Annonce
Livsstil

Gør-det-selv: Olie eller linolie?

1: Set sådan lidt på afstand, ser det jo meget godt ud, men ?

? Hej Kjeld - jeg læste med stor interesse din artikel med linolie i stedet for maling. Håber du kan hjælpe mig med et årligt tilbagevendende problem.

Jeg har en bryggersdør, der vender mod syd. Har oprindelig givet den oliebaseret maling. Og har faktisk slebet lidt på den hvert år og malet den igen (med samme maling).

Nu er der kommet nogle revner i træet, dels ved håndtaget, dels ved fodsparket.

Mit spørgsmål går på, om jeg:

1) kan nøjes med at give revnerne linolie i stedet for at male?

2) skal slibe al malingen af og give døren linolie og derefter male ovenpå med den blå oliebaserede maling?

Og har du ellers foreslag til, hvad jeg kan gøre?

Vedhæfter foto til belysning af problemet.

Venlig hilsen Birthe Bøtkjær, Virring

Annonce
2: ? i nærbillede er den helt gal - hvad gør vi?

! Hej Birthe - og straks skal jeg sige: Det var en rigtig god idé, da du besluttede at knipse et par billeder og sende dem med.

Breve med spørgsmål UDEN fotos ender nemlig ofte i papirkurven, fordi jeg ikke har en kinamands chance for at gennemskue problemet, når jeg ikke kan se, hvad vi taler om - så går jeg videre til næste levende billede, og det er jo ærgerligt, hvis spørgsmålet faktisk var både vigtigt og relevant - derfor, kære venner: Ta' et par hurtige fotos og send dem med.

Da jeg læste dit brev, bemærkede jeg jo straks, at du omtaler den eksisterende behandling som "oliebaseret maling" - eller bare oliemaling. Og derefter spørger du, om du kan behandle ovenpå med olie - altså linolie.

Men det kan jeg ikke svare på, uden at vide, hvad du mener med "oliemaling" - mener du linoliemaling eller oliemaling i almindelighed?

Der er nemlig en verden til forskel. Linoliemaling er super præcist defineret, idet den består af linolie og pigment og meget lidt andet - og malingen opfører sig på en helt specifik måde, som ikke ligner nogen anden maling.

Når der står oliebaseret maling på bøtten, kunne det i princippet også være baseret på linolie, men der er næsten altid tale om alkydolie plus diverse andet. Udtrykket "oliebaseret" henviser aldrig til linolie, men skal i praksis forstås som modsætning til vandbaseret maling - fordi en del kunder har en tyrkertro på, at maling med vand i er noget moderne juks.

Men - og det er her, at dine fotos kommer ind i billedet: Jeg kan se på den måde, som malingen revner og slipper træet på, at der under ingen omstændigheder er tale om linoliemaling, men sandsynligvis "olieforstærket akryl" - en afart af det, som man også bare kalder oliebaseret.

Og så er svaret på dit spørgsmål, at det ikke nytter at stryge døren med linolie - olien vil ikke trænge ind, men lægge sig som et uskønt lag uden på malingen.

Havde døren derimod været malet med linoliemaling, som efter nogle år er begyndt at se slidt og træt ud (typisk forneden, hvor døren er belastet af regn), så ville det give rigtig god mening at stryge lidt ren grundingsolie udenpå - den vil binde den delvist forvitrede maling igen, og den overskydende olie vil trænge helt ned i træet.

Fidusen er, at linoliemaling består af olie (binder) og pigment (farvepulver) - binderen har en fænomenal indtrængning og vedhæftning, men den er ikke så slidstærk som alkyd og akryl. Derfor slipper linoliemalingen aldrig sit tag i underlaget - den skaller ikke af - men binderen slides til gengæld langsomt ned af sol, vind og regn, så pigmenterne efter nogle år ligger blotlagt og løse i overfladen - og til sidst er det hele slidt væk.

Derfor er det en god idé at stryge lidt olie udenpå, FØR pigmenterne begynder at rasle af - om jeg så må sige. Fordelen er dels, at det er hurtigt at stryge lidt olie på - men især er det en fordel, at du derved IKKE får gjort laget af maling tykkere - du bevarer et fint og tyndt lag maling, så du aldrig kommer ud i at skulle skrabe det hele af og begynder forfra.

Men, kære Birthe, det kan du jo ikke bruge til noget, fordi din dør er malet med ét eller andet alkyd/akryl - hvad gør du så?

Du skraber og sliber det nederste af døren, så al løs maling er væk - så stryger du det rå og udpinte træ med linoliegrunder - et par gange - og når det er hærdet/tørt, maler du den nederste del én gang med den vanlige maling, og derefter hele døren én gang.

Og du skal gøre dig klart, at det er grundingen, som afgør, om malingen holder - olien fortrænger fugt og stabiliserer træet - og skaber et underlag, som malingen kan binde på. Og det gæder uanset, hvilken maling du stryger ovenpå.

Venlig hilsen Kjeld Bjerre

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Alt for smal kost ved Limfjorden

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce