Annonce
Hus og have

Gør-det-selv: Maling af træhus

1: Langt ude i de svenske skove bor en dansker. Det er ren idyl …

? Kære Kjeld Bjerre - først tak for meget information og gode tips. Som både husejer og sejler har jeg værdsat din viden og din deling deraf meget højt.

Jeg har lige haft en positiv oplevelse, som jeg vil dele med dig. Måske kan du lade min erfaring gå videre til læserne af dine gode råd.

Vi har en søn, Filip, der arbejder og bor i Sverige. Han har en ret stor ejendom med et træhus på 175 kvm. En del, omkring halvdelen, er meget gammel - bygget i cirka 1880. Resten er nok 25 år gammelt, så huset består af tre sammenbyggede fløje.

Som de fleste huse i Sverige er det bygget i træ, der skal vedligeholdes med maling. Vores søn har nu boet i huset i 12 år, og det var ret nymalet, da han købte det. Nu trængte det til at blive frisket op, så jeg påtog mig opgaven, da jeg nu er arbejdsløs dyrlæge, korrekturlæser, havnefoged (Troense Havn), reparatør af anæstesiapparater og min kones havemand.

Sidste år malede jeg alle 40 vinduer (sprossevinduer) hvide, da de havde en grim skidengul farve, der ikke havde nogen god kontrast til det svenskrøde træværk. Jeg malede vinduerne to gange og brugte en vinduesmaling fra Flügger. Den kostede en mindre formue, men var god at arbejde med.

Da vi i slutningen af august blev begunstiget af godt sommervejr, gik jeg i gang med det øvrige træværk. Filip højtryksspulede husets facader, og vi lod det tørre i et par dage. Filip havde fundet ud af, at svenskerne bruger noget, der kaldes for ”slammaling”, som oprindelig laves efter en opskrift baseret på affald fra en kobbermine i Falun, hvorfor det også kaldes Falunrød. Til min overraskelse er det meget billigt. Det kunne købes i Biltema for 199 svenske kr. for 10 liter. I løbet af 10 dage havde jeg malet hele huset og brugt lidt mindre end 40 liter. Jeg kunne altså male hele det store hus for cirka 600 danske kroner!

Malingen har en dejlig konsistens, sikkert på grund af indholdet af linolie, og er lækkert at smøre på med en bred, tyk pensel til dette specielle formål. Selv maling ”opad” under udhænget er let, da det ikke er slemt til at dryppe og er let at arbejde ind i samlingerne mellem de brede brædder og de smallere lister, som facaderne er lavet med. Træet - også i den del, der er meget gammel - var i en rimelig god stand til trods for over 100 års udsættelse for vind, sol og regn. Kun få steder trænger til udskiftning. Jeg formoder, at huset i de mange år er blevet vedligeholdt med svensk slammaling, så det tyder på, at træbeskyttelsen er god.

Du kan få alle oplysninger om denne ”mirakelmaling” ved at google ”Svensk falunrød slammaling”.

Opskriften er:

2 kg. jernvitriol opløses i 50 liter kogende vand.

I denne opløsning indpiskes 2-2,5 kg fintmalet rug- eller hvedemel.

Efter et kvarters kogning og omrøring tilsættes under flittig omrøring 8 kg. rödfärgspigment. Denne blanding koges yderligere et kvarter, hvorefter malingen

er færdig.

Der kan eventuelt yderligere tilføjes

1-1½ liter linolie, trætjære eller fiskeolie (tran) for at forstærke malingen.

På grund af min høje alder (88 år) og besvær med at holde balancen ville Fillip ikke have, at jeg malede toppen af de høje gavle, som han så selv påtog sig at male. Men facaderne, der var 220 og 260 cm høje, klarede jeg uden besvær - ja faktisk nød jeg at male med den dejlige maling. Man kunne virkelig se et resultat.

Så hele huset fremtræder nu velholdt, da min kone fik styr på den store have, hvor ukrudtet var vokset vildt. Jeg nåede ind imellem malerarbejdet at slå græsplænerne tre gange.

Vær hilset

Søren Nielsen, Troense

Annonce
2: … og huset er rødt, som det sig hør og bør i Sverige - falurødt. Men det er ikke noget, der kommer af sig selv, men derimod …

! Kære Søren Nielsen - det har sandelig været en produktiv ferie, I har holdt i Sverige. Hvilket minder mig om, at vi har da også et lille gæstehus, hvor du sagtens kunne bo nogle dage med konen - og vi har en stor have, som altid trænger, og indtil flere bygninger, som skal males - hvis det var noget …

Både i Norge og i Sverige har de mange træhuse - rigtigt mange, og det skyldes selvfølgelig, at de altid har haft let og billig adgang til velegnet træ.

Men i Norge er alle husene hvide - de har brugt linolie og det pigment, som hedder blyhvidt og senere titanhvidt (det er det, du også finder i tandpasta og mange andre steder). Det har de åbenbart altid haft i rigelige mængder, og hvis du i Norge maler dit gamle hus noget som helst andet end hvidt, bliver du regnet for byens festoriginal.

I Sverige er alle træhusene røde eller gule, og det skyldes det særlige pigment, som ikke blot er ophav til den specielle røde farve, vi kalder svenskrød, men faktisk også den gule, som vi kender fra flere af de små og uendeligt smukke byer i skærgården nord for Gøteborg.

Pigmentet hedder falurød og laves, som navnet antyder i Falun, hvor man fra gammel tid har udvundet kobber. Byen hedder Falun, men produktet hedder falu-rødt (uden n). Der var to biprodukter ved udvindingen af kobber i Falun - jernokker (også kaldet rødmuld) og jernvitriol. Produktionen af kobber er for længst slut, men i Falun stod de tilbage med veritable bjerge af jernokker og jernvitriol.

Men nogen fandt heldigvis ud af, at med netop de to ingredienser kan man lave en herlig udendørs maling. Når man brænder jernokker, bliver det nemlig rødt, gult, sort eller ligefrem grønt - afhængigt af temperatur, varighed og muligvis også andre tricks. Den brændte jernokker kan males til et fint pulver, og nu har vi det, man kalder et pigment, som kan bruges i alverdens malinger.

Men i Sverige er der tradition for, at man bruger det i den type maling, som kaldes slamfarve - eller bare limfarve. Enhver maling består jo i princippet af en binder (lim), pigment og noget giftigt, som skal hindre malingen i at rådne eller blive angrebet af skimmel. I dette tilfælde består limen af det, man også kalder melklister - man koger simpelthen en portion mel, og så hælder man en masse falurødt i.

Det er en flot maling og dejlig at male med, men på ingen måde verdens bedste - den smitter af, den er alt andet end vandfast, og den bliver angrebet af skimmelsvampe (fungis). Men så hælder man en slat linolie (fernis) i, så malingen bliver stærkere og kan tåle vand (i moderate mængder) - og så putter vi et skvæt jernvitriol i, for det en slags fungicid, som dræber skimmelsvamp - og dermed har vi den berømte Falu Slamfärg.

Det er stadig ikke verdens stærkeste maling, men man kan godt sige, at det måske er verdens bedste: Den er smuk, den tjener sit formål, og den er som nævnt rasende billig.

Man kunne godt beskrive falurød som en halvdårlig og vildt overpigmenteret linoliemaling for fattige svenskere - melklister koster jo næsten ingenting, og pigmentet er også billigt, fordi svenskerne har det i enorme mængder - og så putter de kun lige nøjagtigt nok af den dyre linolie i, så malingen lige akkurat hænger sammen og kan tåle lidt regn. Men så heller ikke mere.

På udsatte lokaliteter med meget blæst, sol og regn holder slamfarven ikke ret længe - man skal ofte have penslen frem. Men det er heller ikke så galt, for man skal så at sige bare børste det værste skidt af og så pladre udenpå med en stor og grov pensel. Falurød har en dejlig konsistens - som ymer - og den hopper næsten op på væggen af sig selv. Den er pivende åben, så selv hvis man får opbygget nogle tykke lag her og der og i krogene, er der ingen problemer med ophobning af fugt i træværket.

Og det er i øvrigt bedst, hvis brædderne er savskåret - altså med ru overflade, så malingen har noget at hænge i. Og som altid er det er god ide at grunde med linolie!

Den særlige skønhed ved den svenske slamfarve - at den er næsten selvlysende, helt klar og fløjlsblød - og hvad enten det er den røde, den sorte eller den gule (som vist nok ikke laves mere) skyldes det samme trick, som knytter sig til kalk og silikatmaling: Pigmentet ligger blotlagt helt ude i overfladen - den er altså ikke gemt væk under en hinde af akryl eller en anden binder, men ligger helt frit og reflekterer solens stråler.

Det er nemlig det, pigmenter gør: Røde pigmenter reflekterer det røde lys, blå pigmenter det blå lys og så videre - men det er altså solens lys, som pigmenterne reflekterer, og det kan de kun, hvis de ligger frit fremme i solen. Derfor!

Jamen, siger du måske - der er jo en binder af melklister og linolie i malingen - så det er noget vrøvl, manden lukker ud.

Både ja og nej - fordi malingen er så svag, som den er, nedbrydes overfladen hurtigt, så pigmenterne titter frem. Man siger også, at overfladen kridter. Faktisk er et hus, som er nymalet med falurødt, ikke helt på toppen - først når malingen er blevet slidt lidt af vejr vind, står den i al sin svenske stråleglans.

Falurød er rigtig maling - i modsætning til alt det plastic-lort vi går og maler vores huse med nu til dags.

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

3: … af at man hidkalder sin gamle far, som iført en af sine utallige kasketter svinger penslen.
4: Falurød slamfarve er en udpræget svag maling, men den ældes med ynde. Og når det er tid, børster man bare af og pladrer et nyt lag udenpå - falurødt er billigt, og en rask mand kan skovle maling på hele hytten på en eftermiddag.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce