Annonce
Hus og have

Gør-det-selv: Gori 22/7 - er noget, der dur

Tegning: Gert Ejton
... men desværre er det giftigt, og lige om lidt er 22/7 forbudt.

For nogen tid siden fik jeg brev fra Jens Carlsen i Strib - et rigtig godt brev, hvor Jens forklarer på glimrende vis, hvordan man kan komme galt af sted, hvis man maler sine vinduer for ofte og for grundigt med moderne maling.

Og Jens fortæller om den løsning, han har fundet - den involverer imidlertid brugen af Gori 22/7, og den anbefaling gav mig en sær uro i maven. Derfor lagde jeg brevet fra Jens på hylden, indtil jeg fik sikker viden om, hvad Gori 22/7 er for noget - det er nu sket, og her er, hvad Jens skriver:

Annonce

? Hej Kjeld - da vi byggede hus i 1973, malede vi træværket med en åben træbeskyttelse, først Gori 22 og derefter Gori 44. Selvom det er en åben maling, så sker der det, at efter mange overmalinger bliver overfladen efterhånden tæt, og det resulterede i, at en vinduesramme imod vest rådnede - uden at jeg i første omgang lagde mærke til det, fordi malingen skjulte det.

Jeg gik nu i tænkeboks. På nettet fandt jeg et produkt, som hedder “Gori 22/7 - stop svamp og insekt”. Det er en klar væske, og den kan købes hos farvehandlere og byggemarkeder. I de følgende år har jeg vedligeholdt vinduer og udhæng regelmæssigt med 22/7 - nogle gange er det kun nødvendigt at stryge glaslisterne.

Genboerne har også draget nytte af min erfaring. Deres problem var, at vindueslisterne revnede, og vand trængte ned revnerne, så der var fare for, at de ville rådne. Det stoppede med Gori 22/7.

Jeg mener, at dette er løsningen på problemet med at bevare malingens åbne og åndbare struktur: I stedet for bevidstløst at male udenpå, så laget af maling med tiden bliver alt for tykt og dermed tæt, så vurderer jeg hvert år, om det måske kun er nødvendigt at stryge glaslisterne med 22/7 - de er nemlig mest udsatte.

Og der er mange fordele ved at bruge 22/7:

1 - Det ta’r kun en god eftermiddag at vedligeholde de 17 vinduer, vi har i huset.

2 - Vi er fri for ørentvister, når vi giver 22/7 i karmfalsen (både vinduer og døre).

3 - I vores lysthus med 16 oplukkelige enheder var der førhen altid problemer med ørentvister og de æg, som de lægger. Det er nu slut - de hader 22/7.

4 - Hvis jeg kommer til at spilde lidt 22/7 på murværket, forsvinder det af sig selv. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at det gælder for andre typer murværk. Kommer der noget på en rude, skraber jeg det af med den skraber, vi også bruger til det keramiske komfur.

PS: Jeg må for resten på det kraftigste anbefale at bruge langskaftede gummihandsker og lange ærmer - jeg har prøvet at male med 22/7 i bare arme - jeg kan sige, at mine hænder og arme blev røde som den nedgående sol i vest, og det sved noget så forskrækkeligt.

! Hej Jens - tak for dit brev og din fortælling. Du er jo en tænksom mand, som har for vane at reflektere over det, du observerer - så jeg er ikke i tvivl om, at din “operation 22/7” virker efter hensigten.

Du er jo pertentlig og overlader helst ikke noget til tilfældighederne. Dit instinkt byder dig derfor at male vinduer om ikke ligefrem hvert år, så i hvert tilfælde hvert andet eller tredje år - og nu er jeg ikke så god til hovedregning, men jeg kan da regne ud, at dine vinduer er 47 år gamle, og selv hvis du kun malede hvert femte år, så ville det blive til et anseeligt lag af maling - og uanset, hvor åben din maling er i udgangspunktet, så bliver den mere og mere tæt, desto flere lag der males udenpå.

Og det er et kæmpe problem, fordi fugten kommer indefra - den vandrer ud igennem træværket, og hvis den yderste maling er tæt, kondenserer den lige bag malingen - og så har vi balladen: Vinduets ramme bliver fugtig og rådner væk.

Og her skal lige indskydes, at den “diffusionsåbenhed” som nogle gange fremgår af spanden med maling, gælder ved en normal lagtykkelse - altså 2-3 lag maling. Herefter vil malingen blive mere og mere damptæt for hvert lag, du maler udenpå - og træværket indenunder lever nu livet farligt.

Men du har så fundet på den løsning, at du i stedet for bevidstløst at male udenpå, så nøjes du med de udsatte steder - og så vidt muligt nøjes du endda med at stryge 22/7 udenpå. Og det virker!

Men hvad er Gori 22/7? Og hvordan kan det være, at man - som du så malende beskriver - får arme så røde som en solnedgang over Vesterhavet, når man får skidtet på sig? Det tyder jo ikke ligefrem på, at der tale om økologisk saftevand, vel?

Jeg har snakket med Teknisk Service hos Dyrup (som i dag ejer Gori), og de fortæller mig, at Gori 22/7 i dag er udfaset - der står muligvis en enkelt bøtte rundt omkring på hylderne, men principielt er Gori 22/7 trukket tilbage fra markedet. Fremover vil det kun blive solgt til professionelt brug (og under et andet navn) i forbindelse med bevaring - til bekæmpelse af svampe- og insektangreb i træværk (borebiller, og hvad har vi).

Og det skyldes det mest aktive stof i 22/7 - noget, som hedder permetrin. Det er såre effektivt og dræber alverdens insekter, men desværre bliver det ikke nedbrudt, og når eksempelvis fuglene æder de forgiftede insekter, så bliver de selv forgiftede - og når katten eller ræven snupper fuglen, såh - og så videre.

Hvis det kun handlede om brugen af lidt 22/7 for at redde nogle måske ligefrem fredede bygninger (eller bedstefars gamle gyngestol) fra at blive ædt af borebiller, så var problemet ikke værd at skrive hjem om - men permetrin anvendes eksempelvis også i stor stil til bekæmpelse af insekter i nåletræer (læs: juletræer - så de ikke bliver skæve i toppen) - og den uheldige gift kan altså spores alle mulige steder i naturen, hvor den vandrer igennem hele fødekæder.

Det sætter EU nu en stopper for - og for at gøre en lang historie kort: Derfor er det slut med 22/7 til gør-det-selv - det bliver fremover kun solgt til registrerede virksomheder, som ved, hvad de har med at gøre.

Dertil kommer, at 22/7 på ingen måde er tænkt til at blive brugt på den måde, som du - Jens! - foreslår. Og det er ingen bebrejdelse, for det har jo indtil nu været et lovligt middel. Du kunne ikke vide, at gråspurvene bliver forgiftet, når de æder dine ørentvister.

Men findes der så et andet middel, som løser det helt reelle problem, som du påpeger - nemlig, at det ikke dur at male lag efter lag af “moderne maling” på sine vinduer?

Ja, der findes jo det gode gamle trick, at man maler sine vinduer med linoliemaling - det er en forholdsvis svag maling, som nedbrydes af sol, vind og vejr, så man kan male uden på eksempelvis hvert femte år uden nogensinde at opbygge et for tykt lag. Især hvis man nøjes med at plet-male de steder, hvor malingen faktisk er slidt igennem.

Og hvis man indimellem vil gøre noget godt for sine vinduer, så kan man stryge lidt grundingsolie over den “udpinte” maling - olien binder på ny den “kridtede” overflade, og en del af olien trænger ligefrem helt ned i træet og eksempelvis kitfugen, så man undgår revner.

Hvis man hører til den pertentlige type, som hvert år giver sine linoliemalede vinduer “lidt frisk olie at leve af”, så behøver man i princippet aldrig at male om - og det er ikke engang løgn!

Men hvad nu, hvis vinduerne er malet med moderne vandbaseret maling - det kan man jo ikke pludselig lave om uden at rave sig ud i et mægtigt projekt. Og olie kan ikke trænge igennem den vandige maling, men lægger sig bare udenpå - hvad gør man så?

Her er problemet i virkeligheden, at malingen er alt for stærk - den slides ikke væsentligt af sol og vind, men ikke desto mindre revner der her og der, og det er man nødt til at gøre noget ved. Især de meget udsatte bundstykker og glaslister har tendens til at få revner og sprækker - de skriger på vedligeholdelse.

Her er man faktisk lidt på spanden. Man kan ganske vist stryge lidt grundingsolie på, og det vil i nogen grad trænge ned igennem revner og sprækker, og det vil i nogen grad stabilisere træet. Til gengæld vil eventuel efterfølgende maling have mere end svært ved at hæfte.

Så hvis man står med eksempelvis en glasliste og et bundstykke, hvor malingen er krakeleret, så der kan trænge vand ind, skal man altså i virkeligheden starte med at skrabe al maling af - på det dårlige sted, skal man helt ned i det rå træ, og skal man gi’ det en slat grundingsolie at leve af - ikke linolie, men den grundingsolie, som fabrikanten af den givne maling anbefaler!

Og så kan du male udenpå - og du skal kun male reparationen - man gør kun ondt værre, for hver gang man maler hele vinduet.

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce