Annonce
Hus og have

Gør-det-selv: Når det gamle badekar er blevet træt

1: Kan man fjerne kalk og rust fra sit badekar med oxalsyre? Ja. Er der noget, som hedder re-emaljering? Ja, men det er snyd.

? Hej Kjeld Bjerre - i en artikel fra før jul spørges om fjernelse af rustpletter på terrazzo.

Her i huset er der et tilsvarende rustproblem i badekarret, hvor der - allerede fra tidligere ejers tid - er ru rustudfældninger dér, hvor et lidt utæt blandingsbatteri gennem mange år har smådryppet lidt.

Det ser uæstetisk ud og er ukomfortabelt ved karbad - når dette en sjælden gang sker.

Nu frister artiklen selvfølgelig til at afprøve omtalte behandling med oxalsyre. Jeg har stående en lille dåse med oxalsyre-pulver: Er det vandopløseligt?

Og - har du et forslag til et geleringsmiddel til at blande oxalsyren ind i, så det kan pensles på som et lag, der kan få lov at virke gennem længere tid?

Så man altså kan undgå de dyre kommercielle færdigmidler. Jeg har tidligere haft held med at fjerne en del af laget ved at gennemvæde aviser eller klude med eddikesyre og lade det ligge i karret nogle dage.

Så var det, som om det i nogen grad og med en del møje lod sig skrabe af, hvilket jeg antog skyldes, at den synlige rust var indkapslet i udfældet kalk fra vort ret hårde vand.

Nu antyder du, at rustens forsvinden kun er tilsyneladende og skyldes omdannelse af rusten.

Hvilket bringer mig ind på en fjern erindring fra skolekemien - nu bliver det en smule ”langhåret”: Jern (Fe) findes i både bivalent form (danner svagtfarvede ferro-forbindelser) og i trivalent form, som danner mere farvede ferri-forbindelser).

Når det indgår i “rust”, som altså er produktet af jernets korrosion, kan det måske (det rene gætteri!) under påvirkning af oxalsyren og påfølgende valensændring - antage forskellige farver.

Måske lidt ligesom det er tilfældet med lerjords jernindhold, der i de øvre jordlag vist nok ved iltningsprocesser farver leret brunligt - det kaldes ”rødler” og brændes til røde mursten. I de dybere lag er leret gråligt og kaldes ”blåler”, der brændes til gule mursten.

Så hvis det er en tilsvarende proces, der (kun tilsyneladende) fjerner rusten, har jeg måske ikke løst mit badekarsproblem med ru udfældninger (p.t. rustfarvede).

I så fald skal der måske skrappere midler til at komme af med et ret fast, ru, tyndt kalklag med indfældet rust.

Har du nogen anelse om, hvor skrappe midler 55 år gammel emalje tåler for at bortætse kalkaflejringer eller blødgøre dem, så de kan skrabes af (sikkert en del mere end terrazzo), eller har du en erfaren kemiker at rådspørge?

Udskiftning af badekarret går nok noget over budget - omkostningen kommer næppe hjem igen som merpris ved salg (som slet ikke påtænkes endnu). Yngre ejere vil antagelig alligevel forandre ganske meget.

Jeg har en gang hørt ordet ”Om-emaljering”. Findes det - som noget, der foretages på stedet uden udtagning af karret? Eller er det bare en gang (epoxy)maling, som efterlader en mekanisk meget sartere overflade?

Jørgen C. Heidemann, Skt. Klemens

Annonce
Kan man reparere skader som disse på et emaljeret badekar? Ja, med epoxy.

! Hej Jørgen Heidemann - jeg skal nok vende tilbage om et øjeblik, men først skal vi lige høre, hvad Leif Jørgensen har at sige. Han har nemlig beslægtede problemer med sit badekar - og skriver:

“Hej Kjeld - jeg har et badekar. som tidens tand desværre har ødelagt noget af emaljen på. Se foto. Har du et forslag til påsmøring for udbedring af skavankerne - noget på en tube? Måske maling eller andet? Skal rustpletterne slibes ned med sandpapir eller andet inden påføring af mirakelmidlet?

Og så lige et ekstra spørgsmål: En af mine bekendte har et køleskab, hvor tætningslisten af gummi er revnet. Kan den udskiftes eller koster det et nyt køleskab?”

Hej Leif - det sidste først: Man kan købe nye gummilister til de fleste køleskabe - søg på nettet, og du skal finde!

Men hvis et køleskab er så gammelt, at gummilisten rundt om døren er revnet, er det sandsynligvis en slem strømsluger, så I skal nok overveje, om ikke det er en bedre ide at skifte hele køleskabet til et nyt, som bruger meget mindre strøm - det vil hurtigt tjene sig selv ind, og oven i hatten kan I slå jer selv for brystet og pudse klima-glorien, fordi det også sænker udledningen af CO2 - dada!

Men det var badekarret, vi kom fra - og de to store afskalninger - kan de repareres med et eller andet på tube?

Ja, det kan de faktisk - det er en type skade, som ret effektivt og enkelt kan repareres, og midlet købes på tube(r). Det er nemlig et spartelmasse af 2-komponent epoxy - et sæt består af to tuber, som skal blandes ligeligt. Det kan sikkert også købes andre steder, men du kan med sikkerhed få det i enhver butik med udstyr til både.

Og du må ikke forveksle midlet med almindelig spartel af den slags, som ofte sælges under navnet Plastic Padding. Det er den slags, som man bruger til biler og alskens fusk. Det er baseret på polyester - det materiale, man traditionelt laver plasticbåde af - og selv om det lyder ulogisk, så er det faktisk ganske porøst og suger altså vand. Derfor vil der komme rust under reparationen - den vil altså kun holde i kort tid og er i øvrigt heller ikke synderligt slidstærk.

Du skal altså bevæge dit luksus-legeme hen til en bådebutik og bede om epoxy-spartel - eksempelvis Hempel. Epoxy er nemlig vandtæt - ekstremt tæt - og der er også den fordel, at det typisk er hvidt, så det passer med dit badekar.

Inden du spartler skaden, skal du affedte med eksempelvis Klorin - og derefter skal du duppe pletterne med lidt oxalsyre, som æder rusten - skyl med vand og tør igennem med hårtørrer, så der er knasende tørt.

Så er du klar - bland og træk spartel på med en bred japan-spartel - lad hærde. Spartlen vil sikkert ligge en anelse for lavt, så for at opnå en perfekt reparation, skal du spartle én gang mere, og inden da skal du tørre af med acetone for at sikre vedhæftning - læs eventuelt brugsanvisningen. Til slut kan du slibe med korn 6-800.

Og så til Jørgen Heidemann - ja, oxalsyre som pulver (krystaller) opløses i vand. Og jeg vil anse oxalsyre som et godt middel til formålet, fordi aflejringerne i dit badekar jo - som du selv siger - ser ud til at være en blanding af kalk og rust. Og så vidt mig bekendt kan enhver syre opløse kalk - når man plejer at bruge eddikesyre, er det bare, fordi det er en mild og uskyldig syre. Og oxalsyren har så yderligere den fordel, at den ganske effektivt æder/omdanner rust.

Og jeg kan ikke forestille mig, at oxalsyren gør skade af betydning på emaljen, da den jo er en slags glas, som ikke sådan lige lader sig opløse.

Med hensyn til den finere kemi - altså hvad oxalsyren egentlig gør ved jernet (og rusten) - vil jeg melde hus forbi. Her er jeg simpelthen ikke klog nok - blot ved jeg, at det er helt forskellig kemi, vi taler om, når vi bruger oxalsyre til at fjerne rust og til at fjerne sorte pletter på træ: Rust er jernoxid, som dannes ved reaktion med ilt fra luften - og når vi tilsætter vand, kommer der rigtigt gang i foretagendet. Træ - og det gælder især egetræ, men også andre sorter - indeholder en del garvesyre, og når den kommer i forbindelse med jern, dannes der noget kulravende blåsort stads, som man oprindeligt brugte som blæk. Prøv selv at lægge en stump jern på en våd egeplanke - snart er der er en plamage så sort, at det ligner en uoprettelig skade.

Men blot få dråber oxalsyre får altså pletten til forsvinde som dug for solen. Hvis der er nogen, som gider at sætte sig ind i kemien bag fænomenet, modtager jeg gerne en lille afhandling derom - så vil jeg overveje, om den skal med i avisen. Det er jo altid rart at blive klogere.

Og så lige til allersidst - kan man om-emaljere sit badekar? Det kan man vel i princippet godt, men det er ikke noget, der findes i virkeligheden. Emaljering svarer jo nogenlunde til at glasere keramik - og der er jo ikke så mange, der har en ovn, der er stor nok til, at man kan proppe et helt badekar ind i den.

Men man kan spartle eventuelle skader, som jeg har forklaret - og derefter kan man male badekarret med en moderne super-maling. Der vil typisk være tale om polyurethan, men man kan også overveje epoxy - i alle tilfælde taler vi om 2-komponente malinger af fineste og dyreste slags, som hentes fra skibenes verden.

Du antyder, at “sådan en gang hattelak” nok ikke vil holde ret længe - det tror jeg ikke, at du har ret i: Der findes brillante malinger til både, som er ekstremt slidstærke.

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce