Annonce
Hus og have

Gør-det-selv: Huset skal vandes

Tegning: Gert Ejton

? Hej Kjeld Bjerre - det er én måned siden, jeg sendte dig dette om, at det er vigtigt at vande murværket, inden der skal fuges.

Du kunne jo også fortælle, at det er mere end godt at højtryksspule et hus, før der skal kalkes - og navnligt, hvis der skal males med f.eks. Cempexo på cementbasis.

Jeg kan rent faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst gav mit bindingsværkshus Cempexo - noget med 15-20 år, og det trænger endnu ikke.

Nu kommer foråret, og folk skal i gang med deres huse, og så de kan lige så godt lave det rigtigt!

Med venlig hilsen

Erik Dagø

Annonce

! Hej Erik Dagø - jeg skal ikke kunne sige, hvilken rute din mail har fulgt, men den er i hvert tilfælde først dukket op i min postkasse forleden. Og her er den så - i redigeret form:

“Debat er en skikkelig måde at være uenig på, siges det. Desværre begrænser medierne debatten mere og mere, men ikke dig, Kjeld!

Jeg skriver her om “at fræse fuger ud”.

Jeg blev født få dage efter, at Hitler kom til magten i 1933. Min oldefar på mors side var med i krigen i 1864, men han var også kampestens-murer og kom tilbage og har efterladt sig flere at de smukke kampestens-bygninger, som ses syd for Aarhus og Moesgaard. Hans søn blev også murer og kaldtes “Søren Murer” i Malling. Hans fine arbejder med fuger med hulske står stadig og ses f.eks. ved Nølev Skole. Og min bedstefar på fars side blev teglværksejer i Gullev ved Bjerringbro, så de har været med til rent fysisk at opbygge Danmark - alt uden mekanik eller varmt arbejdstøj (man brugte aviser under jakken): Leret blev opgravet med skovl og kørt på trillebør, og det blev æltet med hest i rundgang - rigtige håndlavede sten.

Og jeg husker, fra når de gamle snakkede, at man altid, når man skulle reparere, fuge eller pudse facader, skulle vande området forinden, idet tørt murværk trækker vandet ud af mørtel og fugemasse. Og da der skal vand til den kemiske proces at hærde, bliver der kun pulveret tilbage!

Man skal også vande murværket efterfølgende og navnligt i sol og varme. Selv har jeg altid brugt vand, når jeg gennem mange år har beskæftiget mig med murværk. Og det har holdt!

Da Svendborgsundbroen blev bygget i 1966, boede chefen for byggeriet, civilingeniør Elo Jørgensen, ved siden af mig, og vi snakkede bro. Da bropillerne blev støbt i ét, blev de pakket ind i presenninger, og fersk vand løb i “måneder” ned ad dem. Selvom der er oceaner af havvand ved hånden, må det hverken bruges til støbning eller hærdning på grund af saltet!

Og så bliver pillerne/broen i øvrigt ved med at hærde i 20 år, hvorefter de er stærkest! Der er et par broer ved Rudkøbing og Vordingborg, der ikke har det så godt, fordi der skal være brugt havvand ved støbningen. De lappes og lappes år efter år - noget, der koster mere, end da de blev bygget, siges det!

Du har muligheden for at finde “den hele og fulde sandhed”, Kjeld. Du nævner nemlig intet om det i dit indlæg?”

Så Erik, den hele og den fulde sandhed er et godt pejlemærke, men måske også at tage munden lidt rigeligt fuld. Men jeg prøver da …

Og af samme grund vil jeg ikke skrive under på, at der findes broer rundt om, som smuldrer, fordi der er brugt saltvand under støbningen - at det er dømt til at gå galt, har man vidst, lige siden cementen i sin moderne form (Portland-cement) blev opfundet i 1824 i England.

Men det er helt rigtigt, dels at beton bliver stærkere, hvis man holder den fugtig under hærdningen, dels at man med fordel kan forvande murværk i forbindelse med pudsning og reparationer af eksempelvis fuger. Men af forskellige årsager og kun under visse omstændigheder.

Således er cement hydraulisk, og det vil sige, at det hærder ved hjælp af vand - vand indgår i den kemiske proces, som hærdningen skal ses som. Det er med andre ord noget sludder, når man i flæng taler om, at beton “tørrer” - nej, beton (sand og cement) hærder, og hertil er der brug for vand. Hærdeprocessen inddeles i faser - i løbet af det første døgns tid eller to sker der rigtigt meget - efter en uge er man oppe på en god styrke. Herefter går det langsommere frem imod den fulde styrke, som man plejer at sige opnås efter 27 døgn (hvis jeg husker rigtigt). Rent faktisk forsætter processen ved ganske lavt blus i årevis, men frem til det 27. døgn bør betonen beskyttes imod udtørring.

Når vi taler om pudsning og reparation af murværk, er det lidt mere indviklet. Her anvendes jo i stor stil kalkmørtel - altså brændt og læsket kalk blandet med sand, og læsket kalk er ikke hydraulisk. Så vidt jeg lige husker, hedder det hydratkalk, men uanset navnet, så kendes det på at hærde ved hjælp af CO2 fra luften: Først graver man kalksten (kridt) op af jorden - så brænder man det i en ovn og jager derved CO2 ud - så læsker man det og sætter derved gang i en findeling, som fortsætter i flere år, og under lagringen må der endelig ikke komme luft til - så blander man den fine pasta med sand (og der må stadig ikke komme luft til), og så er man klar til at mure eller pudse.

Hvis man bruger ren kalkmørtel, sker der det, at en god del af vandet suger ind i murstenene og efterlader mørtlen halvtør, men til gengæld så stabil, at muren ikke synker sammen under sin egen vægt - og et eventuelt pudslag bliver så stabilt, at det ikke skvatter af, og i takt med at det tørrer, kan man bearbejde overfladen til passende finish.

Men her er der faktisk tale om, at mørtlen tørrer - den begynder først at hærde rigtigt, når den er så tilpas tør, at CO2 fra luften kan komme ind i mørtlen og så at sige føre den brændte og læskede kalk tilbage til sin oprindelse som kalksten.

Intet sted i den beskrevne proces er der brug for vand ud over det, der skal til for at gøre mørtlen god at arbejde med.

Men nu er det sådan, at man i mange år har snydt lidt på vægten - man har, siden der blev adgang til billig cement i rigelige mængder, tilsat en smule cement til den rene kalkmørtel - det kaldes bastard-mørtel og har flere fordele: Puds og muremørtel opnår hurtigt en styrke, så mureren “kan komme ud over stepperne” - og den færdige mørtel opnår en større styrke. Dette sidste er nu ikke kun en fordel, fordi bastard-mørtel er mindre fleksibel - men den historie må vi tage en anden dag.

Pointen er, at med bastard-mørtel foregår der to processer på én gang - den ene kræver vand, den anden kræver udtørring. Og det er jo ikke så godt, for man kan ikke opfylde begge krav på én gang. Ved opmuring med bastard-mørtel plejer der ikke at være noget problem, omend det i meget varmt, tørt og blæsende vejr kan være klogt at afdække murværket i nogle dage.

Men ved oppudsning af murværk kan det gå galt på den måde, at pudsen revner og slipper sit tag i underlaget, hvis man ikke sørger for at forvande og holde den friske puds fugtig i nogle dage - ved at dække af med plastic, indtil den ufleksible cement så at sige har fået styrken og dermed overtaget over den endnu plastiske kalk.

Hvis man bruger ren kalkmørtel, har man ikke de problemer - dels fordi den er udpræget fleksibel, medens den tørrer (og dermed svinder en smule), og først herefter begynder den at hærde for alvor og blive mindre fleksibel.

Derfor.

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Takker politiet: Gydas skizofrene søn truede hende med samuraisværd og barrikaderede sig i huset

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1970: Odense Kommune bliver større i morgen

1995 Danmarks første elektroniske markedsplads åbnede i går for kunderne. Efter en lang sej fødsel er Diatel-netværket nu klar med en række tilbud til pc-ejere. For eksempel kan man sidde foran sin skærm og bestille teaterbilletter, lave sine bankforretninger, købe ind, læse Den Blå Avis eller se det seneste døgns nyheder. 30 forskellige tjenester er der indtil videre at vælge imellem på Diatel, der officielt blev søsat af forskningsminister Frank Jensen (S) med et tryk på den rette knap på tastaturet. Det er TeleDanmark/ Jydsk Telefon, Kommunedata og Girobank, der ejer Diatel. Derudover har dagbladene Jyllands-Posten og Politiken poster i bestyrelsen med ret til senere at købe sig ind i selskabet. 1970 Fra i morgen er Odense Storkommune en kendsgerning. I eftermiddag kl. 14 holdt det nyvalgte byråd sit konstituerende møde, hvor borgmester Holger Larsen som rådets ældste medlem bød de 28 andre medlemmer velkommen og derefter ledede valget af borgmester. Det blev som ventet Holger Larsen, der blev genvalgt med 15 stemmer (14 socialdemokratiske og folkesocialisten Alfred Andersen). Ingen andre kandidater var opstillet. Der foretoges valg af magistrat, der består af borgmesteren og fire rådmænd. Magistraten har borgmesteren som formand og består af rådmand Poul Nielsen, Bellinge, rådmand Jens Helbak, Odense, rådmand C. Jeppesen, Næsby og Lennart Larson, Pårup. 1945 Efter de begivenheder, der er sket i den senere tid, skulle man tro, at en flyvervarsling nu blev mødt med større alvor end nogen sinde tidligere. At dette ikke er tilfældet, kunne man opleve i går eftermiddag, da sirenerne kl. 15 forkyndte, at der kunne ventes overflyvning. I de første minutter, hvor sirenerne lød, var der en del mennesker, der søgte hjem eller i tilflugtsrum. Men det varede ikke længe, efter at sirenerne var blevet tavse, før der igen var børn på gaden og folk, der kom ud for at se, ”om der skete noget”. På et vist tidspunkt under varslingen var der samlet op mod et par hundrede mennesker på fortovet og kørebanen uden for det offentlige tilflugtsrum i Bryggergårdens kælder.

Odense For abonnenter

Forarget rådmand om ulovlig udlejning af boliger: - Det hører ingen steder hjemme

Danmark

Liveblog: Ældre og sårbare får gratis vaccination mod lungebetændelse

Annonce