Annonce
Erhverv

Fynske Medier fusionerer med jyske mediehuse

Fynske Medier, Jyske Medier og Syddanske Medier fusionerer til Jysk Fynske Medier, der bliver landets tredjestørste medievirksomhed.

Danmark er på vej til at få en ny stærk medievirksomhed med udgangspunkt i provinsen. Fynske Medier fusioner med Jyske Medier og Syddanske Medier til Jysk Fynske Medier.

Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier danner Jysk Fynske Medier, der sammen vil dække cirka en tredjedel af de danske husstande med medier af alle typer.

Det oplyser medierne fredag formiddag i en pressemeddelelse.

De tre velkonsoliderede medieselskaber får slagkraft til at opfylde den nye virksomheds væsentligste mission: At styrke og udvikle lokale og regionale medier i de tre moderselskabers udgivelsesområder på Fyn, i Østjylland og i Syd- og Sønderjylland.

Det vil være en vigtig opgave for det nye selskab at accelerere tempoet i udvikling af digitale produkter, som bliver afgørende i kampen om mediebrugere og annoncører i de kommende år.

Det ventes, at selskabet vil kunne spare 40 millioner kroner på synergi-effekter - blandt andet ved en bedre udnyttelse af trykkerier.

Annonce
Per Westergaard bliver koordinerende chefredaktør i Jysk Fynske Medier.

Stadig chefredaktører for de enkelte dagblade

De tre selskabers bestyrelser indskyder alle aktiver i Jysk Fynske Medier. Det gælder dog ikke udgiverrettighederne til dagblade og ugeaviser, som bliver i moderselskaberne.

Det samme gør i første omgang de redaktionelle medarbejdere. Den redaktionelle linje for de enkelte dagblade fastlægges fortsat af suveræne chefredaktører med reference til moderselskabernes bestyrelser.

På en stribe redaktionelle områder, som ikke er lokale, undersøger chefredaktørerne nu mulighederne for samarbejde, der kan løfte kvaliteten i journalistikken.

Det vil være en vigtig opgave for det nye selskab at accelerere tempoet i udvikling af digitale produkter, som bliver afgørende i kampen om mediebrugere og annoncører i de kommende år.

Hovedkontor i Vejle

Jysk Fynske Mediers vision er at skabe en stærk mediekoncern, som har styrke til ikke bare at fastholde, men også at udvikle de lokale mediers afgørende rolle for demokrati og sammenhængskraft i lokalområderne, hedder det i pressemeddelelsen.

Direktionen for Jysk Fynske Medier får base i Vejle. Den består af administrerende direktør Jesper Rosener, vice-administrerende direktør Alex Pedersen, økonomidirektør Peter Ringtved og koordinerende chefredaktør Per Westergård.

Chefredaktørgruppen består af Per Westergård (Fyens Stiftstidende), Peter Orry (JydskeVestkysten), Sven Grønborg (Jyske Medier) og Troels Mylenberg (Fyns Amts Avis).

Jysk Fynske Mediers bestyrelsesformand bliver i de to første år Arne Andersen fra Syddanske Medier. Jens Bebe, Jyske Medier, bliver 1. næstformand, og Jørn Henrik Petersen, Fynske Medier, er 2. næstformand.

Omsætning på 1,6 milliarder kroner

Det nye selskab vil ved sin dannelse have godt 950 medarbejdere, hvortil kommer 375 redaktionelle medarbejdere i moderselskaberne, i alt 1325.

Omsætningen i det første år ventes at blive 1,6 milliarder kroner. Det samlede dagbladsoplag bliver 135.000.

Etableringen af Jysk Fynske Medier og igangsætningen af de konkrete planer afventer godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Læs mere på koncernens hjemmeside her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce