Annonce
Fyn

Fynske politikere del af lækket angreb mod Venstre

Forsvarsminister Trine Bramsen er også tiltænkt en rolle i spinkrigen om udligningsreformen.
En socialdemokratisk offensiv mod Venstre indgår i lækket mail, hvor de fynske folketingspolitikere Bjørn Brandenborg og Trine Bramsen optræder som aktører.

Det fynsk valgte folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S) var udset til at spille en central rolle i at miskreditere Venstre i de betændte forhandlinger om en udligningsreform, der skal omfordele penge mellem rige og fattige kommuner. Det fremgår af den interne mail, som Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af.

Fem medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe skulle angribe Venstre i medierne og på de sociale medier. Blandt andet Twitter skulle dagligt benyttes for at få Socialdemokratiet til at fremstå så godt som muligt i kampen om udligningsreformen. De fem angribere tæller blandt andet finansordfører Christian Rabjerg, politisk ordfører Jesper Petersen og altså Bjørn Brandenborg.

Især har det vakt kritik, at der i angrebet mod Venstre aktivt skulle arbejdes på at benytte ting fra de ellers normalt lukkede og fortrolige forhandlinger, og i Folketingets spørgetid tirsdag beklagede statsminister Mette Frederiksen indholdet af mailen og understregede, at forhandlingerne skulle ske uden frygt for misbrug af ting fra det lukkede forhandlingsrum.

Af den lækkede spinmanual fremgår også, at der skulle arbejdes på læsermøder med de lokale ministre. Herunder at få forsvarsminister Trine Bramsen til et læsermøde på Fyens Stiftstidende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce