Annonce
Indland

Fysioterapeut bortvist: Havde sex med kræftpatient på OUH

Den 40-årige mand var ansat som fysioterapeut på kræftafdelingen på OUH i Odense, indtil han blev bortvist som følge af at have haft sex med en af sine kræftpatienter. Det var sket dels på OUH og dels hos Kræftens Bekæmpelse, hvor den 40-årige havde sin faste gang, fremgik det af retssagen mod manden. Arkivfoto: Nils Svalebøg

40-årig mand har fået frataget sin autorisation efter sexsag i retten og idømt 30 dages betinget fængsel. Han blev bortvist efter sex med kræftpatient på dels OUH og dels Kræftens Bekæmpelses afdeling i Odense.

En 40-årig fysioterapeut er blevet idømt 30 dages betinget fængsel og indtil videre fået frataget sin autorisation efter at have haft sex med en af sine kræftpatienter på Odense Universitetshospital og Kræftens Bekæmpelses afdeling i Odense.

Ifølge Retten i Odense har manden udvist grov og gentagen forsømmelse og skødesløshed i sit job som fysioterapeut ved at have haft en uprofessionel omgangstone af privat og seksuel karakter med kvinden.

Sagen går tilbage til sommeren 2016, hvor en kvinde var i et kræftforløb med kemobehandling og massage på Odense Universitetshospital. Her mødte hun den i dag 40-årige mand, som gennem seks uger var hendes træningsinstruktør. De begyndte at flirte med hinanden, han sendte hende hede sms-beskeder, og i retten har kvinden erkendt, at hun blev opstemt og glad i en periode, hvor hun var i et hårdt kemoforløb.

Under en massage tiltvang han sig til anden kønslig omgang end samleje med kvinden, uden at hun gjorde modstand. I retten forklarede kvinden, hvordan det på den ene side havde været grænseoverskridende, og på den anden side pirrende, fordi det bare foregik bag en foldedør med en sygeplejerske på den anden side. Alligevel følte hun, det var forkert.

Annonce

Dommen

Den 40-årige fysioterapeut havde frem til politianmeldelsen i sensommeren 2016 sin faste gang på kræftafdelingen på Odense Universitetshospital og Kræftens Bekæmpelses afdeling i Odense.Da sagen blev anmeldt blev han øjeblikkeligt bortvist.

Retten i Odense har nu idømt ham 30 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år.

Han er desuden frataget retten til at virke som fysioterapeut indtil videre.

Han er dømt for overtrædelse af lov om autorisation af sundhedspersoner § 75, som siger, at "en autoriseret sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.".

Efter to ugers betænkningstid modtog den 40-årige sin dom. Dermed bortfaldt navneforbuddet, som omfatter navn, stilling, bopæl eller andet, som kan identificere ham, ham også.

Sex hos Kræftens Bekæmpelse

Flere gange senere havde de sex med hinanden. Det skete på den 40-årige mands bopæl, i Tusindårsskoven i Odense, på Odense Universitetshospital, og i et lokale hos Kræftens Bekæmpelses afdeling, hvor den 40-årige fysioterapeut også havde sin jævnlige gang.

Hos Kræftens Bekæmpelse var kvinden blevet lukket ind ad en bagdør, så ingen opdagede, hvad der foregik.

I samme periode havde manden også sex med andre kvinder, som han havde mødt i deres kræftforløb i sygehuset, men som var færdige i deres behandling, erkendte han selv i retten.

I sensommeren 2016 fandt kvinden ud af, at hun langt fra var den eneste, fysioterapeuten havde haft sex med i perioden. Blandt andet havde kvindens veninde også været sammen med ham, og sammen gik de to til sygehusets ledelse. Han blev omgående bortvist.

Det endte også med en politianmeldelse, fordi kvinden mente, det havde været meget grænseoverskridende og at hun på grund af sit kræftforløb og sårbare situation ikke havde været i stand til at modsætte sig.

Hun ville også have stoppet fysioterapeuten i at have en position i kraft af sit job til at påvirke og sexmisbruge sårbare kvinder i kræftbehandling, sådan som hun selv følte det.

Det var den 40-årige mand da også tiltalt for i retten, men retsformand og domsmænd mente ikke, at kvinden havde befundet sig i en situation, hvor hun ikke havde været i stand til at modsætte sig, eftersom hun ikke tydeligt nok havde sagt fra og selv havde bidraget til episoderne.

Til gengæld mente retten, at fysioterapeuten havde misbrugt sin stilling, og overtrådt loven om autorisation af sundhedspersoner. Derfor er han frataget autorisationen på ubestemt tid.

Dommen faldt i slutningen af august, men den 40-årige mand udbad sig betænkningstid med hensyn til, om han ville modtage eller anke dommen. I den periode var der navneforbud i sagen, men det er ophævet ved endelig dom.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce