Annonce
Hus og have

Gør-det-selv: Den fedtede oliekande

? Hej Kjeld - jeg har lige hentet min Kabi-oliekande frem til smøring af hækkeklipperen, og den var ganske tør udenpå, selv om der var olie i af den “langhårede” type til kædesave. Men Kjeld, har du slet ikke hørt efter i fysiktimerne?

Det fænomen, du efterlyser, er hårrørs- eller kapillær-virkningen, der gør, at væsker kan stige op gennem tynde rør og passager og derved trodse tyngdeloven. Det er sikkert den, der er på spil i lampevægerne, som kan komme til at stå og savle med lampeolie.

Når man tager en pumpeflaske til f.eks. vinduespudsemiddel, så er der som regel mulighed for at lukke for spraydyssen, det er også for, at den ikke skal stå og dryppe. Om det her er hårrørsvirkningen eller temperaturforskellen, der gør sig gældende, det ved jeg ikke - der er jo ventiler i sådan en sprayer.

At temperaturforskelle har stor betydning, kan man se, når man afleverer tomme pantflasker i automaterne - de er tit lidt flade i det, fordi de ofte er koldere, end de var i det rum, hvor låget blev skruet på.

Venlig hilsen

Jørgen Bang, Vissenbjerg

Annonce

! Hej Jørgen - jeg tror mest på kapillær-virkningen. Forskelle i temperatur har jo ikke den store relevans, eftersom min oliekande står inde på værkstedet, hvor der er varme på igennem de kolde måneder. Jeg ved, at det lyder lidt luksuriøst, men værkstedet er også mit kontor, såh …

Og så er der oliens magiske evne til at krybe - her må jeg henvise til vores (går jeg ud fra) søfarende venner fra Ærø, som gav os alle den store forkromede forklaring på fænomenet i sidste i sidste uge.

Venlig hilsen Kjeld Bjerre

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce