Annonce
Hus og have

Gør-det-selv: Det nye gulv knirker

? Hej Kjeld Bjerre - i søndagsavisen var der et indslag om varmeslanger i tyndt gulv. Sådan et gulv har jeg også - cirka 50 kvm og lagt på samme måde. Mit trægulv hedder Wiking ask Select Hvidolie - det er 15 x 155 mm og af typen Q-Loc.

Jeg har et problem, idet gulvet knirker, når man går på det. Gulvet er lagt af en tømrer, der ikke brugte hammer til at banke plankerne sammen - han pressede dem bare sammen med hænderne.

Hvad kan årsagen være til knirkeriet?

Jeg har talt med Bent Jensen (som fortalte om sit gulv i nævnte artikel - red.) - han har selv lagt sit lamelgulv og brugt hammer og klods til at banke gulvet sammen, og han siger, at hans gulv ikke knirker.

Håber du har en god løsning på knirkeriet.

Venlig hilsen

Erling Pedersen, Odense NV

Annonce

! Hej Erling - man siger jo, at der ikke er ret mange problemer i verden, som ikke kan løses med en hammer. Og hvis det ikke virker i første omgang, skal man bare finde en større hammer …

Lægning af klik-gulve hører dog til undtagelsen - her hjælper en nok så stor hammer ikke!

Bortset derfra, så er du kommet til den rigtige - jeg er noget af en specialist i knirkende gulve - og så alligevel ikke: Min samling af anti-knirke-tricks gælder nemlig gode gammeldags gulve af brædder og planker og til nød pladegulve, som er sømmet til lige så gode gammeldags strøer. Sådanne gulve kan nemlig knirke som ind i bare fanden, men aldrig værre end, at en kvik mand med lidt snilde og fantasi kan løse problemet.

Med flydende gulve - klik-gulve - er situationen dog en helt anden, for de bør slet ikke knirke. Og hvis de gør, er der mig bekendt ikke noget at gøre ved det.

Men altså - det omtalte gulv er et lamel-gulv. Det betyder, at det er lavet af to lag 5 mm fyr, som er limet på kryds - og øverst er så limet 3-4 mm “fint træ” af ask, fyr, eg eller hvad det nu er. Disse lamel-brædder er forsynet med en slags not og fer hele vejen rundt - dog således, at feren skal stikkes på skrå ned i noten, og når man så vipper brættet ned i vandret, låser samlingen: Klik! Og deraf betegnelsen klik-gulve.

Det smarte ved systemet er, at man kan smide et gulv på uden brug af værktøj og på en halv time - og man slipper for at lime, fordi samlingerne låser sig selv.

At gulvet er “flydende” betyder, at det lægges løst på et helt plant underlag - eventuelt på et svagt fjedrende og 2-3 mm tykt lag af skum. Men gulvet gøres altså ikke fast i underlaget - det ligger der bare som én stor og sammenhængende plade.

Personligt bryder jeg mig ikke om den slags gulve, fordi de fjedrer og virker “falske”. Men det er de fleste danskere uenige i - og heldigvis for det: Det er relativt billige gulve, og hvis man bliver træt af det mørke mahognigulv, kan man skifte til lys ask på en formiddag. Det tager vitterligt ikke længere tid at lægge et nyt klikgulv end at skifte et gulvtæppe.

Men dit Wiking-gulv knirker - hvad kan der være galt?

Jeg har talt med Wiking Gulve i Roslev, og herfra er beskeden, at det enten er forkert luftfugtighed - den skal ifølge “betingelserne” være 40-60 pct., og på denne årstid (efter en lang sommer uden at vi har fyret) - godt kan være for høj. Og den anden mulighed er, at undergulvet ikke blev rettet tilstrækkeligt godt af, før gulvet blev lagt.

Den generelle regel er, at for at et gulv skal kunne kaldes ret, må der intet sted på gulvet kunne ses mere end 2 mm luft under en retskinne på 2 meter i længden.

Et vist udsving i fugtigheden over året kan ikke undgås - fra vi slutter med at fyre om foråret, stiger fugtigheden i vores boliger jævnt hen over sommeren, indtil vi begynder at fyre igen om efteråret - i løbet af vinteren drives fugten hurtigt ud igen, især når du har gulvvarme - og til næste forår starter det hele forfra.

Hvis knirkeriet følger årstiderne, tyder det på, at problemet skyldes for store udsving i fugtigheden.

Hvis det knirker lige meget hele tiden, tyder det i retning af et ujævnt undergulv, og så er der kun én løsning: Op med gulvet - ret underlaget, så det bliver bedre end 2 mm over en 2-meter retskinne - og læg gulvet igen. Stadig uden hammer!

Men kan det virkelig passe, at sådan et helt nyt gulv - med varmeslanger indstøbt i flydespartel - ikke er helt lige, som det skal være?

Ja - det kan desværre godt være tilfældet. Men det kræver, at der er to håndværkere, som har kvajet sig: Først er der spartel-manden, som ikke har gjort sit arbejde godt nok - måske er der bare en enkelt lunke eller et par knyster hist og pist, men det må der ikke være - basta!

Og dernæst er der en tømrer, som ikke har tjekket gulvet, før han lagde det - ingen bør være så dum at lægge et helt gulv uden først at tjekke underlaget med en retskinne - basta!

Det kan godt være, at det ikke er tømrerens skyld, at gulvet er skævt, men det er hans ansvar at dobbelttjekke, før han går videre - det ta’r jo kun et halvt minut - for fa’en.

Og problemet er, at spartel-manden fordeler sin flydespartel efter bedste evne og i en fandens fart - han er uden tvivl dygtig til sit arbejde og “kikker gulvet af” med sit forkromede øjemål, men bortset herfra drøner han straks videre til næste opgave, før spartlen er hærdet nok til, at han kan gå på gulvet og dermed komme til tjekke, at alt er okay.

Man kan sige, at han naturligvis ikke bør forlade pladsen, før gulvet er så hærdet, at han kan gå rundt på gulvet med sin retskinne for at tjekke - men hvem skal betale for, at han står der og piller næse i en time?

Det problem kender tømreren udmærket, og derfor skal han dobbelttjekke, før han skrider til værket - han kan ikke tillade sig bare at sige, at det er ikke hans problem.

Jeg håber, at du finder en forklaring - og en løsning.

Venlig hilsen Kjeld Bjerre

Ps: Har du oplevet problemer med knirkende eller gyngende “klik-gulve”, så skriv straks til din avis.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce