x
Annonce
Hus og have

Gør-det-selv: Isolering af værkstedet

Tegning: Gert Ejton

? Hej Kjeld - først tak for dine altid hyggelige, informative og velskrevne svar til alle os læsere herude på den anden side af skærmen/avisen.

Og så til sagen: Jeg har en lukket, ikke-isoleret garage, som jeg gerne vil have ”bygget om” til et brugbart værksted, der i de kolde måneder og lejlighedsvis skal kunne varmes op til en rimelig temperatur at arbejde i.

Garagen er traditionelt opbygget med sokkel, et solidt træskellet og med udvendig klikbeklædning. Bygningen har tegltag, almindelige gitterspær (28-30-graders hældning) og med en form for fiberdug som undertag. Gulv er belagt med herregårdssten.

Det skal altså ikke være et konstant opvarmet rum. Men det bliver vel 7-15 dage hen over de kolde måneder, at jeg gerne ville kunne varme lidt op derude …

Mit spørgsmål går på, hvordan jeg, for rimelige penge, får mit kommende værksted ”korrekt” isoleret. Hvor placeres for eksempel dampspærre, så det ikke sejler med kondens på den ene side om sommeren (varmt ude og kølig inde) og på modsatte side om vinteren, når jeg varmer rummet op (varme og høj luftfugtighed inde og kulde ude).

Jeg er godt klar over, at man normalt vælger at isolere en bygning ud fra, om det skal være en kold ikke-opvarmet bygning, eller som en altid opvarmet bygning, og at jeg derfor med mit ønske ligesom sætter mig mellem to stole. Men hvis om nogen skulle kunne komme med en brugbar løsning, må det da vel være Kjeld Bjerre, ikk’?

På forhånd tak

Knud Øllgaard, Thisted

Annonce

! Kære Knud - din tillid er rørende, og så må vi jo bare håbe, at jeg kan leve op til den. Jeg vil i hvert tilfælde gøre mit bedste.

For det første går jeg ud fra, at garagen er beklædt med klinke-brædder. Du kalder det ganske vist “klikbeklædning”, men mon ikke du mener klinkebeklædning - altså vandrette brædder, som lapper ind over hinanden - ligesom en klinkbygget båd?

Men det er nu også lige meget - hvordan isolerer man sådan en bygning, så der hverken opstår problemer med fugt om sommeren eller om vinteren, og hvad enten du fyrer eller ej?

Det findes der ikke noget genialt og 100 procent korrekt svar på, så i stedet for at servere dig en fiks og færdig løsning, vil jeg hellere forklare nogle af de mekanismer, som spiller ind - så du og måske endda andre læsere blive klogere og dermed bedre til at træffe din beslutning.

Hvis vi skal sige det lidt fisefornemt, så handler det om, at dine valg er og skal være dit ansvar, men jeg vil gerne hjælpe dig med at løfte det - sådan tror jeg nemlig, at livet fungerer bedst i en oplyst verden med frie borgere - sagt af en erklæret socialist!

Nå, men du har jo allerede reflekteret en del over tingene - og kender endda problemet med, at vi nogle dage om året har “omvendt damptryk”. Det ville jeg nu ikke være så bekymret for, hvis jeg var dig - det er et meget lille problem i forhold til det meget store, at et uisoleret og uopvarmet skur næsten altid er særdeles fugtigt og nærmest uegnet som værksted.

Det skyldes de store forskelle i temperaturen om dagen og om natten: Når solen skinner på tag og vægge, bliver der meget varmt indenfor, og varm luft kan indeholde meget fugt - når solen går ned, bliver vægge og tag til gengæld hurtigt kolde, og så kan fugten fra den endnu varme luft kondensere på de kolde flader - og i takt med at temperaturen i hele rummet falder, trækker luften sig sammen, så der bliver et undertryk, som udlignes ved, at der suges frisk luft ind udefra.

Over døgnet er der altså en pumpe-effekt, så der hele tiden trækkes ny luft med fugt ind, som i overgangen fra varme til nattekulde kan kondensere - man ser det især, hvis man har blikplader eller trapezplader på taget - det kan ligefrem regne inden døre, selvom der ikke er en sky på himlen.

Løsningen hedder isolering og gerne en smule opvarmning i ny og næ: Når du isolerer vægge, tag og selvfølgelig også gerne gulvet, bliver de store udsving i temperaturen dæmpet drastisk, hvilket giver mindre pumpe-effekt - og da vægge og tag tilmed ikke bliver nær så (hurtigt) kolde, vil den fugt, der trods alt er i luften inden døre, ikke kunne finde nogen steder at kondensere.

Her er det vigtigt at huske, at kondensering sker kun, når du har varm luft (med fugt) imod en langt koldere flade - som undersiden af et bliktag en kold nat. Når du isolerer, vil der stadig blive koldt i rummet om natten, men skiftet fra varmt til koldt sker så langsomt, at luftens temperatur falder i nogenlunde samme takt som væggenes - og så sker der ingen kondensering. Forstået?

Jeg siger ikke, at du får et knasende tørt skur, men ved isolering når man et kæmpe stort skridt i den retning. Næste skridt er at tilføre noget varme - ikke nødvendigvis en masse varme, og slet ikke hele tiden, men hver gang du fyrer, øger du groft sagt damptrykket indendøre - og driver derved fugt ud af bygningen - forudsat, at du ikke har monteret en dampspærre!

Derved gør du jo bygningen helt tæt, og så skal du til at tænke på udluftning. I stedet vil jeg foreslå dig at overveje en anden løsning - nemlig isolerede, men “åndbare” eller “diffusionsåbne” vægge.

Det sker på den måde, at du isolerer på vanlig vis med Tyvek yderst, så glasuld og inderst (hvor man normalt monterer en helt tæt membran af plastic) bruger du en “dampbremse”. Det er også en slags plast, men den er ikke helt tæt - den tillader en behersket mængde fugt at passere ud fra dit værksted - ud igennem isoleringen og Tyvek’en - og hvis du ellers laver væggen rigtigt, er der en luftspalte imellem Tyvek og de yderste brædder, hvor fugten kan fise væk.

På den måde får du et værksted, hvor der vil være mindre fugt (simpelthen fordi du isolerer), og den fugt, der alligevel er, vil have mulighed for at vandre ud igennem dine vægge.

Og så lige til sidst - om, hvor man skal placere sin dampspærre eller dampbremse: Oprindeligt satte man den helt inde på den varme side - lige under tapetet, som man sagde - og det har givet især to problemer.

For det første blev dampspærren ikke tæt, fordi den blev hullet af skruer, søm og installationer - ved at flytte den eksempelvis 50 mm ud i væggen, undgår man det problem.

For det andet er tykkelsen på isoleringen jo blevet øget med tiden, og det kan - som du selv er inde på - give problemer nogle (sommer)dage om året, hvor “damptrykket” er højere udenfor end indenfor. På disse udvalgte dage vandrer fugten altså ikke ud igennem isolering og væg, men ind - og lander så på bagsiden af dampspærren, hvor den kan kondensere, hvis der er tilpas koldt inde i huset. Og hva’ så - den forsvinder vel igen?

Njah - problemet er, at hvis isoleringen er f.eks. 250 mm tyk, har fugt på bagsiden af membranen meget svært ved at finde ud igen - der er ganske enkelt for langt. Løsningen er derfor, at membranen placeres midt i isoleringen - her er for det første ikke så koldt, og for det andet er der kortere vej ud igen for den fugt, som trænger ind.

Det er et fænomen, som tages alvorligt nu om dage - det er derfor tømreren ævler løs om dugpunkter, damptryk og andre fine begreber, som han dårligt nok selv forstår - hvis du vil have styr på de sager, så gå ind på hjemmesiderne for Glasuld eller Rockwool - de ved lidt om den slags.

Det var faktisk Glasuld, som anbefalede mig at bruge en dampbremse (i stedet for en dampspærre) her på værkstedet, hvor jeg lige nu sidder og finder på det ene guldkorn efter det andet …

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce