Annonce
Bagsiden

Gækkebrevet begyndte som valentinskort

Man har ifølge traditionen tre forsøg til at gætte gækkebrevets afsender, og gætter man det ikke inden påskesøndag, skal man aflevere et påskeæg. Foto: Søren E. Alwan
Gækkebreve hører med til påsken, og helt tilbage fra 1600-tallet har de små breve været forbundet med drillerier og gåder.

Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker.

En klassisk indledning på et gækkebrev, som vi kender det i dag. Men har navnet altid stået med prikker?

Det er ikke langtfra - og så alligevel. Skruer vi tiden tilbage til 1600-tallet, møder vi nemlig forløberen til gækkebrevet, som vi kender det i dag. Det var det såkaldte bindebrev, og det var typisk forbeholdt voksne, der drillede hinanden med små digte og ordspil.

- Tilbage i 1600-tallet var det hovedsageligt voksne, der sendte de her bindebreve til hinanden, og brevene mindede faktisk mere om en slags valentinskort, som vi kender dem fra England. Vi skal helt frem til det 20. århundrede, før det er noget, som børn begyndte at sende, forklarer Caroline Nyvang, som er seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek, til Videnskab.dk.

Annonce

En større udfordring

Trods visse ligheder med nutidens gækkebreve var både præmien og udfordringen større i 1600-tallet.

I et bindebrev, som daterer sig helt tilbage til 1641, fremgår det, at en ung fyr ikke blot forventede et chokoladeæg for sine anstrengelser.

- Bindebrevene kunne indeholde en gåde, man skulle gætte, men så var der også en genvordig knude af flettede hår, som man skulle løse.

- I brevet fra 1641 forventer en ung mandlig afsender, at den kvindelige modtager orkestrerer et gilde, hvis hun ikke løser gåden, fortæller Caroline Nyvang. Hun fortæller, at brevene ikke kun blev sendt i påsken, men ligeledes på navnedage.

Klippet ud på forhånd

Traditionen gennemgik en markant udvikling i 1800-tallet. Drillerier mellem voksne var stadig omdrejningspunktet, men flere producenter og butikker fik øjnene op for de små kort.

- Den udvikling, som gækkebrevet tager i 1800-tallet, er entydigt knyttet til, at producenter begynder at udsende kommercielle gækkevers i bogformat.

- Boghandlerne begynder samtidig at udsende særlige papirer og på forhånd udklippede breve, som folk kan føje skrift til, forklarer Caroline Nyvang.

I begyndelsen af 1900-tallet blev gættelegen særlig interessant for dem med hang til søde sager.

Der blev sukkeræg nemlig introduceret i byerne - og de blev forløberen til nutidens populære præmie, som selvfølgelig er et påskeæg af chokolade.

En app duede ikke

I 1900-tallet mindede gækkebrevene om dem, der sendes i dag. En brevudveksling fra 1960 viser, hvordan en yngre pige håbefuldt sendte et gækkebrev til sin bedstemor.

Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek forklarer, at traditionen med at besvare gækkebrevet i højere grad er gået tabt i dag. Men i 1960 blev pigen ikke et påskeæg rigere:

- Tak for brevet du mig sendte, du må dog ikke vente, at jeg vil være en nar, derfor sender jeg dig svar, replicerede mormoren i et brev til den lille pige.

Ifølge Caroline Nyvang er gækkebrevet stadig en populær tradition blandt børn i dag.

- For nogle år siden forsøgte udviklere sig med forskellige påske-apps, der var tænkt som erstatning for det traditionelle gækkebrev. Men det slog aldrig rigtigt igennem. Så vi sender stadig gækkebreve til hinanden, og det er især børneinstitutioner, som er medvirkende til at holde traditionen i hævd.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce