Annonce
Fyn

Fynske topledere er klar på forpligtende mål til grøn omstilling

Lundsgaard ved Kerteminde dannede fredag ramme om et grønt topmøde, hvor der blev drøftet klima og bæredygtighed, og hvor Klima- og Energiminister Dan Jørgensen fortalte om den grønne fremtid. Foto: Nils Svalebøg
Både i forsyningsbranchen, i erhvervslivet og i landbruget på Fyn ser beslutningstagere positivt på mulighederne for et fælles fynsk, grønt fokus.

Brødtekst

Annonce

Ole Hvelplund, direktør Nature Energy

Ole Hvelplund direktør i Danmarks største producent af grøn biogas, Nature Energy. Foto: Nils Svalebøg

Hvilke perspektiver ser du i det grønne topmøde?

- Det er et godt initiativ, og jeg synes, det er vigtigt, at vi på Fyn samler kræfterne.

Hvorfor har du engageret dig?

- Vi har en rigtig god historie med, at vi tidligere har været et kommunalt ejet selskab med fossile brændstoffer, og nu vi har lavet det om til 100 procent grønt selskab – endda med et blik ud mod hele verden, så det ikke kun er Fyn. Det giver nogle interessante perspektiver både for historien omkring Fyn, og hvad vi har gjort på Fyn, men også at vi får resten af verden til at kigge på vores ø.

Hvad ser du af perspektiver for din branche i forhold til et større grønt fokus?

- At vi får alt organisk affald både fra husholdninger, industri og landbruget ind i et biogasanlæg, så vi kan transformere det om til biogas og grøn gas og erstatte naturgassen i Nordsøen, så vores gas-net er grøn gas. Vi har brug for noget ved siden af sol og vind, for når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, er der brug for noget andet - og derudover brug for nogle kulbrinter, som ikke kan skaffes fra sol og vind – og det kan vi skabe bæredygtigt via vores model.

Hvilke forpligtende udmeldinger er I/du klar til at indgå for at sikre grøn omstilling?

- Vi forpligter os til at fortsætte med at bygge vores virksomhed, med at vokse og skabe arbejdspladser, og derfor forventer vi også, at lokalsamfundet vil bakke op omkring vores virksomhed og den måde, vi gør tingene på, for at vi dermed kan skabe arbejdspladser til lokalsamfundet.

Camilla Haustrup Hermansen, direktør Plus Pack

Camilla Haustrup Hermansen direktør og medejer af emballagevirksomheden Plus Pack. Foto: Nils Svalebøg

Hvilke perspektiver ser du i det grønne topmøde?

- Jeg ser store perspektiver i topmødet. De udfordringer, der er i grøn omstilling, er så store, at jeg tror vi kun når i mål, hvis vi samarbejder meget bredt og på tværs af sektorer og etablere nogle visioner mellem det praktiske, det private og det offentlige så vi er sikke på, at alt den innovationskraft og alle investeringerne går ind i den grønne omstilling

Hvorfor har du engageret dig?

- Fordi jeg ser, det er nødvendigt, og som virksomhed er det et vilkår at levere løsninger. Viden i grøn omstilling er ikke længere et valg.

Hvad ser du af perspektiver for din branche i forhold til et større grønt fokus?

- I Plus Pack har en ambition, om at vi vil levere 100 procent genanvendelige produkter med nul CO2-aftryk, og jeg tror, det er et udtryk for, at hvis ikke vi omstiller os, så er vi ikke relevante for markedet eller for investorer om bare ganske kort tid.

Hvilke forpligtende udmeldinger er I/du klar til at indgå for at sikre grøn omstilling?

- Som emballageproducent forpligter vi os til at designe produkter, som er lette at genanvende. I en europæisk kontekst er andre lande langt foran Danmark og Fyn, og derfor vil vi gerne være med til at påvirke den systemiske tilgang til husholdningsaffald.

Torben Povlsen formand i landboforeningen Centrovice

Torben Povlsen formand i landboforeningen Centrovice. Foto: Nils Svalebøg

Hvilke perspektiver ser du i det grønne topmøde?

- Jeg ser store perspektiver i det, fordi landbruget har meldt ind, at vi går efter at være klimaneutrale i vores fødevareproduktion i 2050. Vi kan ikke løse den opgave alene, derfor er det rigtig vigtigt, at vi får alle med.

Hvorfor har du engageret dig?

- I morges breakede vi, at vi har fundet et nyt middel, der måske kan gøre koen 100 procent metanfri, og dermed gøre hele vores kød- og mælkeproduktion gas-fri. Det er breaket fra vores forskningscenter, Seges. Det er nogle af de ting, man skal gøre. Vi skal have et videnssamarbejde, så når jeg laver noget miljømæssigt og dyrevelfærdsmæssigt kød, så skal jeg arbejde sammen med Camilla (Hermansen, Plus Pack, red.) om at lave den rette emballage.

Hvad ser du af grønne perspektiver for din branche på Fyn?

- Fyn er Danmarks spisekammer. Hvis vi kan gøre Fyn til et grønt spisekammer, fordi vi kan lave det fuldstændig cirkulært, så har vi en interesse i at gøre det. Der findes jo ikke noget mere lækkert end at få lokale fødevarer.

Hvilke forpligtende udmeldinger er I/du klar til at indgå for at sikre grøn omstilling?

- Vi anerkender, at man har sat et mål på 70 procent i 2030. Vi tror ikke, det bliver lineært. Vi tror, kurven stiger meget stejlt til sidst, fordi vi skal have forskning og viden på plads til at levere. Det vil vi forpligte os til at bidrage med at nå. Vi skal ikke stå ude på sidelinjen, vi skal med ind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Annonce