Annonce
Hus og have

Gør-det-selv: Duggede ruder

? Hej Kjeld Bjerre - kan du hjælpe mig/os, du ved jo så meget? Vi bor i en privat boligblok og har her i sommer fået dejlige nye vinduer - energi-vinduer fra firmaet Idealcombi.

Dejlige og flotte vinduer, men de dugger udvendigt, så man ikke kan se ud ad vinduerne før langt op ad formiddagen - træls.

Ligeledes kan regndråber blive siddende på ruden i lang tid.

Kan du hjælpe os?

Venlig hilsen

Lis Yderstræde

Annonce

! Hej Lis - nej, det er jeg bange for, at jeg ikke kan. Altså hjælpe dig - med at løse problemet.

Men jeg kan muligvis forklare, hvad det går ud på. Og måske kan det hjælpe dig til at leve med problemet.

Hvis du har en kold flade - eksempelvis en Thor lige fra køleskabet - og du stiller den på bordet ude i køkkenet - hvad sker der så?

Så kommer der dug på flasken - rigtigt! Men det er kun, hvis flasken er kold - hvis du havde taget den direkte fra kassen under bordet, ville den ikke dugge.

Forklaringen er, at der i luften altid er en vis mængde fugt - vandmolekyler, som vi ikke kan se med det blotte øje, men de er der ikke desto mindre, og de flyver rundt som en slags usynlige dansemyg. Og man skal huske på, at det faktisk er varmen, som “holder dem på vingerne” - varmen tilfører de bitte små molekyler den energi, der skal til for at holde dem flyvende.

Når du stiller den kolde øl på bordet, vil vandmolekylerne ramme flasken og blive afkølet og miste energien - de sætter sig i stedet på flasken sammen med tusinder af andre molekyler - og de danner små dråber, som vokser og vokser.

Dug dannes altså på kolde flader - lige ud af den blå luft, kunne man sige, men i virkeligheden er det altså, fordi der altid er vand i luften i form af fritflyvende molekyler - også kaldet damp.

Og det, som sker på jeres nye termoruder, er præcis dette: Ydersiden af ruden er kold - hvis der er relativt fugtigt og ikke synderligt varmt udenfor, så dannes der nødvendigvis dug på ydersiden - det kan ikke være anderledes.

Når det ikke skete med de gamle ruder, så er det, fordi de var uden termo - varmen fra stuen trak altså ud igennem glasset, så det blev relativt lunt på ydersiden.

Idéen i termoruder er jo, at man skal holde på varmen - holde den inde i stuen. Men en logisk bivirkning heraf må jo så være, at der ikke kommer noget varme ud til den udvendige side.

Til gengæld slipper du så for, at der kommer dug på den indvendige side - hvor den jo før i tiden var kold, fordi varmen hurtigt fes ud igennem glasset, så er den indvendige side af en termorude jo faktisk ganske lun - det er ligesom idéen med det hele.

Men hvorfor er det så kun nogle gange og på nogle termoruder, at man får udvendig dug?

Det afhænger af forholdene udenfor - det vil typisk ske først på dagen, når solen varmer luften op, og der er høj fugtighed. Så vil ruden i en kort periode være koldere end luften, så der dannes kondens - men snart vil ruden få samme temperatur som luften, og med lidt vind forsvinder duggen igen.

Temperatur og fugtighed udenfor kan vi jo ikke styre, så der er ikke noget at gøre ved dette fænomen. Du må trøste dig med, at dug på den udvendige side af termoruder blot beviser, at de virker, som de skal.

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce