Annonce
Hus og have

Gør-det-selv: Blågrønalger på stråtaget

Det var i 2017, Kjeld Bjerre forsøgte sig med at højtryksspule stråtaget. Det virkede - lidt.
Annonce

? Kære Kjeld Bjerre - vi har med stor interesse fulgt din gør-det-selv side. Vi er desværre også i den situation at vi har besøg af blågrønalgerne. Det er først i år, at vi ser dem.

Vi kunne godt tænke os at vide, hvordan stråtaget ser ud på nuværende tidspunkt, og er du blevet klogere på fænomenet? Er alt godt? Vi bor i Tune nær Roskilde på Sjælland.

Venlig Hilsen

Inger Falbe Wätjen

! Hej Inger - der er ikke så meget nyt under solen, men jeg vil gerne gi’ dig (og andre) en opdatering på situationen.

For - øh, det er vel efterhånden tre-fire år siden, opdagede jeg noget mystisk og klistret på vores ret nye stråtag. På nordsiden.

Det lignede nærmest en slags splattet og lidt for tynd rødgrød, som varm smurt ud i et tyndt lag over det meste af taget - bortset fra, at farven var grønlig. Umiddelbart var der ingen, som havde noget bud på, hvad miseren skyldtes.

- Grøn rødgrød på taget? Det har jeg sgu aldrig hørt om - var svaret, og det uanset hvem jeg kom i tanke om at spørge.

Men så var der en læser, som fik mig ind på et spor, som viste sig at være rigtigt. Han havde nemlig oplevet en tilsvarende gelé- eller grødagtig belægning på sine havegange, og det viste sig at være blågrønalger - som i øvrigt ikke er alger, men en helt særlig type bakterier, som vi ellers kun kender fra vores farvande og strande.

Men nu havde læseren altså set dem i sin have - og hvis de findes her, hvorfor så ikke på mit stråtag?

Siden har jeg hørt fra læsere, som ved nærmere eftersyn har konstateret, at de også findes på deres tage - hvor mange det drejer sig om, er svært at sige, men der er (som med corona) nok tale om et stort “mørketal”, da man sagtens kan have blågrønalger på taget uden at bemærke det, hvis man ikke lige ved, hvad man skal se efter.

Annonce

Algerne er bakterier

Blågrønalgerne er som sagt bakterier, men de er helt specielle derved, at de ernærer sig ved fotosyntese - de skaffer sig altså energi på samme måde som alger og andre planter, men de er faktisk bakterier. Først danner de små kolonier - spredte klatter på taget. Men hen ad vejen kan de brede sig og vokse sammen til et sammenhængende og tæt lag, som dækker store områder af taget - og her har vi problemet: Et stråtag holder sig frisk, fordi det kan tørre - kun de yderste ender af stråene bliver våde, når det regner. Vandet drypper fra det ene strå ned på det næste - og så videre, indtil det løber ud over tagskægget. På intet tidspunkt trænger vandet mere end et par centimeter ned i taget, og så snart solen skinner, tørrer taget helt på ganske kort tid - og på et sundt tag vil man forresten se, at stråenes ender begynder at stritte i alle retninger - som et stridt skæg. Sådan skal det være!

Stråtaget vil nemlig modtage fugt indefra - inde fra huset - og for at den fugt ikke skal hobes op i stråtaget (og give skader i form af skimmel og andet djævelskab), er det meget vigtigt, at overfladen er helt åben, så fugten kan slippe væk.

Hvis taget får en belægning af blågrønalger, bliver det lukket inde - det kan ikke ånde, og fugten nedefra vil hobe sig op i selve det tykke tag, og det kan gå rivende galt.

Annonce

Men hvilket middel?

Hvor mange steder det faktisk er gået galt, ved jeg ikke - det er ikke noget, tækkemændene kan li’ at tale om, fordi de regner det for rigtig dårlig reklame for deres fag. Hvem har vel lyst til at bruge mange penge på et nyt stråtag, hvis “det kan få pest” - om jeg så må sige.

Og det kan jeg jo egentlig godt forstå - ulysten til at snakke om problemet. Men det nytter jo ikke at fortrænge virkeligheden - så opstår der bare myter, og det er da det eneste, der ikke er brug for. Det ville være mere frugtbart at tale åbent om problemerne, og især ville det være konstruktivt at finde en almindeligt anerkendt løsning.

Eksempelvis et godkendt middel, man kan sprøjte på taget, og så er den skid slået - det burde vel ikke være umuligt, når man tænker på alle de firmaer, som i dag tilbyder at rense og male folks tage af eternit og beton-tagsten.

Uden at det - så vidt mig bekendt - hjælper en skid på noget som helst, så går forretningen tydeligvis strygende. Hvis man skal tro reklamerne, er der også god gang i algebekæmpelsen på folks terrasser. Og man kan kun undre sig over, hvilke midler der anvendes til formålet - man må jo kun “bekæmpe” alger og andre grønne belægninger med godkendte midler, og der er kun ét, som er godkendt - det hedder Algefri. De er dyrt og ikke vildt effektivt - især fordi det kun har effekt på kort sigt, idet et godkendt middel pr. definition skal være hurtigt nedbrydeligt i naturen.

Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men en tækkemand, som plejer at vide, hvad han snakker om, fortæller, at det mest udbredte middel er benzalkoniumklorid - det er det, som ikke er klorholdigt, men lugter af klor og kendes under alverdens handelsnavne som Afrenser, Klorin og gud ved hvad. Det har heller ingen virkning på længere sigt, men er effektivt nu og her.

Men det er altså ulovligt at bruge til bekæmpelse! Ja, men hvis nu man siger, at man ikke bekæmper alger, men bare renser taget og/eller terrassen - sådan i almindelighed - fordi den er beskidt? Se, det må man godt - man må gerne gøre rent - og “så er det bare ærgerligt, at algerne ryger med i købet“ - det er collateral damage - ikke med vilje!

Eller er det?

Annonce

Alle mine kampe

Oprindeligt forsøgte jeg at spule blågrønalgerne af taget - med højtryk. Det virkede, men ikke godt nok, og det var et vældigt arbejde.

Så smed jeg salt på taget - saltet drev vandet ud af blågrønalgerne, og en kort overgang så de mere døde end levende ud - men der var stadig liv i dem. Så fik vi en ekstremt tør sommer, og nu troede jeg, at de var endegyldigt slut med det klistrede djævelskab - men så blev det efterår og vinter, og de kom sig igen.

Sidste forår havde jeg besøg af tækkemanden, fordi vi skulle have ny rygning på, og samtidig lavede vi et eksperiment: I et bredt bælte ned ad taget barberede han en tomme af - for at se, om det var løsningen. Det hjalp, men der er stadig små kolonier tilbage, og de vil helt sikkert brede sig - de er allerede i gang.

Jeg tror derfor, at den endegyldige løsning er en kombination: Taget skal have en tur med den store skægtrimmer (hækkeklipper), og dermed fjerner man måske 95 pct. af blågrønalgerne eller mere - men for at få has på det sidste, skal taget herefter behandles med kemi.

Er det bekæmpelse af alger/bakterier og dermed forbudt?

Nej, vil jeg sige - det er rengøring - afrensning - da det er bakterier, vi taler om, kan man vel sige, at det er desinfektion?

Jeg har allerede aftale med en tækkemand, som vil udføre arbejdet her til foråret - hvilket minder mig om, at jeg lige skal huske at ringe og rykke ham i ørerne. Forresten mener jeg at huske, at vi aftalte, at det er bedst at gøre det midt på sommeren, så bakterierne så at sige bliver bekriget med alle midler: De få, der måtte overleve, at vi først fjerner langt de fleste rent fysisk, og dernæst, at de får en kemisk afvaskning - de få kan så få lov til at ligge og stege solen og deres eget fedt - vi skal nok få skovlen under de skiderikker …

Venlig hilsen Kjeld Bjerre

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce