Annonce
Middelfart

Fyringsaftale på 1,5 mio. kr. på plads: Nu går jagten på topembedsmand til presset område ind

Konstitueret kommunaldirektør Thorbjørn Sørensen (t.v.) forklarer, at socialområdet er presset, men ikke mere end andre kommuner på Fyn. Arkivfoto: Daniel Kofoed.
Fyringsaftalen med den daværende social- og sundhedsdirektør er faldet på plads, og nu skal en afløser til det pressede område findes.

Nordvestfyn: Fyringsaftalen på godt 1,5 millioner kroner i forbindelse med den nu daværende social- og sundhedsdirektør i Middelfart Kommune er på plads.

Det oplyser kommunen, efter byrådet endeligt har nikket ja til aftalen, der indebærer, at den fyrede direktør, Mette Bostrup, får en seks måneder lang afskedigelsesperiode samt en godtgørelse på 12 måneders løn.

Kommunen har tidligere oplyst, at parterne har været uenige om, hvilken retning social- og sundhedsområdet skulle i, mens Fyens Stiftstidende har beskrevet, at der har været blandede meninger om Mette Bostrups ledelsesstil, og mere end 30 ledere og centrale medarbejdere på halvandet år har forladt deres stillinger indenfor området.

Konstitueret kommunaldirektør Thorbjørn Sørensen oplyser, at der endnu ikke er fundet en afløser til den øverste post på det tunge område, men han forventer, at der snart er en foreløbig løsning.

- Jeg håber, at vi kan have en ordning på plads inden oktober er omme, og så skal en ny kommunaldirektør være med til at finde en ny direktør, siger Thorbjørn Sørensen.

Han henviser til, at Middelfart Kommune i øjeblikket er i fuld gang med at ansætte en ny kommunaldirektør. Den post ventes at blive besat til december eller januar.

Annonce

Røde tal på området

Socialområdet er i øvrigt et fagområde, hvor politikerne har tændt den røde lampe. I slutningen af september behandlede byrådet budgetoverskridelser for 14 millioner kroner på driften, da social- og velfærdsområdet samt familie- og forebyggelsesområdet er udfordret er merudgifter.

Der er ifølge budgetopfølgningen blandt andet stigende udgifter til socialpædagogisk bostøtte, forskellige botilbud samt dagtilbud og særlige foranstaltninger i forhold til borgere på området.

Der er varslet en straksopbremsning, hvor kassen flere steder er lukket i, og borgmester Johannes Lundsfryd (S) fortalte i slutningen af september, at det er en landspolitisk opgave at løse udfordringerne, som stort set alle kommuner bøvler med.

Konstitueret kommunaldirektør Thorbjørn Sørensen understreger, at selv om der er røde tal, er Middelfart ikke lige så udfordret som andre steder:

- Det er rigtig nok, at vi har udfordringer, men hvis du kigger til mange andre kommuner, så har de faktisk større udfordringer end os, siger Thorbjørn Sørensen, der uddyber, at der er lagt op til, at regeringen og kommunerne skal drøfte det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce