Annonce
Odense

Gør det selv: Dyr diesel er med additiver

Tegning: Gert Ejton
Annonce

Vi har modtaget følgende brev fra en herre, som hedder Anders Parby, og jeg skal allerede her advare om, at han ”arbejder med kommunikation” - og det bør i almindelighed få alle advarselsklokker til at blinke.

Men selv en blind høne kan jo finde korn, og bare fordi Anders Parby ”arbejder med kommunikation”, er der i princippet ikke noget til hindring for, at det kan være de rene guldkorn - bedøm selv:

”Kære Kjeld Bjerre - jeg skriver til dig på vegne af DCC Energi, som er det energiselskab, der blandt andet driver Shell i Danmark. Anledningen er dit læsersvar (fra forleden søndag - red.), hvor du blandt andet skriver:

”Hvis en moderne bil har brug for et givet additiv, hvorfor tilsætter Shell, Statoil, og hvad de ellers hedder, så ikke dråberne til deres diesel? Er standard diesel i virkeligheden noget underlødigt sprøjt - det har jeg da svært ved at tro. Men ikke sværere, end at jeg for en sikkerheds skyld selv hælder for 30-40 kroner af stadset i tanken, hver gang jeg fylder op.”

Følgende er ikke ment som kritik, men alene tænkt som behagelig baggrundsviden om brændstof.

Faktum er, at sod kan være en udfordring både for gamle, men også for nye biler - både benzin og diesel. Helt eller delvist tilstoppede dyser forringer motorens effektivitet, og motoren kører gradvist dårligere og dårligere. Derfor giver det rent faktisk god mening at bruge rensende additiver for at holde motoren velkørende. Alene fordi en ren motor kører bedre.

Du spørger indirekte, om ikke der er additiver i brændstoffer fra Shell og andre. Det spørgsmål vil jeg gerne hjælpe med at afklare. Det korte svar er, at - jo, selskaberne tilsætter både additiver, der forebygger og renser.

Nedenfor har jeg fået produktchef Per Ollikainen hos DCC Energi til at uddybe med det korte svar:

Det er sådan, at den grundlæggende brændstofkvalitet bestemmes af nogle internationale normer, som bilfabrikkerne har været med til at bestemme. I Europa, herunder Danmark, hedder benzinnormen EN228 og for diesel EN590. Disse normer beskriver krav, som brændstofferne skal opfylde for, at de teknisk kan bruges i motorproducenternes forskellige motorer. Alt brændstof herhjemme opfylder i sagens natur disse normer.

For at løfte kvaliteten yderligere er det helt normalt, at de enkelte brændstofselskaber tilsætter ”forbedrende” additiver til brændstoffet for at indbygge flere egenskaber i benzinen eller dieselen.

For eksempel er det helt typisk sådan, at diesel herhjemme leveres færdigblandet til tankstationerne med eksempelvis tilsatte rensende additiver i et eller andet omfang. Shell FuelSave Diesel er et eksempel på en diesel med rensende additiver, som især hjælper med at holde indsprøjtningsdyserne rene. På den måde får bilisten en effektiv forbrænding, der soder mindst mulig.

Har man mistanke om, at der alligevel er opbygget belægninger - for eksempel kan mange korte ture i særligt dieselbiler sode meget i motoren - så skal der ekstra rensekræfter til. Flere brændstofselskaber tilbyder produkter med denne ekstra renseeffekt - Shell V-Power Diesel er et godt eksempel.

Produktet er udviklet til at forebygge og fjerne gamle belægninger. Det er påvist i kontrollerede tests (DW10B), at Shell V-Power Diesel kan holde en ny motor mere ren og hjælpe en ældre motor tilbage mod 100 procent ydelse. Samme princip gælder for benzinvarianterne.

God dag og venlig hilsen ...”

Annonce

Kære Anders Parby

Tak dit brev. Og tak for, at du på vegne af din kunde (Shell) har gidet at svare på det, som godt kunne forstås som en henkastet kritik.

Jeg havde faktisk ikke ventet, at det ville føre noget med sig, selvom det var hensigten - at få svar på, hvad det er for noget med de der additiver - og hvad er det lige nøjagtigt, der gør nogle typer benzin og diesel dyrere end andre.

Det er jo ikke uden betydning, når jeg og alle mulige andre uden forstand på de sager står ved tanken og skal vælge ...

Jeg kan faktisk en lidt sjov historie i den boldgade: Jeg havde været sydpå, og på vejen op ad den tyske Autobahn, var jeg tæt på at løbe tør - for diesel!

Og der stod jeg så på en af disse tankstationer, hvor der er gud ved hvor mange slags benzin og diesel at vælge imellem - den ene mere super-duper-extra-V-power end den anden - og det hører med, at jeg altid ta’r den billigste. Sådan er jeg bare - jeg vil ikke tages i måsen!

Men jeg har jo også tænkt i mit stille sind, at det kunne da være interessant at vide, om der faktisk er en forskel - kører man faktisk længere på literen, når man ta’r den dyre - forurener man mindre - holder bilen længere?

Og i et splitsekund besluttede jeg, at for første gang i mit liv ville jeg tanke den dyre slags - W-super-øko-power - og tog pistolen og tankede - medens jeg tænkte, at den højere pris kunne jeg jo spare ved at springe kaffen over - og lade være med at hælde det sædvanlige additiv på - gad vide, om merprisen for Super-W-Extra går nogenlunde op med additivet?

Jeg stod i det hele taget og tænkte på alt muligt - så betalte jeg og kørte ud på motorvejen igen, men dårligt havde jeg sneget mig ind imellem to lastbiler, før Honda’en begyndte at hoste og hakke - og den tabte fart, så jeg styrede ind i nødsporet - da gik en prås pludselig op for mig: Jeg havde tanket et eller andet super-duper, og medens jeg overvejede, om det var dumt eller smart, lagde jeg ikke mærke til, om det var benzin eller diesel - fandens!

Det lykkedes at få Honda’en til at hoste og hakke sig frem til næste afkørsel, som heldigvis gik ned ad bakke til en lille by - jeg lod den trille frem til et vejkryds, hvor den gik endegyldigt i stå.

Og lang historie kort: Det var fredag over middag, men det lykkedes at google mig frem til en lokal mekaniker, som både ville slæbe bilen hen på sit værksted og tømme tanken for benzin - men det skulle koste 400 euro inklusive en frisk tank diesel - ville jeg betale det?

Ja, jeg havde jo ikke noget valg, og to mand arbejdede hele eftermiddagen med opgaven - de var ikke alt for spidse, men de fik endelig gang i dytten, og de var flinke og gav kaffe, såh ...

Men at jeg skulle begå sådan en dumhed - altså!

Men nu, hvor du har forklaret, hvordan det hele hænger sammen - at de dyrere typer diesel og benzin på forhånd er tilsat de additiver, som vi ellers render og køber i dyre domme og løs vægt - så vil jeg seriøst overveje at betale den ekstra literpris: Additiv i løs vægt koster efter min erfaring snildt 50-80-90 øre pr. liter diesel (og jeg går ud fra, at det er det samme for benzin) - merprisen for den forbedrede diesel er nogenlunde den samme, hvorfor så bøvle med at blande selv.

Og - kære Anders Parby - nu får du ikke mere reklame for den 25-øre!

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

-

PS: Efter redaktionens slutning har jeg tjekket priser og additiver en ekstra gang: Hos Shell har de et basis-produkt kaldet Fuel Save, og de andre større mærker har nok noget tilsvarende - denne basis-diesel er tilsat de additiver, som man mener skal til for at holde en moderne motor ren.

Men hvis man har en bil, hvor der allerede har opbygget sig et problem med sod (måske fordi man kører mange korte ture), så kan man overveje at bruge den dyrere diesel - den indeholder yderligere additiver, som med lidt held kan rense en allerede tilsodet motor, så den igen kommer i topform.

Og noget tilsvarende gør sig gældende for benzin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce