Annonce
Hus og have

Gør-det-selv: Mærker på ruder forsvinder af sig selv

Illustration: Kjeld Bjerre
I sidste uge hørte vi fra en læser, som havde problemer med mærker på helt nye termoruder - mærker, som tydeligvis stammer fra de sugekopper, som tømreren (eller fabrikken) har brugt ved håndtering af ruderne. Vores læser har prøvet alle mulige midler og gode råd, men uden held - mærkerne er der stadig, og tømreren synes åbenbart ikke, at det er hans problem, så vi efterlyste gode råd. Og det har vi fået - i rigelige mængder.

Tage Jensen fra Vester Skerninge skriver eksempelvis:

“En termorude er to stykker glas lagt sammen om nogle alulister, og derfor har termoruden fire flader, hvor to af fladerne selvfølgelig er på den indvendige side. Hvis der er mærker efter sugekop på en af dem, kan de selvfølgelig ikke fjernes. Jeg har tidligere været ansat på en termorudefabrik. Her kom glassene, efter de var skåret i de rigtige mål, igennem en vaskemaskine, hvor de blev vasket på begge sider i kalkfrit vand og bagefter lufttørret. Derefter blev de lagt sammen til en termorude, og derfor har vi ikke haft problemer med mærker efter sugekopper.”

Tak for det, Tage. Heino Kristensen er noget kort for hovedet, men sætter trods alt nogle tanker i sving:

“Hej Kjeld - mon ikke mærkerne sidder indvendigt i ruderne? Det har jeg selv oplevet …”

Finn Plougheld klarer sig med endnu færre ord:

“Hej Kjeld - er der prøvet med acetone?”

Lars Mumm Kristensen er trods alt lidt mere snakkesalig:

“Hej Kjeld - jeg har ikke forslag til at fjerne mærker efter sugekopperne, men hvis nu mærkerne sidder inden i ruden så kan man pudse fra nu og til juleaften uden virkning! Der er kun en vej - tømreren kommer og skifter ruderne, og så må han forsøge at tørre den af på det firma, der har lavet dem.”

Hej Lars Mumm - enig!

Men før vi nu pudser byens skrappeste advokat på den stakkels tømrer, så hør lige, hvad Bent Lund fra Faaborg har oplevet:

“Hej Kjeld Bjerre - først tak for nogle gode boligsider. Angående mærker på termoruder: Vi har købt en udestue ved Meyer Profil og Glas, og de kom og polerede ruderne med polere-creme og nogle meget bløde klude.”

Tak for det - hermed har vi lært, at mærkerne altså kan fjernes ret let, hvis bare man har det rette middel. Jens Corfitzen er inde på noget af det samme:

“Vi havde de samme mærker på vores glas - dem fjernede vinduespudseren med en barberbladsskraber. Det er silicone fra isætning af glasset, og det kom aldrig tilbage efterfølgende.”

Tak for den historie - og fra Henrik Sørensen lyder tilsvarende positive toner:

“Jeg har selv haft mærker på mine vinduer efter montering på min terrasse på første sal. Alle vinduerne blev hejst op med en mobilkran monteret med fem sugekopper. Disse mærker kunne ikke fjernes med, hvad jeg plejer at benytte til afrensning af glas, men der er ingen grund til de store bekymringer.

Man kan prøve at polere det værste væk, og med tiden vil der ingen spor være tilbage fra disse sugekopper. Sugekopperne må under det kraftige undertryk, som de giver, afsætte noget på ruden, der, som jeg erfarer, vil forsvinde med tiden.”

Tak for at dele dine tanker og positive erfaringer med os andre - det ser jo ud til, problemet næsten forsvinder af sig selv. Hør bare, hvad Ove Johansen fortæller:

“Sugekopper - i forbindelse med flytning til et lidt ældre parcelhus fik vi isat et lidt større vinduesparti. Her optrådte også mærker fra sugekopper. Men ved jævnlig pudsning var der intet tilbage i løbet af nogle få måneder.”

Også mange tak for delingen af den gyldne erfaring. Skal vi ikke bare sige, at vi lader sagen stå der - we rest our case, som de siger i amerikanske krimier …

Og dog - skal vi ikke lige lade Torben Bang få det sidste ord? Han har trods alt siddet og knoklet ved computeren det meste af en hel søndag for at formulere dette guldkorn:

“Kære Kjeld - har du tænkt på, at en rude har to sider?”

Nej, Torben - men når nu du siger det …

Venlig hilsen Kjeld Bjerre

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce