Annonce
Erhverv

Fyringer truer i Ryanair på grund af manglende 737-fly

Kevin Coombs/Reuters
Fordi Ryanair ikke får sine Boeing 737 MAX-fly til tiden, kan fyringer komme på tale i lavprisselskabet.

Lavprisselskabet Ryanair er på nippet til at komme i klemme på grund af flyveforbuddet mod Boeings flytype 737 MAX. Flytypen er blevet bedt om ikke at gå på vingerne på grund af sin rolle i to flystyrt. Og det kan føre til fyringer.

Mens myndighederne og Boeing har undersøgt, om flyene har et problem med sikkerheden, har Ryanair måttet spejde forgæves efter sine leverancer af nye 737 MAX-fly.

Ryanair skulle have modtaget 50 Boeing 737 MAX fordelt på 25 i år og 25 i første kvartal næste år. Men så længe der er tvivl om flytypens sikkerhed, bliver der leveret nul.

Derfor planlægger Ryanair nu efter at have færre fly end ventet til sommeren næste år. Det betyder færre afgange og dermed mindre vækst i passagertal.

I tal forventede Ryanair en passagervækst på syv procent. Den forventning er tirsdag mere end halveret til en vækst på tre procent.

Lavprisselskabet oplyser tirsdag, at det vil undersøge, hvilke afgange og baser rundt i Europa der bliver berørt af dette.

Ifølge Ryanairs topchef Michael O'Leary vil tilpasningen begynde allerede i dette efterår.

- Vi er begyndt på en serie af samtaler med vores lufthavne for at afgøre, hvilke af Ryaniars underpræsterende eller tabsgivende baser der skal lide under disse midlertidige nedskæringer og/eller lukninger fra november i år, siger han i en pressemeddelelse.

Samtidig står Ryanair med for mange piloter. Ifølge driftsdirektør Peter Bellew, der tirsdag annoncerede sin afgang, har Ryanair 300 piloter for meget.

Branchemediet Check-In henviser til, at han til avisen Irish Times siger, at det tal kan blive højere, hvis der ikke snart kommer nogle nye fly, der kan gå i luften til Ryanair.

Ifølge Bellew stoppede Ryaniar med at hyre nye kaptajner for to måneder siden. Men ændrer intet sig, fører det til fyringer, siger han til Irish Times.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce