Annonce
Livsstil

Gør-det-selv: Ny port i garagen

Mejselstemmer fra Jet - kan bore/stemme firkantede huller, hvis man har de rigtige bor.

? Kære Kjeld Bjerre - tak for en oplysende, inspirerende og ikke mindst underholdende brevkasse!

Mit problem drejer sig om mine garageporte. De er lavet som fyldningsdøre med fyldninger af hård masonit - fire stk. over hinanden. Portene hænger nu sammen ved hjælp af maling, god vilje, diverse lasker og, hvad der ellers skal til. Kort sagt, de er modne til udskiftning.

Jeg kan se fire muligheder:

1) Erstatte med låger lavet af sporplade på et lægteskelet, hvilket dog vil give en meget tyk konstruktion.

2) Lave gammeldags revledøre, med et Z på bagsiden.

3) Betale for at få en fagmand til at lave nogle kopier af de nuværende, med kehling og kontra-kehling og hele baduljen. Det vil imidlertid koste spidsen af en jetjawer, da der er tale om tre garager med to porte i hver. Så seks låger i alt!

4) Selv at få fingrene op af lommen og forsøge at lave noget tilsvarende.

Løsning 3 og 4 synes jeg er de mest tiltalende, fordi udseendet af portene bliver bevaret. Imidlertid er der et problem: De nuværende porte er samlet med tapper, som er gennemgående, og jeg er næppe selv i stand til at lave fuldstændigt parallelle taphuller med et stemmejern eller en lokbejtel.

På nettet har jeg fundet adskillige videoer med en dims, kaldet en mortiser. Den er et firkantet hult stemmejern med et bor indeni. Jeg ved bare ikke, hvad sådan en dims hedder, og jeg har ikke kunnet finde et eksemplar på danske hjemmesider fra diverse byggemarkeder og værktøjshandlere.

Mit spørgsmål er derfor: Vil en tap lavet med en overfræser, men som ikke går helt igennem, kunne bære lågen? Min fræser har en udlægning på 65 mm, og lågen er 110 x 224 cm. Rammen er lavet i 32 mm træ (Så det passer faktisk med målene til en sporplade.) Jeg kunne tænke mig at lave fyldningerne i vandfast krydsfiner fremfor hård masonit, der vist ikke længere laves i en vandfast udgave.

Venlig hilsen Jesper Andersen

Ps. - ad problemerne i avisen forleden: Min plæneklipper vil heller ikke starte, når man hiver i snoren. Det er, fordi den kører for sjældent - kun en tåbe frygter ikke haven!

Jeg har fundet ud af at tage luftfilteret af og give et lille sprøjt benzin ind i cylinderen, så starter den ved første hiv i snoren.

Annonce
Mejselbor - fine sager og ikke helt så dyre, som de ser ud, men kræver at man har en mejselstemmer.

! Hej Jesper - du kommer vidt omkring, men lad os starte med den elendige plæneklipper: For det første har du ret i, at karburatoren "tørrer ud", når motoren ikke bliver brugt - løsningen er den klare, at du slår plænen lidt oftere!

For det andet kan man på gamle motorer "tippe" karburatoren - trykke nogle gange på en lille knap, så der løber benzin i svømmeren. På nyere motorer er der som regel en lille boble af klar plastic - tryk nogle gange, så der cirkulerer benzin fra tanken op igennem karburatoren og tilbage igen. Når du ikke ser mere luft i slangen, er du klar til at aktivere chokeren og trække i snoren.

Og hvis lortet alligevel ikke starter, drypper du lidt benzin i filteret ...

Den "mortiser", som du snakker om, hedder en stemmemejsel - eller et mejselbor - og den omtales også som "et bor til firkantede huller".

Selve værktøjet består ganske rigtigt af en slags hult stemmejern - et stykke kvadratisk stål med hul ned igennem midten. For enden er kanterne slebet skarpe, og i hullet sættes et sneglebor, som stikker en anelse længere frem end mejslen.

Fidusen er, at boret først borer et rundt hul på for eksempel 15 mm - herefter udvider mejslen hullet til en firkant ved simpelthen at blive presset ned i hullet. Det lyder måske fantasifuldt, men det virker faktisk, og systemet er ganske velegnet til mindre, men dybe huller.

Men der er en hage: Mejselbor kræver, at man har en mejselboremaskine - en avanceret søjleboremaskine. Den skal jo fastholde mejslen, medens boret indeni drejer rundt - og maskinen skal i sagens natur kunne yde et ganske kraftigt pres nedad. Den eneste mejsel-stemmer, jeg har kunnet finde til rimelige penge er en Jet til 4.500 hos Dorch & Danola - de har også mejslerne - se foto.

Men jeg synes, at du skal overveje en anden metode: Hvis du ikke allerede har én, så find en gammel bordfræser med 30 mm aksel - de står og flyder rundt omkring og kan købes for jernprisen - og køb så et moderne kombineret fræsehoved af den smarte slags, som kan lave både kehling og kontra-kehling.

De findes i små versioner til køkkenlåger og den slags (endda som skaftfræsere) - og i større udgave til fyldningsdøre. Du kan se (og købe) dem på Felders hjemmeside, men det ville undre mig, om ikke også Dorch & Danola har dem.

Og nu til selve fidusen: Med ovenstående jern kan du lave super-flotte fyldningsdøre - kontraprofilen passer perfekt, og med lidt lim i samlingen holder det i sig selv fint, når vi taler låger - og indendørs.

Men der mangler jo en rigtig tap - gennemgående som i gamle dage, eller i hvert tilfælde en dyb tap. Ja, men den klarer en kvik træmand i et snuptag: Når døren er samlet og limet, borer du et par lange dyvler i, hvor tappen burde være - bank dyvlerne i med lidt lim, sådan!

Der findes faktisk særlige plastic-dyvler til formålet, og tro ikke, at metoden er det rene fusk - masser af døre er lavet på denne måde, fordi det er ganske besværligt og dyrt at lave gennemgående tapper.

Men der findes en mere primitiv version, som kan udføres med hjælp af en overfræser og en rundsav: Lav i første omgang døren helt uden fancy profiler - den helt firkantede ramme skal kun forsynes med en not, som svarer til dine fyldninger af krydsfiner. Det kan med lidt snilde laves på rundsaven. Og herefter laver du så tapper i enden af tværstykkerne - også på rundsaven - og nu kan du samle døren og sætte dyvler i hjørnerne, som jeg beskrev ovenfor.

Men før du gør det, samler du rammen løseligt, og med overfræseren runder du kanterne, hvor fyldningerne skal være - eller laver en fin profil, som du nu synes. Profilen når ikke helt ind i hjørnerne, men hvem siger også, at de skal det?

Jeg har bemærket, at nede sydpå er det altid sådan, man gør - så sparer man nemlig den besværlige kontraprofil.

Venlig hilsen Kjeld Bjerre

Tegning: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1994: Bølge af tyverier på Odense Friskole

1994 Eleverne på Odense Friskole skal til at holde vagt i klasselokalerne under den fælles morgensang. På skift skal en enkelt elev fra hver klasse blive tilbage, når de andre er til morgensamling i gymnastiksalen. Årsagen er, at skolen i den sidste halvanden uge er blevet ramt af en bølge af tyverier – blandt andet fra elevernes tasker, der ubevogtet er ladt tilbage i klasselokalerne under morgensangen. - Nogle personer har tilsyneladende fået øje på, hvor let det er at komme ind på vores skole. Så nu har vi skærpet agtpågivenheden og aftalt en vagtordning. Eleverne har også fået besked på, at de skal undgå at efterlade penge eller andre værdier i skoletasken, siger skolebestyrer Torsten Johannesen. 1969 Den 21-årige Eva Haraldsted fra Aarhus har stævnet den engelske fodboldspiller George Best, Manchester United, for brudt ægteskabsløfte. Et forlydende i London vil vide, at den danske pige vil have sin tidligere forlovede til at betale hende 20.000 pund ( cirka 360.000 kroner). George Best bekræfter, at han har modtaget stævningen fra den danske pige men har ingen kommentarer ud over, at ”det vist er bedst, at hun rejser hjem til Danmark nu”. Eva Haraldsted traf Georg Best, da hun forsøgte at skaffe hans autograf til sin daværende, danske forlovede. Hun rejste senere til England og blev midtpunktet i mange romantiske forlydender, der opstod om hende og den engelske fodboldspiller. 1944 Prisudvalget i Odense Købstad offentliggør i dag en bekendtgørelse, hvorefter der straks træder maksimalpriser i kraft for juletræer, der sælges her i byen såvel i engros- som i detailhandel. Priserne er fastsat specielt gældende for Odense og godkendt af Prisdirektoratet. De må derfor ikke overskrides uanset tidligere indgåede aftaler om højere priser og avancer. Efter de nye prisbestemmelser må juletræer i almindelige sorter gran koste fra 1,25 kroner til syv kroner pr. stk., medens der for finere træsorter, ædelgran, nordmannsgran og lignende, må tages fra to kroner til 11,75 kroner. Priserne gælder for størrelser fra mellem 60 centimeter til højest 3 ½ meter. Handlen med juletræer er kun så småt begyndt i byen.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce