Annonce
Hus og have

Gør-det-selv: Når gulvet knirker, er hjælpen på vej

Hvis gulvet knirker, kan man luske lidt lim ned igennem et hul - og bagefter camouflere det med en prop.

Forleden bad en læser om hjælp til at få sit knirkende klik-gulv til at klappe i - om man så må sige. Og vi talte med leverandøren om, hvad man kan gøre.

Det har udløst en del kommentarer og yderligere spørgsmål. Vi ta’r dem fra en kant.

Hans Fruergaard skriver således:

Hej Kjeld - jeg bor i et hus fra 1935 med gamle, afhøvlede brædder, hvor knirkeriet er mere reglen end undtagelsen. Jeg ville være glad for et link til din samling af anti-knirke-tricks.

Jeg læser i øvrigt dine indslag med stor fornøjelse, selv om jeg må give op over for de af dine projekter, som både kræver specielle redskaber og ”den store sløjdeksamen”.

Hej Hans - jeg tænkte nok, at jeg aldrig skulle have pralet af min ekspertise på området …

Jeg kan ikke finde den gamle artikel, hvor jeg oplister en hel række løsninger på knirke-problemer, og derfor kan jeg heller ikke “linke” til den - jeg tror faktisk, at det var før det udtryk gav mening. Det var i Værktøjskassens barndom for mere end 30 år siden, da jeg hver uge sendte bundter af papir-fotos af sted til redaktionen, og artiklerne var skrevet på rigtigt papir - en hær af typografer skrev så teksterne ind på deres mægtige maskiner, som spyttede dem ud i lange strimler - som layouterne klæbede op på store ark sammen med fotos og billedtekster - som blev sendt til “repro” og overført til film og siden trykplader - som blev monteret i trykmaskiner på størrelse med et middelsvært diesellokomotiv - og så var det endda kun i sort-hvid.

Det virkede aldeles strålende, men vi drømte end ikke om at “linke” - vi lavede hø og hakkelse til tidens rejsestald og koketterede med, at i morgen gør avisen bedst gavn ved at pakke fisk ind i den.

Men du spørger ikke til knirkende gulve i almindelighed, men specifikt til et gammeldags gulv af brædder på strøer - det indsnævrer problemet: Knirkeriet skyldes, at brædderne bevæger sig, når man går på dem - de giver efter, hvilket får dem til at gnide imod hinanden, imod strøerne og især de søm, som holder brædderne fast.

Efter min erfaring er det især sømmene, som giver problemer - og ofte har folk så forsøgt at ordne det ved at knalde ekstra søm i gulvet - lige ned i bjælkerne. Så bliver der ro, men kun for en tid - når man træder på brættet, vil det jo bevæge sig en anelse op og ned og altså på langs af det lodrette søm.

Hvis man bruger skruer, er der langt bedre chancer for, at det virker. Og det kan gøres elegant - man borer for, sætter skruen i og propper hullet. Det kræver, at man har et “propbor” af passende størrelse (12 eller 15 mm), men så dur det til gengæld.

Peder Buch har problemer i samme boldgade - han skriver:

Hej Kjeld - jeg har lige læst din artikel om knirkende klikgulve. Her havde du en kompetent løsning.

Vores problem er et trægulv fra 1950’erne. Det er afhøvlet og rigtig pænt. Men desværre knirker det rimeligt meget, når vi går på det. Det kunne jo være, at du havde en mirakel-løsning?

Hej Peder - nej, desværre ingen mirakler på tilbud. Men som sagt er skruer, som camoufleres under diskrete propper, et godt bud. Det handler simpelthen om at få gjort hvert enkelt bræt så godt fast, at det ikke bevæger sig, når man går på det.

Men nogle gange er problemet, at der er en eller flere lunker i underlaget - så brædderne så at sige “pletvis” svæver over bjælken eller undergulvet, men når man træder på denne plet, trykkes det ned.

Her giver det mest mening at “klodse gulvet op” - med lim - hvilket Christian Sinding faktisk foreslår i sin mail:

Hej Kjeld Bjerre - jeg har engang ordnet et knirkende merbau gulv ved med et stemmejern at fjerne en firkant af øverste lag. Herefter bores et hul af passende størrelse, og ekspanderende skum sprøjtes ned i hullet i “passende” mængde. Endelig limes firkanten på plads igen. Tippet må gerne videregives.

Hej Christian - god idé! Jeg har selv praktiseret den på en anden måde. Og det var et parketgulv lagt på spånplader - det var samlingerne imellem pladerne (med feder af plastic - det værste lort …), som snakkede.

Jeg købte et propbor (ganske dyrt, men er siden brugt utallige gange) og et tilhørende forstnerbor, så man er sikker på, at propper og huller passer perfekt til hinanden.

Så borer man prop-hullet - 5-10 mm dybt - og i bunden af dette store hul, borer man så en ganske lille hul (2-3 mm) hele vejen igennem. Så suger man vand op i en medicin-sprøjte fra apoteket og presser en smule ned i hullet - og derefter suger du skumlim (polyurethan) op i en anden sprøjte og presser det ned i hullet, så det breder sig ud i hulrummet under brættet - så smækker du en skrue i hullet, men uden at stramme til - og sætter din prop på plads.

Når limen møder vand, vil den skumme op og brede sig effektivt, så den hærdede skum vil udgøre en større plamage og en solid understøtning. Skruen hindrer gulvet i at bue op under presset fra den ekspanderende lim - men den skal ikke spænde gulvet ned i den bue, som jo netop var problemet.

Flemming Kristiansen foreslår, at knirke-problemer kan skyldes varme i gulvet - han skriver:

Hej - læste om knirkende trægulv i søndagsavisen: Hvis der er gulvvarme i gulvet?

Så kan knirkelyde stamme fra forkert type gulvvarmeslanger. Der findes en type, man bruger til trægulve - hvis den forkerte type er udlagt, så kan knirkelyde opstå.

Hej Flemming - jeg er ikke sikker på, at der findes gulvslanger, som er decideret beregnet til trægulve. Men det er rigtigt, at nogle systemer bedre kan anbefales til formålet end andre.

Det handler groft sagt om, at varme under et gulv af træ medfører ekstrem udtørring - jo mere varme desto værre. Og derfor sætter fabrikanterne af de forskellige gulve da også grænser for, hvor varmt gulvet må blive.

Fidusen er herefter, at jo bedre man fordeler varmen i gulvet, desto lavere temperatur behøver det at have for at opnå den ønskede temperatur i rummet. Man plejer at sige, at med en god fordeling af varmen (slangerne ligger tæt, ensartet og helt ud til væggene) til hele gulvfladen, behøver gulvet kun at være maks. et par grader varmere end den temperatur, man ønsker i rummet - hvis du gerne vil have 22 grader i stuen, skal gulvet altså være 24 grader.

Hvis slangerne ligger med stor afstand og er lagt sjusket, så de ikke kommer helt ud i hjørnerne, vil dele af gulvet være koldere - så den varme del er nødt til at være varmere, end den ellers skulle have været. Og derfor vil tilsvarende dele af trægulvet blive unødigt opvarmet - og udtørret.

Det er derfor, at de moderne typer gulvvarme udlægges med tynde slanger, som til gengæld ligger tæt, meget præcist og helt ud til vægge og i hjørner - det giver en jævn og relativt lavere temperatur i hele gulvfladen.

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce