Annonce
Indland

Fyrværkeri-nørd: - Gør små kanonslag lovlige

Salget af fyrværkeri i Danmark begynder 15. december og varer til 31. december. Det er dog kun lovligt at fyre fyrværkeriet af mellem 27. december og 1. januar.

Lovgivningen er blevet alt for restriktiv, mener web-master og krudtnørd David Sørensen fra Odense.

Få ændringer i lovgivningen om fyrværkeri kunne forhindre noget af det ulovlige salg, mener stifter og webmaster på www.pyrotest.dk

Odenseanske David Sørensen er lidt af en krudttosse og det ærgrer ham, at alt knaldfyrværkeri er ulovligt. Ved små ændringer i lovgivningen kunne man imødekomme en del af efterspørgslen på meget ulovligt fyrværkeri, mener han.

- Man kan sagtens konstruere mindre kanonslag på en sikker og forsvarlig måde. Mange går jo efter at få et godt brag, siger den 25-årige amatør fyrværker, der ved, at han taler på en masse krudtnørders vegne, siger han.

- Jeg deltager i utallige fora på nette, hvor vi diskuterer fyrværkeri, og jeg ved, at det er det, folk efterspørger, fortæller den 24-årige amatørfyrværker.

David Sørensen så også gerne, at det lovlige fyrværkeri fik en bedre kvalitet. Den såkaldte NEM-vægt må ikke være særlig høj i Danmark, og det mener han bør justeres.

NEM-vægten angiver hvor meget krudt, der må være i raketter og batterier, og mærkes på alt nyt fyrværkeri. Det tilladte for raketter er 75 gram, mens det er 1000 gram for batterier, pointerer David Sørensen.

- Jeg mener ikke, at det bør gives helt frit, som tidligere, men man bør tillade en øget NEM-vægt, så kvaliteten af fyrværkeriet bliver bedre.

Annonce

Sælg og fyr af samtidig

Som mange andre synes David Sørensen, at det kan være svært at vente med at fyre sit krudt af til den 27. december, hvor det bliver lovligt.

Derfor foreslår David Sørensen, at man forkorter perioden, hvor det er tilladt at købe fyrværkeri og lader perioden følge tiden, hvor man også må fyre det af. Han forslår at begge dele begynder den 20. december.

Heri er fyrværkeriforhandler Michael Hørslev fra Stige Blomster enig, men han mener, at perioden først skal begynde efter jul.

- Så kan vi få julen overstået først, og herefter glæde os til nytåret, siger han.

David Sørensen er klar over, at mange er imod knaldfyrværkeri fordi mange husdyr ikke bryder sig om det.

- Og det forstår jeg fuldstændig. Jeg kan også godt lide dyr. Men jeg tror man kan vænne sine dyr til knaldene, og sørge for at berolige dem, mens der skydes af, siger han.

Hvis man vil sikre sig, at man får noget godt fyrværkeri for pengene, har David Sørensen nogle få gode råd:


  1. Brug din erfaring - skriv ned, hvad der virkede sidste år.
  2. Find nogle mærker fyrværkeri, du kan lide og køb det hos forhandlere, der har rigtige fest-fyrværkere ansat
  3. Se videoer på nettet af batterier, men vær opmærksom på, at der kan snydes med lyd og billede
  4. Gå til en demonstration af fyrværkeri i dagene op til nytårsaften, så er du helt sikker på, hvad du køber.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce