Annonce
Fyn

Fynske stemmer: Benny kæmper imod klimaets kræfter

Benny Clausen har bygget muren mod vandet over to omgange. Men haven blev stadig oversvømmet under den sidste stormflod den 2. januar 2019. Foto: Jonas Ancher Nyeng
Benny Clausen har igennem en årrække kæmpet for at holde vandmasserne væk fra sit hus i Seden Strandby i det nordøstlige Odense. Et dige skal nu erstatte en selvbygget mur mod vandet. Millionregningen må beboerne selv betale.

For de fleste danskere er klimaforandringer først og fremmest noget, som man hører om i nyhedsudsendelserne på DR eller TV2 - eller måske rettere efter nyhederne, når meteorologerne får ordet.

For folk som ægteparret Benny og Lissi Clausen er klimaforandringerne en del af virkeligheden i Seden Strandby i det nordøstlige Odense.

Selvom der ikke er nogen, der med sikkerhed kan fastslå, at de mange oversvømmelser langs Odense Fjord skyldes klimaforandringer, er ægteparret ikke i tvivl.

- Vi har boet her i 16 år og kan jo selv se, hvordan det bare er blevet værre og værre. Nu kommer der næsten stormflod hver eneste år. Selvfølgelig har det noget at gøre med klimaforandringerne. Se hele verden rundt. Det bliver jo værre og værre alle steder med orkaner og oversvømmelser. Hele byer bliver totalt ødelagt, siger Benny Clausen.

Annonce

Se hvad de andre kandidater mener

På Fyens.dk kan du tage vores kandidattest og se, hvilke tre politikere du er mest enig med og hvilke tre politikere, du er mest uenig med.

Du kan også klikke dig rundt og se, hvad de enkelte politikere har svaret på de forskellige spørgsmål - deriblandt et spørgsmål om, hvorvidt klimaforandringerne kræver, at vi radikalt ændrer det danske samfund.

Mur mod vandet

Huset på Muslingevej ligger med en fantastisk udsigt til vandet i Odense Fjord, der dog bliver brudt af en stor betonmur, som er en del af Benny og Lissi Clausens værn mod vandmasserne.

Da ægteparret købte huset i 2003, var der en lille forhøjning med lidt grus mod vandet i Odense Fjord. Men efter en kraftig oversvømmelse i 2006 består forsvaret nu af adskillige sandsække, en vandpumpe midt i haven og en høj mur, der kan holde vandmasserne væk.

I første omgang byggede Benny Clausen den op til den halve højde af, hvad den er i dag.

- Jeg tænkte, at så var vi i hvert fald sikret, men siden har jeg bare kunnet se det blive værre og værre fra år til år, så sidste år fik jeg fordoblet højden, siger Benny Clausen.

Det viste sig at være en god idé, da vandet steg halvanden meter over det normale niveau den 2. januar i år, hvor muren holdt det meste af vandet væk, mens selve haven dog ikke slap for at blive oversvømmet.

- Det stod næsten helt op til kanten på muren, så bølgerne slog over og gav oversvømmelsen i haven. Men det kunne være gået meget værre. Og mange af naboerne kom også sagde, hvor godt det var, at vi havde fået lavet muren. Den holder jo også vandet væk fra dem.

Borgerne må selv betale

Efter flere års tovtrækkerier er problemet med oversvømmelserne ved Seden Strandby nået til en fase, hvor der er lavet en plan for, hvordan et dige kan holde vandet i ave, så folk ikke længere behøver at kæmpe mod klimaet på egen hånd.

Problemet er bare, at det langt hen ad vejen er Benny Clausen og de andre beboere langs fjorden, der selv skal betale.

Ifølge Benny Clausen er der lige nu lagt op til, at han skal betale 75.000 kroner for diget, der samlet set vil koste omkring 5,7 millioner kroner.

- Det er fuldstændigt vildt. Vi kan godt nok få nogle 30-årige lån til en god rente, men det må da alt andet lige være en kommunal eller måske snarere en statslig opgave at finansiere sådan nogle diger, som sikrer Danmark mod klimaforandringerne. Det er jo ikke vores skyld, at der pludseligt kommer så mange oversvømmelser, siger Benny Clausen.

Hvor stort et beløb borgerne kommer til at betale, er stadig uvist. Venstre, Konservative og DF har stillet forslag om, at kommunen betaler en tredjedel af omkostningerne. Men forslaget blev i første omgang gjort afhængig af, om staten også ville betale en del af gildet. Og da der i øjeblikket ikke findes nogle statslige puljer, er hele spørgsmålet om finansieringen af diget i Seden Strandby og to andre projekter altså stadig ikke afklaret.

Valgserie: Fynske stemmer

Frem mod valget den 5. juni tager vi fat i en række temaer, som betyder noget for fynboerne. Vi tager udgangspunkt i fynboernes bekymringer, og giver udvalgte politikere mulighed for at komme med deres bud på løsninger. Til hvert tema er der desuden knyttet et valgmøde, som vil blive holdt forskellige steder.

Mere end flotte ord, tak

Alt imens venter Benny og Lissi Clausen på at høre, hvad politikerne har tænkt sig at gøre ved klimaet og om de vil sørge for, at det er staten, der må betale, når det i stigende grad bliver nødvendigt at sikre sig imod klimaet.

- For os er det klart det vigtigste emne i valgkampen, så vi vil selvfølgelig meget gerne høre, hvad politikerne vil. Men vi vil meget gerne have mere end flotte ord, tak, siger Benny Clausen.

Benny Clausen oplevede for første gang en større oversvømmelse i forbindelse med den store stormflod i 2006, hvor dette billede stammer fra. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];