Annonce
Indland

Fynske SF’ere vælger folkeskolen fra

Skal forældre støtte op om folkeskolen, måske endda på bekostning af børnene?

Har alle et ansvar for at få folkeskolen til at fungere, eller går barnets tarv over alt andet. De fynske kommunalpolitikere er uenige - også internt i partierne. Flest SF’ere har sendt deres børn i enten fri- eller privatskole. Ingen af de konservative har fravalgt folkeskolen

Knap hver tredje af SF’s fynske kommunalpolitikere har fravalgt folkeskolen. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Fyens.dk har foretaget.

141 af de 240 fynske byrådsmedlemmer har deltaget, og en smule overraskende er det altså det socialistiske partis medlemmer, som i videst omfang har valgt at sende deres børn i enten fri- eller privatskole.

Til sammenligning går alle de konservative politikeres børn på den lokale folkeskole.

SF’eren Jakob Holm er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune, og er en af de politikere, hvis børn ikke går i folkeskole. Han forklarer:

- Der er friskoletradition i min kones familie. Desuden er skolen karakter- og eksamensfri, hvilket jeg mener, alle grundskoler burde være.

Der er dog langt fra enighed om holdningen til folkeskolen blandt SF’erne. En anden af de politikere, hvis børn har gået på friskole, er Annette Vilhelmsen fra Kerteminde Kommune.

- Den skole, man vælger til sine børn, kan ske ud fra flere overvejelser. Holdninger, kammerater med mere. Der er alene undervisningspligt i Danmark - og forældrene vælger for børnene, forklarer hun.

Det er hendes partifælle fra Svendborg, Mogens Stampe, ikke enig i:

- Jeg synes bestemt, at børn bør gå i folkeskole for at bevare den sociale sammenhængskraft, der er en væsentlig del af forudsætningen for vores velfærdssamfund.

Annonce

Også uenighed i V og S

Hos de to største partier ser tallene relativt ens ud. Godt 80 procent af både Venstres og Socialdemokraternes fynske byrådspolitikere har valgt folkeskolen til deres børn. Men heller ikke her er holdningen til folkeskolen entydig.

Jos Bisschop fra Faaborg-Midtfyn Kommune er blandt de mere pragmatiske socialdemokrater, som mener, at børnenes ve og vel kommer foran forældrenes ideologiske holdninger.

- Det skal være bedst for barnet. Jeg synes, det er godt, at man har en valgmulighed, siger han.

En holdning der ikke harmonerer med socialdemokraten Mette Frederiksens gamle udsagn, der ligger til grund for hele debatten.

Dengang sagde hun: "Det nytter ikke, at forældre med overskudsbørn sender børn i privatskole." Siden måtte socialordføreren sande, at det var nemmere at sige end at udføre i praksis.

Men der findes stadig en del fynske socialdemokrater, der støtter op om folkeskolen med brask og bram.

En af dem er Olav Rabølle Nielsen, der ud over at være medlem af Odense Byråd også har været skoleleder på Humlehaveskolen i Vollsmose i mange år. Han skriver ganske kort til Fyens.dk:

"Fællesskabets skole = Folkeskolen."

Heller ikke blandt Venstre-politikerne er der et klart fælles fodslag. Men de fleste V-politikere mener ikke, at folkeskolen bør være hævet over de private skoler.

Niels Bebe fra Middelfart Kommune siger det ganske klart:

- Det er op til den enkeltes eget frie valg. Det er godt med konkurrence.

Meget sigende har Niels Bebes børn både gået i privat- og folkeskole.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce