x
Annonce
Fyn

Går i mors fodspor: Emma vil være sygeplejerske

Emma Julie Ditlevsen er en af dem, der går mod strømmen. Hun har nemlig søgt ind på sygeplejerskeuddannelsen, hvor man ellers oplever et fald i antallet af ansøgere. Men på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole generelt er der en lille fremgang i år. Foto: Christian Nordholt
20-årige Emma Julie Ditlevsen er en af de 259 personer, som via kvote 2 har søgt ind på sygeplejerskeuddannelsen i Odense. Dermed har hun skiftet karriere, inden den nærmest er kommet i gang.

Nogle gange har mor og far bare så irriterende ret.

Det kan 20-årige Emma Julie Ditlevsen fra Nyborg skrive under på. For hun havde egentlig planer om at skulle læse erhvervsøkonomi, men nu har hun i stedet foretaget et karriereskrift, inden karrieren for alvor er i gang, og stiler nu mod sundhedssektoren.

Et af de job,, der netop nu er mest fokus på i den sektor grundet coronapandemien, er jobbet som sygeplejerske. Efter antallet af ansøgere til uddannelsen på UCL at dømme, er det ikke en af de mest attraktive uddannelser, for antallet af ansøgere er faldet i forhold til sidste år.

Men det er i hvert fald ikke Emma Jule Ditlevsens skyld, for hun har søgt ind efter at have brugt sit sabbatår på at arbejde først i hjemmeplejen og nu på et plejehjem i Nyborg.

- Inden jeg startede som afløser i hjemmeplejen, sagde jeg, at det ikke lige var mig, og at det havde jeg ikke lyst til, for jeg er meget sart. Men jeg havde brug for at tjene nogle penge i mit sabbatår, så jeg tænkte, at jeg bare kunne prøve det.

- Og så allerede på min første eller anden vagt kunne jeg mærke, at det i virkeligheden var noget, jeg skidegodt kunne lide at lave, siger Emma Julie Ditlevsen.

Annonce
Emma Julie Ditlevsen er en af de knap 3000, som har søgt optagelse på UCL. Hun vil gerne være sygeplejerske og bruger sit sabbatår på at arbejde i hjemmeplejen og på et plejehjem. Foto: Christian Nordholt

Følger i mors fodspor

Med ansøgningen til sygeplejerskeuddannelsen følger Emma Julie Ditlevsen i sin mors fodspor – og hun kan pludselig se, hvad mor har sagt; at hun ville blive en god sygeplejerske.

- Min mor havde i hvert fald ret. Min oprindelige plan var, at jeg skulle have læst erhvervsøkonomi, men jeg kunne mærke, at jo mere jeg kom ind i sygeplejen, og jo mere jeg kom ind i at hjælpe de gamle, jo mere kunne jeg godt tænke mig at gå min mors vej.

- For det er noget, jeg godt kan lide at lave, og det er noget, jeg kan se mig selv lave resten af livet, lyder de nu nye toner fra Emma Julie Ditlevsen.

På grund af morens uddannelse og arbejde har forholdene for de ældste i samfundet ofte været et tema derhjemme.

- De ældre har været med til at bygge samfundet op, så det er vigtigt, at de bliver behandlet godt, og at de får den pleje, de skal have. Det har jeg altid snakket med min mor om.

Gør en forskel at gøre en forskel

Efter et halvt år i faget kan Emma Julie Ditlevsen mærke, at det også gør en forskel for hende at gøre en forskel for andre.

- Jeg kan nu se, hvor vigtigt det er, og hvor glad man selv bliver, fordi man føler, at man har været med til at gøre en forskel, når man har været på arbejde. Du er ude at gøre noget godt i samfundet og for de ældre, så de har det godt og har det, de skal bruge.

- Jeg er glad, når jeg kommer hjem fra arbejde, fordi jeg føler, at jeg har været med til at gøre en forskel.

Emma Julie Ditlevsen får svar 28. juli på, om hun er optaget på studiet.

- Jeg håber selvfølgelig, at jeg kommer ind, så jeg kan starte min uddannelse og hjælpe endnu mere, end jeg gør nu.

- Hvis ikke, fortsætter jeg, hvor jeg er nu eller et andet sted, hvor jeg også kan være enten vikar eller afløser og blive endnu bedre rustet til den uddannelse, jeg vil have.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce