe sig ud af - eller ændre med eksempelvis bejdse eller anden indfarvning: De lyse marvstråler er typisk mindre modtagelige for farve, så de fremstår blot tydeligere, hvis man forsøger at camouflere dem.

Engang var det ganske rigtig moderne, at lågerne i den afsyrede skænk skulle være spejlskårne - den dygtige snedker kunne få marvstrålerne til at danne et perfekt spejlvendt mønster omkring midten. Hvis jeg har fået lidt inden for vesten, ville jeg med himmelvendte øjne påstå, at det er noget småborgerligt pis - i mere ædru tilstand ville jeg nok moderere mig lidt og nøjes med at sige, at det ikke lige er min stil …

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

3: … så vi kan se fladen (nyhøvlet!), ser man tydeligt, at marvstråler kan ytre sig som noget, der mere ligner “underlige pletter” end just “smukke mønstre”.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce