Annonce
Fyn

Fynske stemmer: Benny kæmper imod klimaets kræfter

Benny Clausen har bygget muren mod vandet over to omgange. Men haven blev stadig oversvømmet under den sidste stormflod den 2. januar 2019. Foto: Jonas Ancher Nyeng
Benny Clausen har igennem en årrække kæmpet for at holde vandmasserne væk fra sit hus i Seden Strandby i det nordøstlige Odense. Et dige skal nu erstatte en selvbygget mur mod vandet. Millionregningen må beboerne selv betale.

For de fleste danskere er klimaforandringer først og fremmest noget, som man hører om i nyhedsudsendelserne på DR eller TV2 - eller måske rettere efter nyhederne, når meteorologerne får ordet.

For folk som ægteparret Benny og Lissi Clausen er klimaforandringerne en del af virkeligheden i Seden Strandby i det nordøstlige Odense.

Selvom der ikke er nogen, der med sikkerhed kan fastslå, at de mange oversvømmelser langs Odense Fjord skyldes klimaforandringer, er ægteparret ikke i tvivl.

- Vi har boet her i 16 år og kan jo selv se, hvordan det bare er blevet værre og værre. Nu kommer der næsten stormflod hver eneste år. Selvfølgelig har det noget at gøre med klimaforandringerne. Se hele verden rundt. Det bliver jo værre og værre alle steder med orkaner og oversvømmelser. Hele byer bliver totalt ødelagt, siger Benny Clausen.

Annonce

Se hvad de andre kandidater mener

På Fyens.dk kan du tage vores kandidattest og se, hvilke tre politikere du er mest enig med og hvilke tre politikere, du er mest uenig med.

Du kan også klikke dig rundt og se, hvad de enkelte politikere har svaret på de forskellige spørgsmål - deriblandt et spørgsmål om, hvorvidt klimaforandringerne kræver, at vi radikalt ændrer det danske samfund.

Mur mod vandet

Huset på Muslingevej ligger med en fantastisk udsigt til vandet i Odense Fjord, der dog bliver brudt af en stor betonmur, som er en del af Benny og Lissi Clausens værn mod vandmasserne.

Da ægteparret købte huset i 2003, var der en lille forhøjning med lidt grus mod vandet i Odense Fjord. Men efter en kraftig oversvømmelse i 2006 består forsvaret nu af adskillige sandsække, en vandpumpe midt i haven og en høj mur, der kan holde vandmasserne væk.

I første omgang byggede Benny Clausen den op til den halve højde af, hvad den er i dag.

- Jeg tænkte, at så var vi i hvert fald sikret, men siden har jeg bare kunnet se det blive værre og værre fra år til år, så sidste år fik jeg fordoblet højden, siger Benny Clausen.

Det viste sig at være en god idé, da vandet steg halvanden meter over det normale niveau den 2. januar i år, hvor muren holdt det meste af vandet væk, mens selve haven dog ikke slap for at blive oversvømmet.

- Det stod næsten helt op til kanten på muren, så bølgerne slog over og gav oversvømmelsen i haven. Men det kunne være gået meget værre. Og mange af naboerne kom også sagde, hvor godt det var, at vi havde fået lavet muren. Den holder jo også vandet væk fra dem.

Borgerne må selv betale

Efter flere års tovtrækkerier er problemet med oversvømmelserne ved Seden Strandby nået til en fase, hvor der er lavet en plan for, hvordan et dige kan holde vandet i ave, så folk ikke længere behøver at kæmpe mod klimaet på egen hånd.

Problemet er bare, at det langt hen ad vejen er Benny Clausen og de andre beboere langs fjorden, der selv skal betale.

Ifølge Benny Clausen er der lige nu lagt op til, at han skal betale 75.000 kroner for diget, der samlet set vil koste omkring 5,7 millioner kroner.

- Det er fuldstændigt vildt. Vi kan godt nok få nogle 30-årige lån til en god rente, men det må da alt andet lige være en kommunal eller måske snarere en statslig opgave at finansiere sådan nogle diger, som sikrer Danmark mod klimaforandringerne. Det er jo ikke vores skyld, at der pludseligt kommer så mange oversvømmelser, siger Benny Clausen.

Hvor stort et beløb borgerne kommer til at betale, er stadig uvist. Venstre, Konservative og DF har stillet forslag om, at kommunen betaler en tredjedel af omkostningerne. Men forslaget blev i første omgang gjort afhængig af, om staten også ville betale en del af gildet. Og da der i øjeblikket ikke findes nogle statslige puljer, er hele spørgsmålet om finansieringen af diget i Seden Strandby og to andre projekter altså stadig ikke afklaret.

Valgserie: Fynske stemmer

Frem mod valget den 5. juni tager vi fat i en række temaer, som betyder noget for fynboerne. Vi tager udgangspunkt i fynboernes bekymringer, og giver udvalgte politikere mulighed for at komme med deres bud på løsninger. Til hvert tema er der desuden knyttet et valgmøde, som vil blive holdt forskellige steder.

Mere end flotte ord, tak

Alt imens venter Benny og Lissi Clausen på at høre, hvad politikerne har tænkt sig at gøre ved klimaet og om de vil sørge for, at det er staten, der må betale, når det i stigende grad bliver nødvendigt at sikre sig imod klimaet.

- For os er det klart det vigtigste emne i valgkampen, så vi vil selvfølgelig meget gerne høre, hvad politikerne vil. Men vi vil meget gerne have mere end flotte ord, tak, siger Benny Clausen.

Benny Clausen oplevede for første gang en større oversvømmelse i forbindelse med den store stormflod i 2006, hvor dette billede stammer fra. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce